Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Afdelingssygeplejerske søges til regionssygehuset i Qaqortoq med start 1. december 2020

Afdelingssygeplejersken varetager den daglige ledelse på sengeafdelingen samt lægeklinikken, og er medansvarlig for implementeringen af de overordnede strategier og målsætninger fra regionsledelsen samt det politiske niveau. Regionsygehuset er modtagerafdeling for byens borgere og har plads til 18 patienter, og da vi er byens eneste sygehus, betyder det, at vi har et meget blandet patientklientel.

På regionssygehuset findes også andre funktioner i form af sundhedsplejen, hjemmesygeplejen, fysioterapeuter, ergoterapeut, forebyggelsesassistent samt servicefunktionerne, som der er et tæt samarbejde med.

 

Vi er et dejligt lille sygehus med et godt og tæt tværfaglig samarbejde.

Stillingen indebærer et tæt samarbejde med regionsledelsen samt afdelingssygeplejerskerne på de to tilknyttede sundhedscentre.

 

Vi tilbyder:

  • En stilling med mulighed for lederudvikling
  • En god introduktion
  • Løbende sparring med ledelsen 

 

Vi søger dig, der:

  • Har grønlandsk autorisation
  • Kender til den kompleksitet, der er ved at arbejde på et kystsygehus i Grønland
  • Er indstillet på at arbejde tværfagligt med resten af funktionerne på sygehuset
  • Er indstillet på kontinuerlig udvikling, og som er indstillet på at kunne deltage i arbejdsopgaverne på klinikken, de gange det virkeligt er nødvendigt.

 

Om os:

  • Vi er et lille sygehus med mange funktioner
  • Vi værdsætter det tværfaglige
  • Vi er en personalegruppe med meget fleksibilitet og vi er gode til at hjælpe hinanden

 

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl             

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg via www.nun.gl)

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

Startdato: 1. december 2020

 

Ansøgningsfrist: 21. oktober 2020

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes ved Ledende regionssygeplejerske Inge Kolby Pedersen på tlf. (+299) 64 22 11 eller på e-mail: ikc@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsplan her:

Organisationsplan
 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske, Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Quick-nr.
    397416
  • Indrykningsdato
    25-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske & Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Quick-nr.
    397416
  • Indrykningsdato
    25-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.