Region Sjælland

Region Sjælland

Gl. Ringstedvej 4B, 4300 Holbæk

Holbæk Akutafdeling søges en mellemvagt i efteråret - hel-eller deltid

 

Vil du være den nye akut-ninja?

Mellemvagter til Danmarks bedste Akutmodtagelse (det synes vi selv) søges!

Vi søger efter mellemvagter i Akutafdelingen til efteråret/vinteren, hel- eller deltid. Stillingen vil være relevant for dig, der som minimum har gennemført din KBU, og nu overvejer næste karriereskridt - måske indenfor akutmedicin.

Hos os bliver du

  • Del af et team af engagerede og energiske læger 
  • Oplært i akutmedicinsk beslutningstagning
  • Del af en afdeling med fokus på uddannelse af alle uanset stilling

De tørre tal om afdelingen

Afdelingen er opbygget efter forbillede fra visse amerikanske akutafdelinger, hvor patienterne har et kort, koncentreret ophold. Patienterne er i akutmodtagelsen i gennemsnit under fire timer fra ankomst, når de skal indlægges. På de fire timer skal vi have stillet en diagnose og startet behandling.

I vores sengeafdeling, Akut Diagnostisk Enhed, udreder og behandler vi en varieret gruppe af primært intern medicinske patienter. Fx patienter der skal have en mere kompliceret udredning. Her opholder patienterne sig gennemsnit 2½ dag.

Vores skadestue er telefon- og video-visiteret og det tilstræbes at patienterne får en tid til fremmøde, på den måde forebygger vi fyldte venteværelser.

Afdelingen har behandlingsansvaret for cirka 95% af de akutte patienter, der kommer til sygehuset.

Hvad sker der uddannelsesmæssigt?

  • Fokus på daglig supervision og individuelt
  • Ugentlige foredrag - også fra eksterne oplægsholdere
  • M&M konference én gang om måneden - hvor vi dykker ekstra ned en i vanskelig case
  • Daglig diskussion af cases fra vagten – hvad kan vi lære?
  • Ultralyd, ultralyd, ultralyd (vi bruger det meget og gerne)

Vi er 36 læger, heraf 12 speciallæger. Vi arbejder i mindre teams i hverdagen og afdelingen har ry for at have et godt arbejdsmiljø. En af de uddannelsesansvarlige har netop modtaget yngre lægers uddannelsespris - og det er ikke tilfældigt!

Forventningsafstemning

Mellemvagterne skal - efter oplæring:

- Være teamleder for temas af yngre læger i modtagelsen eller skadestuen

- Være teamleder på hjertestopholdet

- Undervise og supervisere yngre læger

- Have behandlingsansvar for de mere komplicerede og/eller hyperakutte patientforløb

 

Vi forventer af dig, at du

  • Kan omstille dig hurtigt til nye rutiner
  • Læser i lærebøgerne om akutmedicin og udviser selvstændig interesse for området
  • Underviser yngre kollegaer
  • Vil kunne arbejde på mellemvagtsniveau efter individuel vurdering, formentlig efter nogle vagter som forvagt

Du skal nok ikke lige forvente ..

  • Forudsigelige 8-16 hverdage
  • Masser af hjemmearbejdsdage
  • Rolige vagter med tid til Netflix

Det med småt….

Der er tale om en ansættelse med blandende vagter. Du skal være indstillet på, at du kan komme til at tilse patienter med COVID-19 eller mistænkt for dette.

Vil du vide mere?
Så kontakt ledende overlæge, Peter Hallas: phaa@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist
Efteråret er allerede godt i gang, så ansøgninger vurderes løbende.

 

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Peter Hallas
  • Adresse
    Gl. Ringstedvej 4B, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Akutmedicin & Intern Medicin & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    010367
  • Quick-nr.
    397428
  • Indrykningsdato
    27-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Gl. Ringstedvej 4B, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Peter Hallas
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Akutmedicin & Intern Medicin & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    010367
  • Quick-nr.
    397428
  • Indrykningsdato
    27-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.