Region Nordjylland

Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Sonograf

Sonograf, sygeplejerske eller jordemoder søges til afsnittet Graviditet og Ultralyd, Aalborg Universitetshospital
 
Vi søger en certificeret sonograf, eller en sygeplejerske eller jordemoder med ønsket om at uddanne sig til sonograf, til en fast stilling i afsnit for Graviditet og Ultralyd, Aalborg Universitetshospital, pr. 1. januar 2021, med mulighed for tiltrædelse 1. december. Arbejdstiden er 37 timer/uge.
Ultralydsafsnittet varetager ultralydsdiagnostiske undersøgelser inden for det gynækologiske-obstetriske speciale på alle niveauer, og har et tæt samarbejde med andre ultralydsafsnit i regionen.
Vi modtager desuden patienter til rådgivning vedrørende genetiske problemstillinger i forbindelse med graviditet og fødsel.
Vi udfører invasive fosterdiagnostiske undersøgelser, som moderkageprøver og fostervandsprøver.
Vi er en dynamisk arbejdsplads med tæt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, jordemødre og sekretærer.
Vi har stort fokus på at skabe gode sammenhængende patientforløb, og vi løser opgaverne med empati og omsorg for de gravide og deres pårørende.
 
Vi søger en kollega som er uddannet jordemoder eller sygeplejerske, som er:
• Uddannet sonograf, eller
• Interesseret i at blive sonograf
• Fagligt dygtig og engageret
• Har gode motoriske, koordinerende og kommunikative evner
• Ønsker at være en del af en kultur, hvor alle bidrager til et godt arbejdsmiljø
• Ser muligheder, er fleksibel og prioriterer det tværfaglige arbejde og kollegiale sammenhold
• Er handlekraftig og interesseret i udvikling
• Har interesse og evner inden for IT
• Er imødekommende og ser muligheder i en travl hverdag
 
Vi tilbyder:
• Oplæring i sonografi
• En individuel introduktion til afsnittet
• Et højt specialiseret speciale med landsdelsfunktion
• Et speciale, hvor der arbejdes meget selvstændigt og tages udgangspunkt i de enkeltes faglige kompetencer
• Et godt arbejdsmiljø, hvor humor, åbenhed og respekt værdsættes højt
• Vægtning af en anerkendende tilgang til hinanden

Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på Aalborg Universitetshospital ansættes fremadrettet på afdelingsniveau med henblik på at kunne gøre tjeneste i flere afsnit. Du tilknyttes Afsnit for graviditet og ultralyd som stamafsnit, men må påregne, at der er mulighed for, at du skal gøre tjeneste ved andre afsnit under Gynækologisk-Obstetrisk afdeling. Det er endnu ikke afklaret, hvorvidt aftalen fremadrettet også vil gælde jordemødre ansat i afsnittet.
Indtil videre vil ansættelsen være i ambulatoriet i dagtjeneste. Arbejdstidens placering kan ændres med de varsler, der er fastsat for ændring af vagtplaner i den til enhver tid gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger vedrørende stillingen gives ved henvendelse til
Vicechefjordemoder Luise Gråkjær Andersen på tlf. 51 22 63 48 eller på mail luga@rn.dk eller Chefjordemoder Sandra Bang-Schnack på tlf. 21182480 eller på mail sabas@rn.dk

Ansøgningsfrist 18. oktober 2020.
Der forventes afholdelse af ansættelsessamtaler onsdag den 21. oktober 2020.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Sandra Bang-Schnack
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    8809
  • Quick-nr.
    397603
  • Indrykningsdato
    30-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Sandra Bang-Schnack
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    8809
  • Quick-nr.
    397603
  • Indrykningsdato
    30-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.