Region Nordjylland

Afdeling for Angst og Personlighedspsykiatri

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Psykolog til Ambulatorium for Personlighedspsykiatri, Klinik Psykiatri Syd

Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd, Aalborg Universitetshospital søger erfaren psykolog til en 2-årig stilling i Ambulatorium for Personlighedspsykiatri med erfaring i gruppeterapi og interesse for forskning.

Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.

Ambulatorium for Personlighedspsykiatri er organisatorisk placeret i område for Angst og Personlighedspsykiatri, hvor de øvrige ambulatorier er følgende; Ambulatorium for Angst- og Tvangssygdomme og Ambulatorium for ADHD. I området for Angst- og Personlighedspsykiatri arbejdes ud fra dels en Psykodynamisk/Mentaliseringsbaseret referenceramme og dels en kognitiv orienteret referenceramme kombineret med Psykoedukative tiltag.

Ambulatorium for Personlighedspsykiatri varetager ambulant behandling, fortrinsvist i gruppe men også individuelt af patienter der kan drage nytte af et psykoterapeutisk behandlingstilbud, eventuelt i kombination med medicinsk behandling.

Personalesammensætningen i Ambulatorium for Personlighedspsykiatri afspejler kerneopgaven, er derfor tværfaglig og består af overlæger, psykologer, sygeplejersker og sekretærer. Der er desuden samarbejde med socialrådgiver, fysioterapeut og musikterapeut.

Den kommende medarbejders arbejde vil være afhængig af erfaring og kompetencer og bestå af behandlingsarbejde i form af gruppebehandling og til en mindre grad af individuel terapi. Forskning vægtes højt i ambulatoriet og deltagelse i eller udarbejdelse af forskningsprojekter forventes.

Stillingen ønskes besat med en person, som har (eller er i gang med) en eller flere godkendte uddannelser inden for mentaliseringsbaseret terapi, psykodynamisk orienteret psykoterapi og/eller kognitiv terapi. Erfaring og personlig egnethed vægtes.

Vi forventer en medarbejder, som:
  • Ønsker at deltage i afdelingens forskning
  • Er selvstændigt arbejdende
  • Er fleksibel, har overblik og humor
  • Er god til at samarbejde i en tværfaglig gruppe
  • Er indstillet på at deltage klinikkens konferencer, teamsamarbejde, psykoedukation for patienter, supervision og litteraturlæsning
  • Er interesseret i at arbejde med patienter med personlighedsforstyrrelse
Vi tilbyder:
  • Et spændende og udfordrende job i en travl hverdag
  • Løbende supervision af faglige specialister
  • Mange selvstændige opgaver
  • Et bredt tværfagligt samarbejde
  • Godt kollegialt netværk lokalt som i klinik Psykiatri Syd
Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.

Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Områderne Akut Psykiatri, Mani og Depression, Angst og Personlighedspsykiatri, Børne- og ungdomspsykiatri samt Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Psykose-sygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Ø. En af klinikkens funktioner har til huse i Brønderslev.
Ved Psykiatrien i Region Nordjylland er der etableret en forskningsenhed, og forskning er et fremadrettet fokusområde i Psykiatrien.

Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ambulatorieleder og sygeplejerske Brian Petersen på telefonnummer 22 72 24 17/97 64 36 32 eller specialeansvarlig overlæge Jannie Nørnberg på telefonnummer 97 64 36 34.

Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.

Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 21. oktober 2018.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Mette Ramsgaard
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    8812
  • Quick-nr.
    397624
  • Indrykningsdato
    30-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Mette Ramsgaard
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    8812
  • Quick-nr.
    397624
  • Indrykningsdato
    30-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.