Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Specialpsykolog til åbent udredningsafsnit for unge voksne, Psykiatrisk Center Nordsjælland

Du kommer til at indgå i et velfungerende, kompetent team, der arbejder tværfagligt inden for en kognitiv miljøterapeutisk referenceramme. Det tværfaglige team består af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut, socialrådgiver og sekretærer.

Arbejdet i afsnittet
Udredningsafsnit 2421 er et specialiseret åbent sengeafsnit med 16 pladser. Der tilbydes udredning, diagnostisk afklaring og behandling af høj faglig kvalitet til yngre voksne mellem 18 og 35 år med behov for indlæggelse. Det drejer sig om patienter med første kontakt til psykiatrien eller med tidligere forløb i B&U/voksenpsykiatri overvejende med tilstande inden for det affektive eller skizofrene spektrum.

Afsnittet lægger vægt på tidlig intervention i et struktureret miljø, hvor den enkelte patient har et væsentligt medansvar for deltagelse i behandlingsprogrammet, herunder er motiveret for at arbejde med egne problemstillinger i grupper. Der er et tæt samarbejde med centrets Opus-afsnit samt inddragelse af pårørende.

Dine arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver bliver at varetage psykopatologisk udredning og psykologisk testning samt psykoterapeutisk behandling, både individuelt og i grupper. Du er aktivt deltagende i behandlingsplanlægning med tæt samarbejde med afsnitsledelsen. Udover daglig sparring med tværfagligt personale vil du varetage tværgående centeropgaver i form af vejledning, undervisning og supervision.

Du referer til afsnitsledelsen og vil fagligt blive tilknyttet den øvrige psykologgruppe på centret bestående af 40 psykologer, heraf 4 SPU´ere og 7 specialpsykologer, udover chefpsykologen. Du vil deltage i faggruppemøder samt andre relevante faglige aktiviteter.

Vi tilbyder:

  • Et godt både tværfagligt og psykologfagligt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at medvirke til faglige udviklingsprojekter indenfor de givne organisatoriske rammer
  • Fast supervision af eget arbejde og gode muligheder for sparring

Ønskede faglige kvalifikationer
Psykiatrisk Center Nordsjælland har foruden den tværfaglige udredning og behandling, prioriteret fokus på at sikre fortsat udvikling af en kognitiv adfærdsterapeutisk profil for behandlingen. Du er derfor uddannet specialpsykolog i psykiatri og har efteruddannelse og særlig interesse indenfor kognitiv adfærdsterapi og implementering.

Der ønskes indgående klinisk erfaring, herunder særligt udrednings- og testerfaring.

Ønskede personlige kvalifikationer:

  • Gode samarbejdsevner
  • Engagement og omsorgsfuldhed i kontakten til såvel patienter, pårørende og kolleger
  • Overblik til at sikre kontinuitet i behandlingen
  • Evne til at formidle faglige holdninger i en tværfaglig sammenhæng

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse pr. 1. januar 2021.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Kun ansøgere, der er uddannet som specialpsykolog i psykiatri vil komme i betragtning til stillingen.

Søg via linket på siden senest den 15. oktober 2020.

Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt enten den 23. oktober 2020 eller den 27. oktober 2020.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Ulla Dremstrup Laursen, telefon 38 64 32 72, mail: ulla.dremstrup.laursen@regionh.dk eller chefpsykolog Lene Seeberg Nielsen, telefon  38 64 30 62, mail: lene.seeberg.nielsen@regionh.dk  

Om centret
Psykiatrisk Center Nordsjælland er beliggende på 3 adresser i henholdsvis Hillerød, Frederikssund og Helsingør med snart 20 afsnit og specialiserede ambulante enheder.

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien"

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Lene Seeberg Nielsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    226183
  • Quick-nr.
    397648
  • Indrykningsdato
    01-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Lene Seeberg Nielsen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    226183
  • Quick-nr.
    397648
  • Indrykningsdato
    01-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.