Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Speciallæge til nyetableret og velfungerende botilbudsteam med base i Helsingør

Vi søger en speciallæge i psykiatri til vores botilbudsteam med lyst og interesse til at gøre en forskel for denne gruppe af patienter der er bosiddende på socialpsykiatriske institutioner i Psykiatrisk Center Nordsjællands (PCN) optageområde. Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner i et tværfagligt team.

Teamet er opstartet maj 2020 af engagerede medarbejdere som indtil videre består af en læge og 5 psykiatriske sygeplejersker, hvoraf den ene er teamkoordinator. Botilbudsteamet holder til i Helsingør og er tilknyttet det psykiatriske ambulatorium som det 4. team udover de 3 andre almindelige FACT-teams.

Det overordnede formål med at etablere et botilbudsteam er at bygge bro mellem de to verdener, nemlig botilbuddets socialfaglige- og behandlingspsykiatriens sundhedsfaglige verden, så den behandling og den sociale hjælp samt støtte, patienten modtager, opleves koordineret.

Botilbudsteamet leverer en indsats både i forhold til beboerne/patienterne på botilbuddet og til medarbejderne på botilbuddet.

Teamets opgaver omfatter bl.a:

  • Udgående og når nødvendigt opsøgende ambulant psykiatrisk udredning og behandling, herunder initiering af indlæggelse, besøg under indlæggelsen og opfølgning efter udskrivelse
  • Koordinerende funktion mellem aktørerne omkring patienterne på botilbuddene
  • Rådgivning og kompetenceudvikling til botilbuddets medarbejdere
  • Sætte større fokus på somatiske og psykiatriske behov hos beboerne (behandling, pleje og kontakt til såvel somatiske som psykiatriske læger)
  • Skabe fælles forståelse for hvad det betyder at en tilstand eller situation kan være ”akut” og/eller ”ikke-akut” i forhold til den enkelte beboer
  • Støtte botilbuddets personale til at bidrage aktivt til at hjælpe beboerne med at fastholde aftalt behandling
  • Give faglig sparring, mulighed for dialog for botilbuddets personale, med det formål at holde fælles mål for øje i forhold til den enkelte henviste beboer, fx recovery, medicinhåndtering m.m.
  • Sikre at beboernes brug af medicin løbende monitoreres med henblik på virkning og begrænsning af bivirkninger.

Vi tilbyder en varieret hverdag med mulighed for at udvikle behandlingstilbuddet for botilbudspatienter på PCN yderligere, hvor forbedring af kompetencer indenfor det retspsykiatriske- såvel som dobbeltdiagnose-området og psykofarmakologisk eller psykopatologisk efteruddannelse er en mulighed.

Der er daglige lægekonferencer på PCN, Helsingør matriklen for både ambulante læger og læger fra de 3 åbne døgnafsnit, men også mulighed for at deltage via teleudstyr til journalclub, undervisning og lægemøder i Hillerød. Desuden er der møde mellem klinikchef og læger i Helsingør 2 gange pr. md. Der er et stort fokus på at binde PCNs 3 matrikler sammen trods afstand.

Vi vil gøre vores bedste for, at du får et job med udvikling og plads til dine faglige interesser. Som speciallæge i psykiatri forventes det, at du bidrager til klinisk undervisning og supervision af studerende og yngre læger. Vagtbelastningen i stillingen er aktuelt i et 24-skiftet rul.

Der vil være mulighed for overlevering af information, om behandlingsforløb for patienter tilknyttet teamet, med afgående overlæge.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, kollegialt samarbejde, ledelsesmæssig støtte, humor, samarbejde og respekt for hinandens interesser og forskelligheder.

Om Psykiatrisk Center Nordsjælland
PCN er del af Region Hovedstadens Psykiatri, Danmarks største psykiatriske hospital, og har afdelinger i Hillerød, Helsingør og Frederikssund. På centret er der flere ambulatorier, døgnåben akutmodtagelse og 199 sengepladser, heraf 47 intensive pladser fordelt på to afsnit og en lukket akutmodtagelse.

Der er på centret målrettet udviklingstiltag omkring bl.a. nedbringelse af tvang, Recovery, Safewards og overholdelse af udrednings- og behandlingsretten.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og er til besættelse pr. 1. december 2020 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst. 

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte klinikchef Anne-Marie B. Jørgensen på 24 25 34 12, anne-marie.bangsgaard.joergensen@regionh.dk eller klinikchef Thomas Tellier på 40 25 88 69, thomas.tellier@regionh.dk

Spørgsmål til ansættelsesproces kan stilles til sekretær Dorthe Mai på tlf. 38 64 30 05, dorthe.mai@regionh.dk.

Ansøgningsfristen er mandag den 4. november 2020, kl. 12.00

Ansøgning, CV og relevante dokumenter sendes via link andet sted på siden.

Ansættelse som overlæge vil ske på baggrund af en faglig bedømmelse af ansøgernes kvalifikationer i forhold til indholdet i funktionsbeskrivelsen for den pågældende stilling samt ansøgerens oplysninger om kompetencer indenfor de 7 kompetenceområder for speciallæger. 

Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer fra udvalgte tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Anne-Marie Bangsgaard Jørgensen
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    226941
  • Quick-nr.
    397674
  • Indrykningsdato
    01-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Anne-Marie Bangsgaard Jørgensen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    226941
  • Quick-nr.
    397674
  • Indrykningsdato
    01-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-11-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.