Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C

Lægesekretær og stedfortræder for ledende lægesekretær, Neurologisk Afdeling N

Har du mod på nye udfordringer og lyst til at bruge dine kompetencer på en ny og spændende måde? Eller har du måske allerede ledelseserfaring, som du vil bygge videre på, så har vi stillingen til dig som stedfortræder for ledende lægesekretær i Neurologisk Afdeling N.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med mødetid kl. 7.30 eller 8.00 efter aftale. Herudover er der senvagter fra kl. 9.00 – 16.30 ca. en gang hver 4. uge. I disse vagter har du mulighed for at arbejde hjemmefra.

Tiltrædelse 1. december 2020 eller efter aftale.


Som stedfortræder er du sparringspartner til den ledende lægesekretær og du har kompetence og pligt til at fungere i ledende lægesekretærs stilling eller dele af denne, når ledende lægesekretær er fraværende. Herudover er der uddelegeret egne ansvarsområder til dig som stedfortræder, bl.a.

  • Ugentlig registrering af sekretærernes arbejdstid i Tjenestetid
  • Udarbejdelse af planer for lægesekretærers senvagter
  • Sikre og dokumentere, at lægesekretærer deltager i brand- og hjertestopundervisning
  • Opfølgning på daglige- og/eller ugentlige mål for lægesekretærernes arbejdsopgaver
    Samt ved fravær af ledende lægesekretær
  • Modtage sygemeldinger fra lægesekretærer og herefter prioritere de daglige opgaver
  • Fordele resurser og arbejdsopgaver, f.eks. hasteopgaver samt ved større mængde opgaver, fordele disse på tværs af teams 
  • Medvirke ved udarbejdelse af ferieplaner
  • Deltage i relevante møder efter aftale

Du kan læse mere om funktionen i vedhæftede funktionsbeskrivelse 

Ud over funktionen som stedfortræder, indgår du i et tværfagligt samarbejde i N3-ambulatoriet (Hovedpineklinik og Neuroonkologisk Klinik), hvor der bl.a. er ansat to lægesekretærer og en sundhedsservicesekretær samt læger, sygeplejersker, psykologer og socialrådgiver.

I ambulatoriet varetager du alle opgaver i patientens ambulante forløb; visitation, booking, indkaldelse til forundersøgelse og kontroller, tovholderfunktion på kræftpakkeforløb, opfølgning på prøvesvar, skrivning og forløbsregistrering, telefonbetjening samt i mindre grad patientmodtagelse.

Vi lægger vægt på fleksibilitet og samarbejde om løsning af opgaverne, og i perioder kan der være behov for, at du er fleksibel i forhold til at løse opgaver på tværs af afdelingens øvrige teams og afsnit.

Neurologisk Afdeling varetager udredning, diagnostik, behandling og rehabilitering på hoved- og regionsfunktionsniveau samt på højt specialiseret niveau på en lang række områder.
Afdelingens subspecialer er organiseret i velfungerende teams, som ledes af den specialeansvarlige overlæge, afdelingssygeplejerske og ledende lægesekretær.

Neurologisk Afdeling, som er beliggende på to matrikler; Odense og Svendborg, har ca. 340 medarbejdere. Heraf i alt 28 sekretærer, der arbejder i afdelingens ambulatorier, sengeafsnit, Klinisk Neurofysiologisk afsnit samt Neurorehabiliteringsafsnit i Svendborg.

Kvalifikationer og kompetencer:

Vi forventer, at du

  • Er uddannet lægesekretær (ufravigeligt krav)
  • Lever op til de beskrevne kvalifikationer i funktionsbeskrivelse for stedfortræderfunktionen: Bl.a. gode samarbejdsevner, ser helheder, og er samtidig bevidst om væsentlige detaljer, udviser respekt og loyalitet overfor trufne beslutninger og aftaler.
  • Læs mere i vedhæftede funktionsbeskrivelse.
  • Ved at sekretærens indsats har betydning for patientens forløb i afdelingen
  • Har forståelse for registreringer i CPAS og interesse i at sikre høj kvalitet i registreringerne
  • Er engageret, målrettet og ansvarlig i opgaveløsningen
  • Tager medansvar for udvikling af opgaverne i teamet og bidrager til et godt tværfagligt samarbejde.
  • Er fleksibel og parat til at hjælpe kollegaer på tværs af teams, når det kræves

Vi kan tilbyde dig

  • Job i en dynamisk afdeling, hvor lægesekretæren er en aktiv medspiller i afdelingens tværfaglige teams
  • Et godt og åbent arbejdsmiljø, hvor tværfagligt samarbejde er på dagsordenen
  • En humoristisk og omsorgsfuld omgangstone
  • En afdeling, hvor vi lægger vægt på, at patienten møder engagerede og professionelle medarbejdere, der stræber efter at leve op til hospitalets kvalitetsmål
  • Flexordning


Løn- og ansættelsesforhold:
Efter gældende overenskomst.


Yderligere oplysninger:
Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte ledende sekretær Helle Jørgensen på tlf. 6541 2341 eller på mail helle.jorgensen@rsyd.dk


Ansøgningsfrist er den 27. oktober 2020.

Ansættelsessamtaler afholdes den 29. og/eller 30. oktober 2020.
 

Vi glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Amela Zubovic
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    212829
  • Quick-nr.
    398533
  • Indrykningsdato
    15-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Amela Zubovic
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    212829
  • Quick-nr.
    398533
  • Indrykningsdato
    15-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.