Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Lægesekretær til hjertemedicinsk ambulatorium – Amager og Hvidovre Hospital

Du har nu muligheden for at blive en del af en stabil gruppe af lægesekretærer, hvor samarbejde og arbejdsglæde er i fokus i en spændende og udviklende afdeling.

Vi søger en lægesekretær til Hjertemedicinsk Ambulatorium på Hvidovre Hospital, 37 timer ugentligt pr. 1.12.2020 eller efter aftale. 

Hos os vil du være en del af en gruppe fagligt engagerede sekretærer med et tæt og godt samarbejde mono- og tværfagligt. Hjertemedicinsk Ambulatorium dækker både Hvidovre – og Amager matriklen. På Hvidovre-matriklen er vi ni sekretærer, to i sengeafsnit og syv i ambulatoriet, der alle har været i afdelingen i mange år.

Hjertemedicinsk Afdeling rummer også et sengeafsnit og ambulatorium på Amager-matriklen, hvor der i alt er syv sekretærer.

Som lægesekretærer har vi en central funktion i afdelingen, hvor vores indsats har stort betydning for patienternes forløb.  

I stillingen vil du skulle varetage opgaver i forbindelse med arbejdslister i Sundhedsplatformen, afrunde besøg og kvalitetssikre patientens videre forløb, visitere og indkalde patienter, telefonbetjening, bestille kørsel, bestille tolk, servicere patienter og pårørende, have receptionsfunktion samt indgå i tæt samarbejde med andre faggrupper.

Herudover afløser vi også vores kollegaer i sengeafsnittet ved behov.

Stillingen er uden vagter, dog løfter vi i fællesskab dagvagter i sengeafsnittet på helligdage.

Ved din ansættelse vil der blive tilrettelagt et individuelt introduktionsprogram, så du klædes på til at varetage opgaverne i afdelingen. 

Hos os får du:

  • Et spændende og udviklende speciale med høj faglighed
  • Tæt tværfagligt samarbejde med fokus på høj service til patienter og pårørende samt læring omkring patientforløbene.
  • Medindflydelse
  • Værdsættelse
  • Varierede arbejdsopgaver
  • Et team af fagligt stærke, loyale, engagerede, nærværende og humoristiske kolleger
  • Et arbejde med fokus på arbejdsmiljø og arbejdsglæde

Vi ønsker en kollega der er:

  • Uddannet lægesekretær (dette er et krav)
  • Selvstændig og ansvarsfuld
  • Godt inde i SP, særligt gerne i de ambulante workflows, sekretærernes arbejdslister, best.ord, kodefordeler og henvisninger
  • Fleksibel
  • Bidragende til det gode samarbejde på alle fronter
  • Smilende og medskabende til et godt arbejdsmiljø
  • Mødestabil
  • Udpræget serviceminded

Er du fagligt opdateret, interesseret i specialet, har et godt overblik, er udadvendt og i øvrigt kan se dig selv i ovenstående, så glæder vi os afsindigt til at høre fra dig.

Om Hjertemedicinsk afdeling:

Amager og Hvidovre Hospital er et af Danmarks største akuthospitaler.

Hjertemedicinsk Afdeling blev etableret som en selvstændig afdeling 1. februar 2020 med ny afdelingsledelse og organisation. Hjertemedicinsk Afdeling varetager kardiologien for Region Hovedstaden Planområde SYDs ca. 550.000 borgere, sammen med kardiologien på Glostrup Hospital. Hjertepatienter kørsel A i SYD kører alle til Hvidovre Hospital, som dermed er en af Danmarks største akut kardiologiske afdelinger.

Løn: Efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse

Vil du vide mere: Er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Jette Beck Mieritz på telefonnummer: 21 31 19 83

Ansøgningsfrist: Fremsendes online via linket senest fredag den 13. november 2020. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler torsdag den 19. november 2020.

Interesserede ansøgere uanset køn, alder, religion eller andet etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Mia Rasmussen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    227386
  • Quick-nr.
    398620
  • Indrykningsdato
    19-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Mia Rasmussen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    227386
  • Quick-nr.
    398620
  • Indrykningsdato
    19-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-11-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.