Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre

En lille enhed - et stort engagement - palliation

En lille enhed med stort engagement!

Palliativ Enhed, som er en del af Lungemedicinsk og Endokrinologisk afdeling.

Vi søger dig, som er uddannet lægesekretær, til at indgå i et tværfagligt team, hvor udvikling, fagligt engagement og nærhed er omdrejningspunktet i vores ønske om at yde det optimale for vores patienter med specialiserede palliative behov.

Stillingen er på 37 timer/uge og er ledig til besættelse fra d. 1. januar 2021.  

Du vil sammen med din kollega Dorthe være afsnittets ansigt udadtil og vores centrale omdrejningspunkt i et godt og tæt samarbejde på tværs af faggrupper og i tæt kontakt med patienter og pårørende.

Vi er en Palliativ Enhed bestående af et sengeafsnit med 10 senge og en ambulant funktion, som hovedsageligt foregår ude i patienternes hjem med besøg af læge/sygeplejerske. Der er ca. 150 patienter tilknyttet vores ambulante funktion.

Personalet i enheden omfatter seks faste speciallæger, sygeplejersker, psykolog, socialrådgiver, præst, fysioterapeuter og to sekretærer, hvoraf du vil være den ene.  

Indenfor arbejdet med palliation vil du opleve patienter og pårørende i sorg og krise, men også at livskvalitet og muligheder for den enkelte er vigtige emner, man dagligt forholder sig til i palliationen.

Dit arbejdsområde omfatter opgaver i forbindelse med arbejdslister i Sundhedsplatformen, bookinger, telefonbetjening, bestille transporter, tolk, undersøgelser, indtastning i database, servicere patienter og pårørende med fokus på ventet og velkommen samt indgå i tæt samarbejde med andre faggrupper såvel som deltagelse i ugentlige konferencer. Der er også flere ad hoc opgaver, hvorfor dagene ikke er ens.

En gang om måneden holder vi sekretærmøde, hvor også de lungemedicinske sekretærer deltager.

Dine kompetencer 

  • Selvstændighed og rummelighed
  • Psykisk robust
  • Evner at udvise empati
  • Godt kendskab til SP
  • Initiativ og mod til at gribe bolde
  • Faglighed og fleksibilitet
  • Bidrag til godt samarbejde og arbejdsmiljø
  • Mødestabilitet
  • Udpræget serviceminded indstilling og humoristisk sans 

Vi tilbyder

  • Tæt og respektfuldt tværfagligt samarbejde
  • Varierede opgaver
  • Medindflydelse
  • Værdsættelse
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor værdierne er faglighed, kreativitet og respekt

Kan du se dig selv i ovenstående? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning!

Kun uddannede lægesekretærer kommer i betragtning til stillingen.   

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist er d. 16. november 2020 kl. 12

Ansættelsessamtaler afholdes d. 19.11.20. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende lægesekretær Charlotte Honoré Oldendow-Jantzen 38622825

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Charlotte Oldendow-jantzen
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    227432
  • Quick-nr.
    398729
  • Indrykningsdato
    21-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Charlotte Oldendow-jantzen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    227432
  • Quick-nr.
    398729
  • Indrykningsdato
    21-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-11-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.