Jobbet "Èn af Danmarks bedste Fertilitetsklinikker søger uddannet lægesekretær pr. 1. januar 2021." er udløbet

Region Midtjylland

Fertilitetsklinikken

Sundvej 30, 8700 Horsens

Dit næste skridt

Som lægesekretær på Fertilitetsklinikken vil du indgå i et team med de øvrige
lægesekretærer, som alle har vekslende arbejdsopgaver i den daglige drift - dvs. skrivning, telefonbetjening, modtagelse af patienter, skrivning af referater og diverse
registreringer i forhold til patientsagsbehandling. Disse arbejdsopgaver foregår i
rotation. Derudover vil der være mulighed for at få særlige ansvarsopgaver.
Lægesekretærstaben er inkl. denne stilling på i alt 5 sekretærer, hvoraf 2 er fuldtidsansatte.


Vi ønsker os en kollega, som:
  • Er uddannet lægesekretær – gerne med erfaring fra hospitaler
  • Kan og vil bidrage aktivt til at udvikle fag og klinik
  • Har kendskab, viden og erfaring med MidtEPJ og bookplan
  • Gerne kendskab til DMDC/Formatex
  • Ønsker aktivt at bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • Er ansvarsbevidst, kan arbejde selvstændigt og systematisk, men kan være dristig og tør lade egne grænser udfordre - både fagligt og personligt
  • Har gode kommunikative evner
  • Vil være villig til at indgå i rotationsordning med kolleger – dvs. ikke har fast plads
  • Kan rumme afbrydelser i en travl hverdag
I Fertilitetsklinikken er vi godt 30 medarbejdere fordelt med sygeplejersker, bioanalytikere, læger og sekretærer, og selvom vi har travlt, er der en stærk tværfaglig holdånd, fordi hele personalet er dedikeret til opgaven, og alle bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Vi beskæftiger os med fertilitetsudredning, inseminationsbehandling, ægtransplantationsbehandling og behandling med nedfrosne/optøede befrugtede æg.
Klinikken er forskningsaktiv.
Vi er uddannelsessted for både sygeplejerske-, bioanalytiker-, medicin- og jordemoderstuderende samt lægesekretærelever.

Fertilitetsklinikken har en daglig ledelse bestående af klinikleder, laboratorieleder,
afdelingssygeplejerske samt den ledende lægesekretær. Sidstnævnte vil du skulle
referere til - klinikken er en del af Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet
Horsens.

Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler arbejder med en spændende strategi for vores fremtid, hvor vi gennem et struktureret forløb med team-kompetenceudvikling, personlig- og faglig udvikling og feedback-træning har et stærkt fokus på arbejdsmiljøet og det bæredygtige fremtidige hospital.

Afdelingen består yderligere af:

2 specialer – obstetrik og gynækologi og vores afdelingsledelse består af chefjordemoder, ledende overlæge og oversygeplejerske.

Hvis du kan svare ja til de fleste af ovenstående punkter, så send straks din
ansøgning. Ansøgningsfrist er den 9. november 2020.
Vi forventer at afholde samtaler d. 16. november 2020.

Dine arbejdstid er på 37 timer og vil kunne planlægges i tidsrummet kl. 7.30-15.30 – efter aftale med nærmeste leder.

Hvis du har spørgsmål eller bare er nysgerrig, så kontakt én af sekretærerne i
fertilitetsklinikken på telefonnummer 7842 6562 eller ledende lægesekretær Hanne Hansen Rützou 7842 6405 og hør nærmere om stillingen.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og stillingen er omfattet af Ny Løn, og
lønnen forhandles med organisationen. En forudsætning for ansættelse ved hospitalet
er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er
tilfredsstillende.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil
omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale