Region Midtjylland

Neurologi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Sygeplejerske søges til en fast stilling på 37 timer/uge. Vest Dansk Center for Rygmarvsskade (VCR), Neurologi, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade søger en sygeplejerske på 37 t/ugen, med ansættelse 1. december 2020 eller efter aftale.

Stillingen er i blandede vagter og med weekend vagter. Det tilstræbes, at man arbejder i toholdsskifte (Dag/Aften eller Dag/Nat).

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor der:
  • er en grundig introduktion med. bl.a. introduktionsprogram, samtaler, undervisning, en wingwoman og introvagter.
  • er tværfaglig deltagelse og videns udveksling.
  • er mulighed for at følge, se udviklingen og tilpasse sygeplejen i rehabiliterinsforløbene.
  • er mange forskellige sygeplejefaglige problemområder i fokus ex.  urologi, respiration, sexologi, tarm, ernæring, cirkulation, krise, sår, søvn, kommunikation, hygiejne mv. på et højt fagligt niveau.
  • er fokus på, at give patienten redskaber til, at kunne tackle udfordringer knyttet til problemstillinger efter rygmarvsskaden.
  • er sygeplejefaglig og tværfaglig. sparring samt tilbydes supervision.
  • er tværfaglig sparring
  • tilbydes undervisning internt i huset.
  • er et godt kollegialt tværfagligt miljø.
  • er fokus på den gode kommunikation.
  • arbejdes løbende med at udvikle vores sygeplejefaglighed.
  • er fokus på udvikling i afdelingen og implementering af nye arbejdsgange.
  • i rehabiliteringen arbejdes ud fra Fundamentel of Care.
  • er mulighed for selv at få indflydelse på sin vagtplan.
Vi søger en sygeplejerske der:
  • har erfaring inden for rehabilitering, eller lyst til at få det.
  • har lyst og evne til at håndtere lange komplicerede patientforløb.
  • planlægger rehabiliteringsforløbet sammen med patienten.
  • har lyst til at udvikle sin sygepleje.
  • brænder for kommunikation med patienten og de pårørende.
  • mestre tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, og som er i stand til at skabe kontinuitet og flow i lange rehabiliteringsforløb.
  • kan håndtere kontinuerligt at blive udfordret af nye arbejdsgange og metoder.
  • har viden om kvalitet, forskning og udvikling, og som naturligt arbejder med dette i daglig klinisk praksis. Da vi arbejder imod at blive universitetsklinik.
  • har erfaring inden for dataindsamling og dokumentation.
  • kan læse og vurdere danske og engelsk sprogede artikler.

Om Vestdansk Center for Rygmarvsskade:
- en spændende arbejdsplads, hvor du kan udfordre, udvikle og udfolde din sygepleje.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) er en del af Neurologi på Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt, og er beliggende i eget hus ved Søndersø i Viborg.

Gennem forskning, udvikling og forebyggelse varetager Vestdansk Center for Rygmarvsskade(VCR) den tværfaglige rehabilitering af patienter med traumatiske og sygdomsbetingede rygmarvsskader. VCR er af Sundhedsstyrelsen udpeget til at have højt specialiseret funktion indenfor rehabilitering af patienter med rygmarvsskade og er det ene af to centre i Danmark. Patienter tilknyttet VCR tilbydes livslangt opfølgning i ambulatoriet.

Rehabiliteringen varetages af tværfaglige behandlerteams og samarbejdet på VCR er stærkt både mono- og tværfagligt - også på tværs af sektorer. Patienterne er oftest nytilskadekomne og indlagt over længere tid og har mange forskellige behov for rehabilitering. VCR har patienter, der efter rehabilitering bliver stort set selvhjulpne og patienter med behov for respirator med tracheostomi og deraf følgende suge- og ventilationsbehov og behov for hjælp hele døgnet.

Vestdansk Center for Rygmarvsskade arbejder forskningsmæssigt mod at opnå status som universitetsklinik. Centeret har egen forskningsenhed, som sikrer forskning og udvikling på området og medvirker til, at nyeste forskningsresultater implementeres i det daglige kliniske arbejde.

Sygeplejen på Vestdansk Center for Rygmarvsskade:
- et område i konstant udvikling

Sygeplejersken er en vigtig nøgleperson i den rygmarvsskadede patients tværfaglige rehabiliteringsforløb. Vi arbejder med patienten som samarbejdspartner, og arbejder i tværfaglige teams sammen med patienten.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, Neurologisk afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Jette Østergaard Lavgesen på tlf: 24767322 eller souschef Kirstine Spanggaard Koch på tlf: 29120586.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest 8. november 2020.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Jette Østergaard Lavgesen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    24329
  • Quick-nr.
    398869
  • Indrykningsdato
    26-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    08-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Jette Østergaard Lavgesen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    24329
  • Quick-nr.
    398869
  • Indrykningsdato
    26-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    08-11-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.