Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg

Afdelingslæge i intern medicin til Medicinsk Afdeling M/FAM, Svendborg

En stilling som afdelingslæge i intern medicin/medicinsk dobbeltspeciale er ledig til besættelse pr. 1. januar 2021 eller efter aftale.

Vi søger en engageret speciallæge til Medicinsk Afdeling M/FAM, der er en stor medicinsk afdeling. Stillingen ønskes besat med en speciallæge i lungemedicin eller andet medicinsk speciale.

Den lungemedicinske funktion, der er en del af Medicinsk afd. M/FAM, består aktuelt af 13 lungemedicinske senge, samt et lungemedicinsk ambulatorium, hvor der på årsbasis er ca. 15.000 besøg.
I de lungemedicinske senge modtages patienter med bl.a. KOL, astma og respiratoriske infektions­sygdomme. En stue er indrettet som observationsstue forbeholdt patienter med respirationssvigt og behov for NIV- eller high flow-behandling.
I ambulatoriet ses et bredt udsnit af lungemedicinske specialepatienter, herunder KOL, astma, sarkoidose, tuberkulose, udredning for hoste og på mistanke om interstitiel lungesygdom samt søvnapnø. Der foretages pleuracentese, lunge-ultralyd, bronkoskopier incl. EBUS samt diverse lungefunktions­undersøgelser. Der er desuden telemedicinsk behandling i form af Hjemme-NIV samt KOL-kuffert til KOL-patienter efter udskrivelse. Afdelingen deltager i det regionale samarbejde om tuberkulose.
Der er et tæt samarbejde med Lungemedicinsk Afdeling J i Odense omkring udredning og behandling af astma og ILS, bronkoskopi og om fordelingen af diverse specialepatienter samt med Respirationscenter Syd omkring patienter med kronisk respirationsinsufficiens.

Om stillingen 
Dit primære arbejdsområde vil være det daglige kliniske arbejde i specialets stationære senge, samt i det tilknyttede ambulatorium afhængig af dit speciale i intern medicin. 
Særligt for netop denne stilling bliver tilknytning til Medicinsk Sengeafsnit, hvor vi søger en læge med interesse i og flair for optimale medicinske patientforløb. Afdelingslægen får en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af uddannelse og organisering af afdelingens store medicinske sengeafsnit, der benyttes af flere specialer. Innovation og virtuelle løsninger vil blive en vigtig del af dette arbejde frem mod Svendborg specialsygehus. I vagten vil du se akutte patienter i FAM.

Kvalifikationer 
Du er speciallæge i intern medicin/lungemedicin (eller andet medicinsk speciale) og kan varetage både akutte og kroniske problemstillinger. Herudover lægger vi vægt på, at du: 

  • kan arbejde selvstændigt og er faglig ambitiøs
  • har dokumenteret interesse for det medicinske patientforløb
  • flair for implementering af forbedringsprojekter   
  • er fagligt inspirerende og prioriterer patient- og pårørendeinvolvering både i ord og handling
  • har lyst til at bidrage til afdelingens fortsatte udvikling frem mod Svendborg Specialsygehus sammen med afdelingens øvrige specialer    
  • har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i tværfagligt samarbejde med høj faglighed som udgangspunkt
  • har interesse i innovations- og udviklingsprojekter
  • deltager i undervisning af kolleger, lægestuderende og plejepersonale

Medicinsk Afdeling M/FAM er en stor afdeling, som modtager uselekterede medicinske patienter. Afdelingen har i alt 9 afsnit fordelt på 2 matrikler, Svendborg og Nyborg.
FAM, der er en del af Medicinsk Afdeling M/FAM, er en fælles akutmodtagelse for hele OUH Svendborg Sygehus, hvor fødsler og prævisiteret akut kardiologi er undtaget. 
Afdelingen er normeret til i alt 80 senge (Medicinsk Sengeafsnit 28, Kardiologisk Sengeafsnit MK/KARMA 36) samt 16 senge i FAM. Optageområdet er på ca. 170.000 indbyggere. Der er årligt ca. 7.500 indlæggelser og 60.000 ambulante besøg. Afdelingens lægestab er normeret til 34 speciallæger og 42 uddannelses­søgende yngre læger. Der er i alt ansat 420 medarbejdere i M/FAM. 
Følgende specialer er repræsenteret i afdelingen: kardiologi, endokrinologi, reumatologi, gastroenterologi, infektions- og lungemedicin. Der er ambulatorier inden for alle specialer inkl. Diagnostisk Center i Svendborg med undtagelse af Mave/tarmmedicinsk Ambulatorium, der er beliggende på sygehusenheden i Nyborg. 

Forskning  
I Medicinsk Forskningsafdeling, tilknyttet Medicinsk Afdeling M/FAM foregår der forskning på et højt nationalt og internationalt niveau med bl.a. flere ph.d. Afdelingen har en professor, forskningslektorer og aktuelt ph.d. studerende i reumatologi og kardiologi. Afdelingen er førende inden for telemedicinske løsninger og har løbende udviklet og efterfølgende imple­menteret dette i klinisk praksis. 

Undervisning
Afdelingen har hoveduddannelsesforløb i 6 medicinske specialer og almen medicin samt speciallæger ansat i 8 intern medicinske specialer. Vi har KBU-læger og intern medicinske introduktionsstillinger. 
Vi deltager i undervisningen af medicin-, farmaci- og biomekanikstuderende fra Syddansk Universitet. Afdelingen har 2 uddannelsesansvarlige overlæger, samt 4 kliniske lektorer. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling, som er til besættelse snarest muligt. 
Ansættelsen er med vagtforpligtelse. Du skal forvente at indgå i den planlagte 16-skiftede medicinske bagvagtsfunktion i 2-holdsdrift med tilstedeværelsesvagt.
Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Mette Worsøe på telefon 63 20 21 02, E-mail: mette.worsoe@rsyd.dk eller specialeansvarlig overlæge i lungemedicin Irena Hammen på telefon 23 93 61 17, E-mail: irena.hammen@rsyd.dk.
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae, samt publikationsliste. 
Ansøgningsfristen er 18. november 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Pia Størner-Ryberg
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    212908
  • Quick-nr.
    398894
  • Indrykningsdato
    26-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Pia Størner-Ryberg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    212908
  • Quick-nr.
    398894
  • Indrykningsdato
    26-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-11-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.