Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Sygeplejerske til Akutteam, Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Vil du være med i vores psykiatriske ambulante akutteam?

Vi søger en ny kollega til vores psykiatriske akutteam i Psykiatrien Vest. Teamet består af sygeplejersker, psykolog, socialrådgiver og læge. Teamet er tilknyttet psykiatrisk akutmodtagelse i Slagelse, hvor der også vil være fremmøde. Vi arbejder med at sikre hurtig psykiatrisk intervention og forebygge indlæggelser. Dette ved hurtig opsporing og tæt samarbejde med patienten og samarbejdspartnere i den akutte fase.

Arbejdsområde:

  • At være primærbehandler og tovholder for særligt sårbare patienter, og følge disse i korte forløb (op til 6 uger) indtil der er etableret relation til andre instanser
  • Varetage selvstændige ambulante samtaler
  • Have udekørende funktion i de forløb hvor intensiv behandling i eget hjem er påkrævet
  • Deltage i relevante konferencer både internt og eksternt i forhold til patientens videre behandling
  • Deltage i samtaler i psykiatrisk akutmodtagelse, hvor det skønnes relevant

Vi søger følgende kompetencer:

  • Psykiatrisk erfaring og gerne specialiseret viden eller efteruddannelse i psykiatri
  • Kan udføre sygepleje baseret på værdighed, respekt og rummelighed overfor patientens livsførelse
  • Kendskab til både regionale og kommunale tilbud
  • Evne til selvstændigt at kunne varetage komplekse sygeplejeforløb
  • Gode samarbejdsevner samt erfaring med både at arbejde tværfagligt, tværsektorielt og fagprofessionelt
  • Høj grad af fleksibilitet og initiativ
  • Evne til at skabe- og vedligeholde en relation til patienter med komplekse problemstillinger
  • Viden om at arbejde recovery orienteret
  • Styrke i at tænke kreativt og finde individuelle løsninger
  • Gode kommunikative og pædagogiske evner
  • Evne og lyst til at kunne arbejde systematisk og struktureret, i en til tider ustruktureret og uforudsigelig hverdag

Vi tilbyder:

  • Rig mulighed for at få indflydelse på eget arbejde og medvirke til at udvikle funktionen
  • Supervision samt faglig sparring og berigende kollegaskab med personalet i psykiatrisk akutmodtagelse
  • Grundig introduktion til arbejdsområderne
  • Et dynamisk og udfordrende arbejdsområde, hvor du i høj grad selv er med til at skabe rammerne for at finde de bedste løsninger, som giver værdi for patienten

Teamet er døgndækkende fra mandag-lørdag og der må således påregnes aften-, samt lørdagsvagter (psykiatrisk akutmodtagelse vil dække natfunktionen).  I de sene aftentimer er der ikke udekørende funktion, men her varetagelse af akutte telefonsamtaler og visiterende samtaler fra akutmodtagelsens skadestuefunktion.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Christina Neergaard. Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland her.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer. Hvis du ønsker et lavere timetal, skal du anføre dette i din ansøgning.
Vi gør opmærksom på, at Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) ved alle nyansættelser.

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Christina Neergaard
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    010634
  • Quick-nr.
    398897
  • Indrykningsdato
    26-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Christina Neergaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    010634
  • Quick-nr.
    398897
  • Indrykningsdato
    26-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.