Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Ledende lægesekretær til Lungemedicinsk afdeling

Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg hospital søger en ny ledende lægesekretær pr. 1. februar 2020,

 til en stabil og kompetent sekretærgruppe bestående af 16 sekretærer. 

 Vi søger en ledende lægesekretær med en tydelig ledelses- og lægesekretærfaglig profil med sans for det organisatoriske og som kan skabe overblik i en travl hverdag. Du skal kunne videreudvikle og motivere en kompetent sekretær gruppe og besidde en god portion humor.

Du vil sideløbende med de ledelsesfaglige opgaver skulle bidrage til afdelingens lægesekretærfaglige opgaver. 

Lungemedicinsk afdeling består af 2 sengeafsnit med 40 senge, et stort ambulatorium som ser patienter med KOL, Astma og dyspnø samt en af to afdelinger i regionen der varetager lungecancer udredning (Infiltratenheden), vi har egne bronkoskopistuer og opvågning. Derudover har vi en stor forskningsenhed. 

Du refererer til afdelingsledelsen, er leder for 16 dygtige sekretærer og har desuden et tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken i ambulatoriet samt vores speciallæger. Du vil indgå i afdelingens MED-udvalg, Data- og kvalitetsråd samt afdelingens samlede ledelsesgruppe. Herudover blandt andet deltager i ledende sekretærmøder på tværs af hospitalet.  

Vi har brug for, at du har gode samarbejdsevner, har gennemslagskraft og er god til at skabe relationer til afdelingens øvrige ledere og medarbejdere.
Du skal medvirke til at sikre en arbejdsplads, hvor sekretærgruppen udfordres i deres kompetencer, udvikler sig og trives til gavn for arbejdsmiljøet og patienterne. 

Det er vigtigt for os, at du er tilgængelig og rummelig som leder over for dine medarbejdere og forstår at se den enkelte medarbejders styrker og bruge dem. Du skal kunne strukturere og prioritere arbejdet. Vi vægter en anerkendende kultur og er bevidste om, at engagerede medarbejdere med et godt arbejdsmiljø skaber de bedste resultater. Derfor består din opgave i at motivere på tværs af faggrupper og styrke fagligheden i sekretærgruppen med fokus på kvalitets- og kompetenceudvikling.

Som ledende lægesekretær har du en vigtig rolle inden for personaleledelse samt udvikling og drift af det sekretærfaglige.

 

Vi ønsker en ledende lægesekretær der:

  • Er uddannet lægesekretær med flere års erfaring
  • Har erfaring med ledelse og relevant lederuddannelse eller et ønske om at gennemføre en sådan
  • Har lyst til personaleledelse, faglig ledelse og driftsledelse
  • Praktiserer ordentlighed og rummelighed i sin ledelsesstil og vil arbejde for høj faglighed og godt arbejdsmiljø
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner samt formår at skabe lydhørhed og få følgeskab
  • Arbejder inddragende og involverende, men samtidig kan træffe nødvendige beslutninger
  • Kan bidrage til samarbejdet om patientforløb, tværfagligt og på tværs af hospitalet
  • Har gode IT-kundskaber og er SP-superbruger
  • Kan gennemføre strategisk planlægning og håndtere organisatoriske forandringsprocesser og indgår aktivt i udviklingsprocesser frem mod Nyt BBH.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende, udfordrende og afvekslende arbejde med fokus på kerneopgaven som leder og lægesekretær
  • Et rigtigt godt kollegialt samarbejde i en medarbejdergruppe i trivsel
  • Tværfagligt samarbejde med åbenhed og respekt for hinanden
  • Daglig driftsledelse af opgaver i sekretariatet, samt egen deltagelse i det daglige arbejde. Det forventes, at den ledende lægesekretær i fornødent omfang kan bidrage med løsning af udvalgte driftsopgaver
  • Varetage projekt – og procesledelse af forskellige forandringstiltag, digitale løsninger/sundheds It- løsninger og innovation på sigt
  • Identificere kvalitetsudfordringer, handle og udarbejde nye arbejdsgange, som højner kvalitet og sikkerhed for den enkelte patient og medarbejder
  • Deltagelse i et ledelsesteam og bidrage til ledelse i den samlede organisation i lungemedicinsk afdeling

 

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er midt i en fusionsproces, hvor målet er sammenlægning i et moderne og nybygget akuthospital for området Byens cirka 500.000 borgere. 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Trine Hjetting, telefon 2562 0910 eller ledende overlæge Helle Frost Andreassen, telefon 4026 0865. 

Ansøgningsfrist den 13. december og ansættelsessamtaler den 15. december.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Anne-Katrine Hejtting
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    227648
  • Quick-nr.
    399210
  • Indrykningsdato
    30-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Anne-Katrine Hejtting
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    227648
  • Quick-nr.
    399210
  • Indrykningsdato
    30-10-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.