Region Nordjylland

Neurologi: Sekretariat

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Kan du lide at have mange bolde i luften og en spændende hverdag? Så er du en af vores nye kollegaer.

Vi søger en lægesekretær på 37 timer til barselsvikariat på Neurologisk Afdeling 106.
Tiltrædelse 01.03.21 eller efter aftale.

Forstår du vigtigheden af struktur, prioritering og er kreativ i forhold til løsning af opgaver?

Dine mulige opgaver er blandt andet:
  • Skrivning af stuegang og nye journaler
  • Håndtering af svar/opgavelisten og andre ad hoc opgaver
  • Tværfagligt samarbejde
  • Telefon- og patientkontakt
  • Neuroonkologisk ambulatorium
  • Daghospital

Som lægesekretær på Neurologisk Afdeling vil du være en del af et team på to sekretærer, der er tilknyttet sengeafdelingen og tilhørende daghospital. Opgaverne er alt, hvad der hører til en sengeafdeling, som beskrevet ovenover. Derudover er funktionen som sekretær for Neuroonkologisk Ambulatorium og Neurologisk Dagafsnit.

Neurologisk Afdeling består af to sengeafsnit, 106 (Nord) og Apopleksiafsnit 6Øst (Syd). Derudover er der en række speciale ambulatorier: Neurofysiologisk Afdeling er ligeledes en del af Neurologisk Afdeling, og beliggende på 4. etage (Nord). Vi er 22 lægesekretærer, 2 lægesekretærelever og en ledende lægesekretær.
Du kan læse mere om Neurologisk Afdeling på
https://aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/neurologisk-afdeling

Hvem er vi?
Vi er en yderst vigtig del af et akutafsnit, og derfor er overblik, sund fornuft og kreativ tankegang vigtig.
Vi er gode til at arbejde sammen for at løse den fælles opgave.
Vi er afhængige af hinanden.
Vi er ordentlige samtidig med, at vi har en direkte tone iblandt os.
Vi er stolte af os selv og vores arbejdsplads

Hvem er du så?
Du har en godkendt uddannelse som lægesekretær i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Dansk Lægesekretærforening/HK..
Du er dygtig og skarp, både fagligt og personligt. Der er mange forskelligartede opgaver på afdelingen.
Du er fagligt stærk, er glad for IT og er dygtig til registrering.
Du er hurtigt tænkende og kan tage selvstændige beslutninger uden at gå på kompromis med fagligheden.
Du er god til at prioritere i forhold til opgaver og danne dig overblik.
Du er fleksibel og har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
Du prioriterer kvalitet i arbejdet og har altid fokus på det gode patientforløb, da patienterne, lægerne og sygeplejerskerne er afhængige af netop dig og dit arbejde.
Du er en, som har lyst til at være en aktiv del af vores fælles arbejdsmiljø ved at handle, da arbejdsmiljøet betyder rigtigt meget for os.

Løn:
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst og forhåndsaftale indgået mellem HK og Region Nordjylland.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved ledende lægesekretær Anvør Schneider-Abrahamsen tlf.nr. 97 66 22 20.
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 2.





 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Anvør Schneider-Abrahamsen
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    8977
  • Quick-nr.
    399431
  • Indrykningsdato
    03-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    06-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Anvør Schneider-Abrahamsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    8977
  • Quick-nr.
    399431
  • Indrykningsdato
    03-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    06-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.