Region Midtjylland

Ortopædkirurgi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Lægesekretær med gode koordineringsevner og et ansvarsfuldt mindset søges til sekretariatstemaet hos Ortopædkirurgi på Regionshospital Viborg

Vil du være med til at sørge for, at sekretariatsopgaverne hos Ortopædkirurgi kører som smurt i olie? Er du god til at holde tungen lige i munden, når du skal lytte og skrive på én og samme tid? Og kan du bidrage med godt humør, høj arbejdsmoral og være en aktiv spiller i et team, der både arbejder specialiseret og tværsektorielt? Så er du måske én af dem, vi leder efter til vores sekretariatsteam.

Vi søger lige nu lægesekretærer - 37 timer om ugen - til sekretariatsteamet i Ortopædkirurgi på Regionshospital Viborg. Stillingerne ønskes besat pr. 1. februar 2021.

Ortopædkirurgisk afdeling består af et sekretariatsteam, der renskriver undersøgelser og booker kontroller samt foretager ad hoc opgaver for afdelingen, en bookingenhed, der booker alle afdelingens forundersøgelser og operationer, et sengeafsnit, der er berammet til 27 senge samt en klinik, hvor vi dagligt modtager omkring 180 patienter.

Vi arbejder for at understøtte de processer, der foregår fra at en patient ringer ind for at aftale en tid til dokumentation af konsultationer og operationer i patientens journal. Vores opgaver ligger inden for sektorerne:
  • Idræt
  • Hånd
  • Fod- og ankel
  • Traume/skade
  • Hofte
  • Skulder
Hver lægesekretær i teamet har ansvar for en af ovenstående sektorer, men vi hjælper også hinanden på tværs af de enkelte sektorer, når der er behov for det. Du får derfor mulighed for at prøve kræfter inden for forskellige områder.

Og hvad indeholder stillingen så?
Ja, nu vil du nok gerne vide, hvordan en typisk arbejdsdag ser ud, og det forstår vi sådan set godt. Hos os er der dog ikke noget, der hedder ‘typisk’. Planen for morgendagens opgaver kan være forældet allerede den næste morgen, da vores opgaver er afhængige af patient flowet og patientindtaget i et akuthospital. Men det beviser også bare, hvordan du som lægesekretær har en stor værdi for de ortopædkirurgiske processer. Og så betyder det også, at du ikke kommer til at kede dig med ensformige arbejdsdage.

Nogle af de mere faste arbejdsopgaver vil dog være:
  • Renskrivning af undersøgelser inden for den sektor, du er ansvarlig for
  • Booking af kontroller
  • Telefonpasning
  • Eventuelt mødeplanlægning
  • Og på sigt, måske booking af forundersøgelser og operationer
Hvad kræver det så af dig?
  • Du er uddannet lægesekretær
  • Dine ærmer er smurt godt op over albuerne, og du er klar til at tage fat
  • Du har benene solidt plantet på jorden og kan prioritere dine arbejdsopgaver
  • Dine kommunikative evner har for længst passeret middelgrænsen, og du tager del i teamsamarbejde med gejst og teamånd
  • Dét, at skulle være fleksibel og omstillingsparat, skræmmer dig ikke
  • Du sætter patienten i centrum
  • Og sidst, men bestemt ikke mindst kan du mandsopdække telefon og mail med en troværdig og venlig tone-of-voice
Hvad kan vi til gengæld tilbyde?
  • En afvekslende og udfordrende arbejdsdag i et uformelt miljø med fokus på trivsel, som skabes i fællesskab
  • En afdeling i udvikling med fokus på gode patientforløb, læring og gode relationer
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø og kompetente kolleger
  • Medindflydelse samt åbenhed over for initiativer og gode idéer
  • Faglig og personlig udvikling i form af temadage, workshops, undervisning i forbindelse med personalemøde, kurser og videndeling.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, Ortopædkirurgisk Afdeling.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende lægesekretær Karin Skammelsen på tlf. 2135 0649, eller tillidsrepræsentant Mette Højbjerg Skjødt, på tlf. 2056 7601.

Din ansøgning
Din ansøgning med oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest torsdag den 3. december 2020.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag den 11. december 2020.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Karin Skammelsen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    26751
  • Quick-nr.
    399741
  • Indrykningsdato
    09-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Karin Skammelsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    26751
  • Quick-nr.
    399741
  • Indrykningsdato
    09-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.