Sekretær til Blodbanken
Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Stærmosegårdsvej søger en sekretær til et 1-årigt vikariat på fuld tid, til Donorsekretariatet i Blodbanken pr. d. 1. januar 2021, eller efter aftale.
Blodbanken er en del af Produktionslinjen, hvor der arbejdes med:
- Donorindkaldelse
- Donormodtagelse
- Donortapning, der foregår på OUH Stærmosegårdsvej, OUH Svendborg og i Blodbussen på Fyn. Donortapning omfatter dels fuldblodstapning og dels donorplasmaferese.
Ved donorplasmaferese er donor tilkoblet et posesæt via enkeltnålsadgang. Vha. apparatur separeres fuldblod til plasma og koncentrerede cellulære komponenter. Plasma opsamles og de koncentrerede cellulære komponenter reinfunderes til donor. - Terapeutisk plasmaferese og stamcellehøst, der udføres på patienter på deres stamafdeling.
- Fraktionering og fremstilling af blodkomponenter, der udføres på OUH Odense for hele Region Syddanmark.
I Donorsekretariatet, som er en del af Produktionslinjen arbejdes der med
- booking af bloddonorer
- modtagelse af bloddonorer
- donoradministration
- uddelegerede ansvarsområder i relation til daglig drift
- oplæring af nyt personale og studerende under uddannelse i afsnittet
Der kan forekomme arbejdsdage i Blodbussen og OUH Svendborg.
Om afdelingen
Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA), består af blodbanken, vævscenteret samt en række specialiserede laboratorier inden for blodtypeserologi, autoimmune sygdomme, molekylærbiologi, HIV og hepatitis, samt leukocytrelaterede sygdomme. Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, sekretærer, sygeplejersker, cand.scient’er, samt ph.d.-studerende.
Klinisk Immunologisk Afdeling er normeret med godt 105 fuldtidsstillinger, heraf ca. 36 i Produktionslinjen, der er ansvarlig for indkaldelse og modtagelse af bloddonorer samt fremstilling af blodkomponenter. I blodbussen, Odense og Svendborg tappes knap 35.000 donorer årligt. I Fraktioneringen behandles ca. 40.000 fuldblodsportioner, 8.000 trombocytkoncentrater. På Stærmosegårdsvej plasmafereres ca. 25.000 donorer årligt, dette skal øges til 40.000 plasmafereser årligt.
Arbejdstider:
Ovenstående arbejde udføres i tidsrummet 7.00-20.00 alle ugens 7 dage med arbejdsdage på 8 eller 9 timer.
Du vil indgå i et team, hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation og godt humør er nøgleord, og hvor fokus i forbindelse med donortapning er rettet mod at give donor en oplevelse af at være velkommen og værdifuld.
Vi ser gerne at du
- har kendskab til kundebetjening
- har kendskab til de beskrevne arbejdsopgaver til donorsekretariatet
- er serviceorienteret således, at de frivillige og ubetalte bloddonorer altid oplever en venlig imødekommenhed fra blodbanken
- kan lide at tale i telefon
- har et godt humør
- er fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver
Vi tilbyder
- en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
- et højt fagligt niveau
- gode kollegaer
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker Mette Rose Christensen (2441 1225).
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK.
OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.
Ansættelsessamtaler
Vi holder ansættelsessamtaler på Stærmosegårdsvej 6 d. 10. december 2020.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Helle Ottesen Andersen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2021 - Regionens jobnr.
213193 - Quick-nr.
399992 - Indrykningsdato
12-11-2020 -
Ansøgningsfrist
03-12-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×