Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Sygeplejerske søges til opvågningen: Perioperativt afsnit, POA, på Bispebjerg Hospital pr. 1. februar 2021, eller efter aftale (Genopslag).

Værdsætter du god sygepleje, korte patientforløb, få weekendvagter, dygtige og sjove kollegaer og ikke mindst et godt samarbejde på tværs i afdelingen?

Så kom til POA!

Vi søger en ny kollega, der som os, værdsætter at skabe en omsorgsfuld relation til patienten med fokus på høj faglighed, tryghed og tillid. Vi bestræber os samtidig på at skabe det optimale forløb med patientens behov i centrum.

Vi byder på flere forskellige, hovedsageligt korte, patientforløb. Vi har både patienter før – og efter operation, heraf en stor del komplekse og akutte patienter. I POA har vi ikke patienter i respirator.

Vi modtager hovedsageligt patienter til opvågningsforløb efter anæstesi/kirurgi fra hospitalets ortopæd- og mavetarmkirurgiske specialer. Derudover modtages patienter til præoperativ optimering, patienter til anlæggelse af perifere nerveblokader, CVK og epiduralkateter.

 

Vi er i øjeblikket optagede af at arbejde med:

  • Udvikling af afsnittets sygepleje via vores specialistgrupper
  • Sygeplejefaglig refleksion med udgangspunkt i Klinisk Beslutningstagen
  • Optimering af forløbene for de akutte patienter
  • Optimering af forløbene for patienter i regional anæstesi
  • Sammenhæng i patienternes forløb gennem anæstesiafdelingen og til sengeafdelingen
  • Forskning indenfor opvågningssygepleje

 

Om Perioperativt afsnit, POA

Vores afsnit har i alt 14 pladser, hvoraf de 4 er dagspladser i en satellit beliggende på intensivafsnittet. Derudover har vi i dagstiden 6 pladser til perifere nerveblokadeanlæggelser i blokrumsfunktionen på operationsgangen.

Vi er som personalegruppe et positivt fællesskab af sygeplejersker med en mangfoldighed af kompetencer, med høj faglighed, engagement, imødekommenhed og gode samarbejdsevner.

Vores afsnitsledelse består af en afdelingssygeplejerske og en overlæge, der sammen er en del af afdelingens lederteam. Vi har en klinisk sygeplejespecialist tilknyttet afsnittet og vi er 25 sygeplejersker med forskellig anciennitet.

 

Om Anæstesiologisk Afdeling Z

Perioperativt afsnit, POA, er en del af Anæstesiologisk afd. Z, der desuden består af Anæstesiafsnit, Intensiv Terapiafsnit, Smerteklinik, Sterilfunktion, Akutlægebil og Giftlinjen.

 

Vi søger en kollega, der:

  • Minimum har to års erfaring
  • Trives med korte patientforløb
  • Er god til hurtigt at skabe en tryg relation
  • Lægger vægt på kvalitet i grundlæggende sygepleje
  • Der kan finde glæde ved at arbejde i et dynamisk speciale med mange temposkift
  • Der vil bidrage positivt til udvikling af afsnittets sygepleje
  • Har evne og lyst til indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med respekt for de forskellige faggruppers viden og erfaring

I Anæstesiologisk Afd. Z arbejder vi målrettet med vores faglighed og arbejdsmiljø som et fundament for at kunne give patienterne den bedst mulige pleje og behandling. Vi ønsker at arbejde evidensbaseret og samarbejder om at skabe de bedst mulige patientforløb på tværs af eksisterende organisatoriske enheder.

Vi forventer, at du som kollega støtter en kultur, der bygger på høj faglighed, respekt, nærvær og professionalisme.

Du får et struktureret introduktionsprogram og vil i introduktionsforløbet være tilknyttet vores sygeplejerske med klinisk specialfunktion samt en erfaren kollega.

 I vores afsnit har du mulighed for indflydelse på vagtplanen via Mintid.

Patientflowet i afsnittet er størst fra kl. 10 – 19, så hér er vi flest på arbejde, og derfor har vi flere forskellige vagttyper. Du skal forvente at arbejde hver 4. weekend og 6-8 aften/nattevagter på en 4 ugers plan, samt max 1 ugentlig ”skæv” vagt derudover.

Vores afsnit er uddannelsessted for sygeplejestuderende og medicinstuderende samt både sygeplejersker og læger under specialuddannelse. Vi er derfor optaget af at skabe gode rammer for et godt læringsmiljø, og har i opvågningen allokeret et område til fordybelse.

Hvis du har interesse for at søge stillingen eller ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte afdelingssygeplejerske Iben Toftegaard på tlf. 91 17 09 56 eller på mail Iben.toftegaard.01@regionh.dk.     Du er også velkommen til at aftale et uforpligtende besøg.

 

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 15. december kl. 12:00.

Vi holder ansættelsessamtaler fredag d. 18. december.

Stillingen er til besættelse 1. februar 2021 eller efter aftale. Som udgangspunkt 32- 37 timer ugentligt.

Stillingen kan kun søges online via link herunder.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Laila Hentzen Tordrup
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    228007
  • Quick-nr.
    400088
  • Indrykningsdato
    13-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Laila Hentzen Tordrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    228007
  • Quick-nr.
    400088
  • Indrykningsdato
    13-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.