Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 16, 2750 Ballerup

Sygeplejerske, som sætter trivsel, samarbejde, rigtig gode arbejdstider og ikke mindst patientrelationer i højsædet til FACT/Psykiatrisk Ambulatorium, PC Ballerup

Vi søger en sygeplejerske kollega, der har lyst til at arbejde med den opsøgende FACT-funktion.

Du vil blive en del af et tværfagligt FACT-ambulatorium, der er kendetegnet ved en personalegruppe med et stort fagligt engagement og dygtighed, der vægter trivsel og det gode kollegaskab højt.

Vi søger en sygeplejerske til team 2, som er et af de almene teams
FACT-ambulatoriet er opdelt i 5 teams. Team 1 og 2 varetager behandling af almene psykiatriske patienter. Team 3 har særfunktion med behandling af patienter med dom til behandling. Team 4 har særfunktion i forhold til patienter med bipolar lidelse. Team 5 er korte strukturerede forløb.

Vores optageområder er:
Team 1: Alment team, med patienter fra Ballerup og Herlev kommune

Team 2: Alment team, med patienter fra Ballerup og Egedal kommune

Team 3: Retsligt team med optageområde Ballerup, Egedal, Herlev, Gentofte, Gladsaxe, Furesø og Lyngby-Taarbæk kommune

Team 4: KAG Bipolart team med optageområde Ballerup, Egedal, Herlev, Gentofte, Gladsaxe, Furesø og Lyngby-Taarbæk kommune

Team 5: Korte strukturerede forløb med optageområde på tværs af alle kommuner. Det er dette team du vil blive en del af.

Arbejdet i et FACT-ambulatorium omhandler primært behandling af patienter i eget hjem, hvorfor stillingen har en væsentlig udekørende funktion, så kørekort vil derfor være at foretrække.

Dine funktions- og arbejdsopgaver indeholder bl.a.:

  • At være primærbehandler for en gruppe patienter   
  • At besøge patienter under deres indlæggelse  
  • At afholde ambulante samtaler     
  • At foretage hjemmebesøg
  • Fokus på anvendelse af kognitive strategier mhp. at hjælpe patienter til øget sygdomsindsigt, personlig mestring og vækst
  • At varetage medicinadministration 
  • Dagligt at dokumentere i journalen samt at indgå i et samarbejde omkring udarbejdelse af behandlingsplaner
  • At forestå forskellige undervisningsopgaver i forhold til patienter, pårørende og studerende   
  • At hjælpe til med opgaver vedrørende sygeplejerskestuderende.

I forhold til ansættelse og opstartes perioden, er der afsat god tid til introduktion i forhold til at blive fortrolig med FACT-modellen.

Dine kvalifikationer
Vi søger en sygeplejerske, der har overblik, overskud og evnen til at planlægge din egen arbejdsdag. Du skal være god til at samarbejde og skabe sammenhængskraft samt have evnen til selvstændigt at varetage kompliceret og nuanceret sygeplejefaglig pleje og behandling. Desuden skal du have følgende kvalifikationer:

  • Autorisation som sygeplejerske
  • Erfaring inden for det psykiatriske speciale
  • Gerne erfaring med kognitiv terapi
  • Viden om Recovery

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer med ansættelsesstart den 1. januar 2021 eller efter aftale.

Vi har faste arbejdstider og møder mandag til torsdag, kl. 08.00-15.30 og fredag, kl. 08.00-15.00.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansættelsesprocedure
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til team koordinator Marie Bom på 23 60 23 26 eller marie.rugholm.bom@regionh.dk  eller afsnitsledende overlæge Anna Bartosch på 23 74 12 81 eller anna.bartosch.haerlid@regionh.dk.

Ansøgningsfristen er den 3. december 2020.
Ansøgning, CV og relevante eksamensdokumenter bedes sendt via link.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 7. december 2020.

Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Marie Rugholm Bom
  • Adresse
    Maglevænget 16, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    228027
  • Quick-nr.
    400129
  • Indrykningsdato
    16-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 16, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Marie Rugholm Bom
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    228027
  • Quick-nr.
    400129
  • Indrykningsdato
    16-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.