Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Er du sygeplejerske, og overvejer du, om ledelse kunne være noget for dig?

Kan du lide at have det fulde overblik, og drømmer du om en karriere indenfor ledelse?

Så giver vi dig lige nu muligheden for at prøve det af som assisterende afdelingssygeplejerske på R1. Vi sørger for, at du bliver godt klædt på til opgaven!

På Psykiatrisk Center Sct. Hans retspsykiatriske afsnit R1 søger vi en assisterende afdelingssygeplejerske. Det er en spændende stilling, hvor du i tæt parløb med afdelingssygeplejersken får mulighed for at udvikle dine lederkompetencer.

R1 er et lukket retspsykiatrisk afsnit for patienter, hvis behandlingsforløb kompliceres af, at de både har en sindslidelse og en retslig foranstaltning. Med afsæt i patientforløbet arbejder vi på at bygge en recovery-orienteret behandlingsindsats op, der forudsætter patientens aktive medvirken til løsning af egne problemer. Dette for at få det bedst mulige behandlingsresultat.  
 

Din rolle og ansvarsområder som assisterende afdelingssygeplejerske

Som assisterende afdelingssygeplejerske står du for den daglige tilrettelæggelse af arbejdet på R1. Sammen med dine kollegaer sikrer du, at der ydes den bedst mulige pleje og behandling til afsnittets patienter.

Dine arbejdsopgaver kommer til at spænde bredt. Udover de sygeplejefaglige opgaver bliver du en central sparringspartner for ledelsen og får ansvaret for den faglige ledelse og sparring i personalegruppen.

Du kommer til at stå for den daglige koordinering af gruppens arbejdsopgaver og hjælper afdelingssygeplejersken med administrative opgaver, fordeling af medarbejderressourcer og udarbejdelse/opdatering af tjenesteplanerne ift. vagtdækning samt varetagelsen af introforløb og mentorsamtaler.
 

Helt nye faciliteter i 2021 – Vær med i forberedelsesfasen

Afdeling R er i rivende udvikling og i efteråret 2021 flytter alle de lukkede afdelinger ind i en stor nybygget sengeenhed kaldet Udsigten, med bedre fysiske rammer for patienter og personale.

I Udsigten skal vi udvide vores sengeafsnit og får plads til 16 patienter. Der skabes større mulighed for flere gruppeterapeutiske forløb samt flere individuelle tilrettelagte aktiviteter, der understøtter en målrettet rehabiliteringsindsats.    

Vi glæder os til de nye muligheder for behandling i den nye bygning og er allerede nu i gang med at forberede denne spændende forandrings- og udviklingsproces. Et forberedelsesarbejde som du spiller en vigtig rolle i.
 

Lidt om os

Vi er et afsnit hvor humor og fællesskab er i højsædet. Vi tilbyder derfor et godt arbejdsmiljø og glade og omsorgsfulde kollegaer. I den forbindelse er vi også stolte af at være kendt for, at være rigtig gode til at tage imod nye.

Vi er en tværfaglig personalegruppe med stor respekt for hinanden og som prioriterer samarbejde højt. Vi bruger hinanden til at udvikle praksis og egne kompetencer, så patienterne får den bedst mulige behandling. Der er ingen dumme spørgsmål og vores indstilling er, at vi lærer af hinandens udfordringer.
 

Hvorfor skal du vælge os?

  • Fokus og tid
    I retspsykiatrisk regi har vores patienter i gennemsnit en længere indlæggelse. Det betyder, at vi har lange og intensive rehabiliteringsforløb, hvor du får rig mulighed for at arbejde med motivation og relationer. Kognitiv miljøterapi og den motiverende samtale, er sammen med en høj grad af patientinvolvering, nogle af de redskaber du kommer til at arbejde med i hverdagen.
     
  • Fokus på en god start og faglig udvikling
    Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du kommer godt fra start. Derfor skræddersyr vi din introduktion til opgaverne, afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring.
     

Vores forventninger til dig

Du er autoriseret sygeplejerske, gerne med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje og har mindst to års psykiatrisk erfaring. Du er nysgerrig på en karriere indenfor ledelse.

Vi søger DIG, der tager ansvar og er god til at prioritere dine opgaver i hverdagen. Du er god til at vejlede andre og er indstillet på at ”gå foran”. Derudover forventer vi at;

  • Du har en anerkendende og respektfuld tilgang til kollegaer og patienter
  • Du udviser overblik, engagement og gennemslagskraft
  • Du understøtter god trivsel og kommunikation i teamet
  • Du interesserer dig for den gode implementering af udviklingstiltag
     

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsansættelse med tiltrædelse 1. februar 2020. Du vil primært indgå i dagvagterne og der kan forekomme weekendarbejde hver 3. weekend, indtil vi flytter over i nybyggeriet, hvor man som udgangspunkt forventes at være til stede i dag tiden.

Ansættelse er efter gældende overenskomst. Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at starte en ledelseskarriere.

Søg via link senest d. 3. december 2020. Du bedes uploade CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.

Har du nogen spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at vide mere om afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Annemarie Hegner på tlf. 38642219.
 

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Annemarie Hegner
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    228065
  • Quick-nr.
    400290
  • Indrykningsdato
    25-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Annemarie Hegner
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    228065
  • Quick-nr.
    400290
  • Indrykningsdato
    25-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.