Region Midtjylland

RKKP Aarhus

Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N

Cancer-epidemiolog med interesse for kvalitet i patientbehandling

Afdelingen for Cancer- og Cancerscreening i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) søger en klinisk epidemiolog, der brænder for at bidrage til at øge kvaliteten af patientbehandlingen af cancerpatienter ved hjælp af datadrevet kvalitetsudvikling
 
Vil du være med til at skabe viden til et bedre sundhedsvæsen og forbedre befolkningens sundhed og livskvalitet via datastøttet udvikling? Har du lyst til at arbejde med formidling og fortolkning af nationalt vedtagne indikatorer til monitorering af behandlingskvaliteten inden for cancerområdet? Så er du måske vores nye kollega i Odense, Århus eller København.
 

Om cancerområdet

På Cancerområdet er de 28 nationale kliniske kvalitetsdatabaser forankret i sammenslutningen af Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk), der udover databaseaktiviteterne er ansvarlige for udviklingen af landsdækkende kliniske retningslinjer på kræftområdet samt en række supplerende opgaver defineret af kræftplanerne, senest Kræftplan IV.

Om jobbet
Stillingen som epidemiolog er afvekslende med gode faglige udviklingsmuligheder.
Du indgår i teams med datamanagere og kontaktpersoner omkring flere nationale kliniske kvalitetsdatabaser. Teamet omkring en database indhenter, analyserer og afrapporter data til at belyse udvikling af behandlings­kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Dine opgaver vil blandt andet være at:
  • bistå databasernes styregrupper med epidemiologisk metode i relation til specifikation af population og kvalitetsindikatorer
  • analysere og fortolke resultaterne i kvalitetsdatabasernes årsrapporter
  • rådgive kliniske samarbejdspartnere og eksterne forskere
  • præsentere og formidle resultater og fortolkningsvejledning
  • dokumentere databasernes indhold
  • deltage i møder og sparre med databasernes kliniske styregrupper
  • deltage i videreudvikling af de epidemiologiske metoder, der benyttes i analyse af databasernes data
  • deltage i analyse- og udviklingsopgaver og projekter i relation til databaserne
 
Om dig
Vi lægger vægt på, at du:
  • har praktisk erfaring inden for cancer-epidemiologi, herunder erfaring med overlevelsesanalyser
  • gerne har kendskab til brug af data fra de nationale sundhedsregistre
  • gerne har erfaring med monitorering og udvikling af kvalitet i sundhedsvæsenet
  • har en relevant akademisk uddannelse, og gerne en ph.d.-grad
Som person er det vigtigt, at du:
  • er god til at samarbejde på tværs af forskellige faggrupper
  • er systematisk, analytisk og i stand til at skabe overblik
  • er en god formidler, både på skrift og i tale
  • er en teamplayer, der som en naturlig del gerne giver en ekstra hånd med, når det brænder på
  • vil trives med og ser en værdi i at arbejde ud fra fælles retningslinjer og metoder
  • har gennemslagskraft
Om os 
Vi tilbyder:
  • en dynamisk afdeling i en organisation i rivende udvikling med strategiske mål for 2019-2023
  • en blanding af drifts- og udviklingsopgaver, hvor vi hele tiden stræber efter at blive bedre
  • tværfagligt samarbejde i teams
  • høj faglighed og stærk kollegial støtte og sparring
  • god mulighed for selv at præge den daglige arbejdstilrettelæggelse
  • en uhøjtidelig omgangstone
Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overens­komst med mulighed for forhandling af kvalifikations- og funktionstillæg.
 
Arbejdssted er på én af RKKP's lokationer på Odense Universitetshospital, i Regionshuset i Aarhus eller København (Frederiksberg Hospital).

Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder i databaserne og kontakt til kolleger i RKKP.

Ansøgning
Send os din ansøgning, dit cv, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter via vores online system senest søndag den 6. december 2020.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 50.


Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lasse Nørgaard på telefon 27636777 eller mail lassno@rkkp.dk.
 

Om RKKP
RKKP leverer viden til et bedre sundhedsvæsen. I RKKP stræber vi efter høj og ensartet kvalitet i sundhedsvæsnet – til gavn for borgere og patienter. Vi understøtter, at der skabes enighed om, hvad der er ”god behandling”, vi analyserer data og producerer viden i et tæt samarbejde med klinikere, patienter og ledelser i regionerne og på hospitalerne. Se mere om RKKP på www.rkkp.dk/om-rkkp.


Samvirker ▪ troværdighed ▪ engagement ▪ meningsfuldhed




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Midtjylland
  • Kontaktperson
    Jens Winther Jensen
  • Adresse
    Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    26892
  • Quick-nr.
    400303
  • Indrykningsdato
    18-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    06-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Midtjylland
  • Adresse
    Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Jens Winther Jensen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Administration
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    26892
  • Quick-nr.
    400303
  • Indrykningsdato
    18-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    06-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.