Region Sjælland

Region Sjælland

Gl. Ringstedvej 6 C, 4300 Holbæk

Ambitiøs afdelings-/overlæge med udviklingsgen søges til stærkt team af speciallæger på Holbæk Akutafdeling

 

Vores ambition er at være den førende akutmedicinske afdeling i Danmark*. Det skal du være med til at videreudvikle og drive sammen med teamet af akutmedicinere og med ansvar for udviklingen af dit eget område. Vi har et godt arbejdsmiljø og glæder os til at tage imod dig på fuld tid, men er fleksible, hvis du har andre ønsker, fx deltid.


*På nogle områder synes vi faktisk allerede, at vi er det!

Om Holbæk Akutafdeling
Akutafdelingen på Holbæk Sygehus er en selvstændig afdeling med cirka 80 sygeplejersker, 36 læger og 14 sekretærer ansat. Vi arbejder i teams i hverdagen og har ry for at have et rigtig godt arbejdsmiljø.

Amerikansk forbillede: Afdelingen er opbygget efter forbillede fra visse amerikanske akutafdelinger, hvor patienterne har et kort, koncentreret ophold, med hurtig diagnostisk afklaring. I gennemsnit er patienterne i akutmodtagelsen under fire timer fra ankomst, når de skal indlægges. På de fire timer skal vi have stillet en diagnose og startet behandling. Afdelingen har behandlingsansvaret for cirka 95% af de akutte patienter, der kommer til sygehuset.

ADE: I vores sengeafdeling, Akut Diagnostisk Enhed, udreder og behandler vi en varieret gruppe af primært intern medicinske patienter. Fx patienter der skal have en mere kompliceret udredning.

Skadestuen: I skadestuen er der fokus på udvikling af vores behandlingstilbud. Fx har vi indført nye principper for procedurerelateret smertebehandling af børn (midazolam, nasal-ketamin/sufenta og andre muligheder). Vi har også indført mulighed for brug af videokonsultation i akuttelefonen (sms-til-video-løsning), ligesom vi arbejder på mulighed for tildeling af tider i skadestuen.

Modtagelsen: Akutafdelingens læger modtager i dag kørsel 1 patienter og er teamledere på hjertestopteamet. Vi er ved at få installeret en CT scanner i selve akutmodtagelsen. Modtagelsen af de sygeste patienter kommer til at foregå efter en ”Direct-to-CT Protocol” efter samme principper som visse level 1 traumecentre.

Forventningsafstemning

Vi forventer at du

  • Er speciallæge i et relevant speciale
  • Har erfaring med akutarbejde
  • Trives med at arbejde i teams
  • Kan lide at undervise kollegaer

Til gengæld kan vi tilbyde

  • Et spændende job i et livligt og stærkt fagligt miljø
  • Oplæring i akutmedicin efter behov
  • Fleksibilitet med hensyn til muligheder for fx deltid
  • Variation i hverdagen – du kommer til at arbejde klinisk i alle afdelingens funktioner (men med en indkøringsperiode i de funktioner du ikke er vant til)

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. april 2021 eller efter aftale.

Udgangspunktet er en heltidsstilling, men vi er åbne overfor ønsker om fx orlov til at rejse eller overfor ønsker om deltid. 

Stillingen er vagtbærende og du forventes at kunne gå som bagvagt efter individuel introduktion. Hvis du har en baggrund, hvor dele af fx medicin eller kirurgi ligger lidt tilbage i tid, så giver vi dig et praktisk brush-up på den del.

Vi forbeholder os muligheden for løbende at vurdere ansøgere - så hvis du er interesseret skal du ikke vente med at søge.

Måske interesseret?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Peter Hallas på phaa@regionsjaelland.dk 

NB: Ansøgning skal indeholde en beskrivelse af kompetencer fordelt på de 7 lægeroller.

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Peter Hallas
  • Adresse
    Gl. Ringstedvej 6 C, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Anæstesiologi & Intern Medicin & Kirurgi & Neurologi & Ortopædisk kirurgi & Radiologi & Thoraxkirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    010963
  • Quick-nr.
    400533
  • Indrykningsdato
    24-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Gl. Ringstedvej 6 C, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Peter Hallas
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Anæstesiologi & Intern Medicin & Kirurgi & Neurologi & Ortopædisk kirurgi & Radiologi & Thoraxkirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    010963
  • Quick-nr.
    400533
  • Indrykningsdato
    24-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.