Region Syddanmark

Region Syddanmark

Vestre Engvej 51 B, 7100 Vejle

Fysioterapeut til Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Vejle

Har du lyst til at arbejde med traumatiserede flygtninge, og kan du se dig selv som en del af en afdeling med høj faglighed, gode kollegaer og et veludviklet fagligt behandlingskoncept, så skal du søge denne stilling.

Du bliver en del af en velfungerende fysioterapeutisk gruppe på i alt 10 fysioterapeuter fordelt på afdelingens to matrikler.

Den fysioterapeutiske behandling foregår i et tæt tværfagligt samarbejde med øvrige behandlere i teamet omkring den enkelte patient. Behandlingen sigter mod at styrke patientens funktionsevne bl.a. gennem psykoedukation, mestringsstrategier til håndtering af de kropslige reaktioner forbundet med PTSD, smerter, regulering af arousal-niveau og gennem kropsbevidsthedstræning.

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • Fysioterapeutisk udredning af patienternes kropslige ressourcer og belastninger som følge af traumer/PTSD, inklusive afklaring af fysiske senfølger efter tortur.
  • Fysioterapeutisk behandling individuelt såvel som i gruppe. Behandlingen foregår på afdelingen og for de mest sårbare patienter i eget hjem, hvor man som fysioterapeut indgår i et udkørende team sammen med en socialrådgiver.
  • Tværsektorielt samarbejde med eksempelvis patientens egen læge og kommunale aktører samt deltagelse i netværksmøder.
  • Udfærdigelse af fysioterapeutiske vurderinger, behandlingsplaner, genoptræningsplaner, afslutningsnotater m.m. i elektronisk patientjournal. 

Vi søger en fysioterapeut:

  • Gerne med behandlingserfaring med patienter med psykiatriske diagnoser, psykisk sårbarhed, smerteproblematikker eller lignende komplekse problemstillinger.
  • Gerne med erfaring/kendskab til fysioterapeutiske metoder som eksempelvis BBAT (Basic Body Awareness Therapy), ressourceorienteret fysioterapi, sanseintegration og andre lignende metoder.
  • Som trives med at indgå i et tæt tværfagligt teamsamarbejde og er fleksibel/kreativ i opgaveløsningen.
  • Har kørekort.

Vi lægger vægt på:

  • Åbenhed, gode samarbejdsevner og fagligt engagement.
  • At du kan arbejde selvstændigt og er i stand til at prioritere dine opgaver.
  • At du er fagligt velfunderet.
  • At du har gode relationelle kompetencer og evner at håndtere patienter med en svær traumehistorie og komplekse problemstillinger.

Vi tilbyder:

  • Monofaglig forankring i en større velfungerende fysioterapeutgruppe med gode muligheder for sparring og faglig udvikling.
  • Ekstern monofaglig og tværfaglig supervision.
  • Gode muligheder for relevant kompetenceudvikling.
  • Mentorordning for nyansatte.
  • Introduktionsforløb med kursus i bl.a. konflikthåndtering, generel introduktion til psykiatrien og til ATT som afdeling, vores målgruppe og behandlingsmetoder.
  • Et kollegialt miljø præget af en uhøjtidelig omgangstone og høj faglighed.
  • En velfungerende afdeling, der lægger vægt på trivsel og godt arbejdsmiljø.
  • Gode muligheder for flekstid. 

Yderligere oplysninger om stillingen

Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse 1. marts 2021 eller før, hvis du har mulighed for det. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Søg jobbet på job.regionsyddanmark.dk under jobnummer 212364. Vi skal have din ansøgning i hænde senest mandag den 4. januar 2021.

Ansættelsessamtaler holdes onsdag den 13. januar 2021 og finder sted på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51B, 3. sal, 7100 Vejle.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Danske Fysioterapeuter.

Det bemærkes, at Region Syddanmark anvender prøvetid.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder, specialpsykolog Janus Staffe på tlf. 9944 4646, funktionsleder og fagansvarlig fysioterapeut Dorte Uhd på tlf. 2463 1514 eller fysioterapeut og tillidsrepræsentant Pernille Trondhjem på tlf. 9944 4644.

Du kan finde mere information om afdelingen og om psykiatrien i Region Syddanmark på www.traumeogtorturoverlevere.dk og www.psykiatrienisyddanmark.dk.

 

ATT er en selvstændig ambulant afdeling i Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark. Vores opgave er specialiseret udredning og behandling af flygtninge med kompleks PTSD samt højt specialiseret funktion for behandling af veteraner med PTSD i samarbejde med Psykiatrisk afdeling, OUH. Vi tilbyder specialiseret, differentieret behandling på et psykodynamisk, mentaliseringsbaseret grundlag og varetager behandling, der forudsætter fagligt velfunderet og kvalificeret personale.

Vi er en velfungerende afdeling, der er delt på to matrikler i hhv. Odense og Vejle med samlet omkring 60 medarbejdere. Afdelingen er organiseret i teams, herunder tværfaglige teams der varetager udredning og behandling. De enkelte teams består af læger, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere samt familieterapeuter. Monofagligt forankret i en fysioterapeutgruppe på 10 fysioterapeuter. Afdelingen er præget af høj faglighed, ønske om udvikling af nye udrednings- og behandlingstiltag, stabilitet og høj grad af social kapital og trivsel.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Tinna Lund Jensen
  • Adresse
    Vestre Engvej 51 B, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    212364
  • Quick-nr.
    400563
  • Indrykningsdato
    24-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    Vestre Engvej 51 B, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Tinna Lund Jensen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    212364
  • Quick-nr.
    400563
  • Indrykningsdato
    24-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.