Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Social- og sundhedsassistent til Lungemedicinsk Sengeafsnit 701 – Gentofte Hospital

Vi søger en engageret social og sundhedsassistent, som har lyst og interesse i at samarbejde med den lungemedicinske patient og dennes pårørende i ofte komplekse patientforløb. Stillingen er 37 timer/uge i skiftende tjeneste med vagt hver 2. weekend. Stillingen er ledig til besættelse 1. januar 2021 eller efter aftale.

Om afdelingen

Vi er et højtspecialiseret lungemedicinsk sengeafsnit med 21 senge, og er en del af Afdelingen for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital, som arbejder ud fra en fælles vision om, at patienterne oplever meningsfulde og sammenhængende patientforløb. Det gør vi blandt andet ved at medinddrage patienten og de pårørende i behandlingen.

Afdeling for Medicinske Sygdomme har i oktober haft besøg af Arbejdstilsynet. En dag, hvor vi med stolthed viste vores afsnit/afdeling frem. Arbejdstilsynet gav ingen reaktioner til afdelingen men anerkendte, at afdelingen havde et beundringsværdigt og systematisk miljøarbejde.

Lungemedicin er et meget spændende og til tider komplekst speciale. I afsnittet får du en alsidig og travl hverdag med mange faglige udfordringer. Vi modtager og behandler patienter med alle former for lungesygdomme, og gennem vores sygepleje gør vi en forskel for patienterne.

Afsnittet er uddannelsessted for både social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejestuderende på forskellige niveauer.

Vi er et engageret og dynamisk team, som vægter det gode samarbejde, det gode arbejdsmiljø, det gode læringsmiljø og godt humør meget højt. Faglig og personlig udvikling er i højsædet og kompetencer udvikles i samspil med hinanden. Vi arbejder aktivt med at udvikle og forbedre sygeplejen i samarbejde med afdelingens kliniske sygeplejespecialist.

Erfaring fra specialet er ikke en forudsætning men gerne erfaring fra sygehus. Engagement, empati, humor og lysten til at indgå i et miljø med høj faglighed er bærende værdier.

Vi tilbyder

  • Oplæring, som følger individuelt introduktions-, oplærings- og uddannelsesprogram, hvor du den første måned følges med din mentor
  • Planlagte evalueringssamtaler
  • Gode kolleger og sparringspartnere
  • Case undervisning, 15 faglige minutter, ugentlig undervisning om torsdagen. Alt sammen som en del af udvikling af sygeplejen
  • Stærkt tværfagligt samarbejde

Den første måned vil du ikke være en del af normeringen for at sikre dig de bedste forudsætninger for at lære den lungemedicinske patient og specialet at kende. Den første måned vil primært være i dagvagt. Du vil desuden deltage i medicinsk afdelings fælles introduktionsprogram.

Vi glæder os til at høre fra dig, og hvis du har behov for yderligere information eller ønsker du at se afdelingen kan du kontakte afdelingssygeplejerske Annette Svensson, 2117 7966.

Din ansøgning skal være os i hænde senest tirsdag 15. december 2020.

Samtaler gennemføres løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Annette Due Svensson
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    228230
  • Quick-nr.
    400591
  • Indrykningsdato
    25-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Annette Due Svensson
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    228230
  • Quick-nr.
    400591
  • Indrykningsdato
    25-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.