Region Nordjylland

Enhed for Bipolar Lidelse

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Ambulant sygeplejerske til Enhed for Bipolar Lidelse

Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd søger ambulant sygeplejerske på fuld tid til fast stilling i Enhed for Bipolar Lidelse 

Området for affektive sygdomme er organisatorisk placeret på Mølleparkvej i Aalborg sammen med en lang række øvrige funktioner i Psykiatrien. Søjlen varetager udredning og behandling af affektive sygdomme på såvel hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau, og består af to åbne sengeafsnit med i alt 36 sengepladser, samt ambulante behandlingstilbud.

Enhed for Bipolar Lidelse er en kombineret klinisk og forskningsmæssig enhed til varetagelse af behandling af patienter med bipolar affektiv lidelse. Enheden varetager en stor forskningsmæssig aktivitet, og opbygningen fokuserer på muligheden for at optimere både behandling og forskning ved kombinationen. Det er ønsket, at alle ansatte skal varetage forskningsmæssige og kliniske opgaver.
 
Personalet i området består af speciallæger i psykiatri, læger i hoveduddannelse, specialpsykologer, psykologer i specialpsykologuddannelse, ambulantsygeplejersker og lægesekretærer. Fælles for de ambulante tilbud er, at de arbejder tværfagligt og ofte i et samarbejde med pårørende og i et tværsektorielt samarbejde med patienternes professionelle netværk. Behandlingen foregår i videst muligt omfang på sygehuset, men ved behov er der også mulighed for at køre ud til patienterne.
 
Det faglige miljø:
Faglig kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt i afdelingen. Der arbejdes med evidensbaserede metoder i behandlingen såvel i det individuelle behandlingstilbud som i gruppebehandling, ligesom vi arbejder tværfagligt i specialiserede teams.
 
Vi søger dygtig og engageret sygeplejerske, der:
  • Har kompetencer inden for det affektive område
  • Har lyst til diagnosespecialisering inden for psykiatrisk sygepleje
  • Er villig til at indgå i og støtte op omkring forsknings- og udviklingsprojekter
  • Har særlige kompetencer indenfor psykoedukation
  • Har relevant efteruddannelse (gerne specialuddannelse for psykiatriske sygeplejersker og/ eller klinisk vejledning)
  • Har erfaring med kliniske forskningsprojekter
  • Har lyst til at indgå i et team af kollegaer, der værner om styrken i forskellighed
  
Dine arbejdsopgaver:
  • Tilrettelæggelse og koordinering behandlingsforløb
  • Planlægning og undervisning af patienter og pårørende (psykoedukation) såvel individuelt som i grupper
  • Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med eksempelvis kommune, bosted, egen læge, somatisk afdeling samt pårørendesamarbejde
  • Vurdering af patienters kognitive funktioner, herunder evne til at opretholde struktur og balance i hverdagen i forhold til blandt andet at kunne arbejde/ studere
  • Vurdering og eventuel iværksættelse af interventioner ift. kropslig sundhed (KRAM)
  • Understøtte den forskningsmæssige aktivitet i Enheden
 
Vi tilbyder:
  • Mulighed for at udøve og udvikle dine kompetencer indenfor udredning og behandling af patienter med affektive sygdomme
  • Arbejde på hverdage, fortrinsvis i dagtimerne
  • Et inspirerende og rummeligt arbejdsmiljø i en mindre men højt specialiseret enhed
  • Supervision samt faglig sparring på både mono- og tværfagligt niveau
  • Målrettet, faglig udvikling på organisatorisk og individuelt niveau
     
Praktiske oplysninger:
 
Ansøgningsfrist: 15.12 2020.
Tiltrædelse: Stillingen ønskes besat pr. 01.02.2021 eller efter aftale.

Fast stilling på fuld tid.
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
 
Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
 
Der indhentes straffeattest i henhold til Region Nordjyllands politik.

Skulle du ønske yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ambulatorieleder for Enhed for Bipolar Lidelse, Overlæge, Sune Straszek, telefonnummer 97644313 eller e-mail s.straszek@rn.dk.
 
Har stillingen vakt din interesse og ser du mulighederne og potentialet i den, ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV. Du søger ved at klikke på SØG JOB knappen nederst. Her får du mulighed for at uploade din ansøgning, dit CV og eventuelle relevante bilag. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt.

Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.
 
Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.

Områderne Akut Psykiatri, Enhed for Bipolar Lidelse, Enhed for Depression, Ambulatorium for Angst og Tvang, Ambulatorium for Personlighedspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrien og Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg sammen med Klinikledelsen og mange af klinikkens funktioner. Psykose-sygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Øst, og en af klinikkens funktioner er i Brønderslev.


Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Sune Straszek
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    9099
  • Quick-nr.
    400597
  • Indrykningsdato
    25-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Sune Straszek
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    9099
  • Quick-nr.
    400597
  • Indrykningsdato
    25-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.