Region Syddanmark

Region Syddanmark

Lokalpsykiatrien - Vestre Engvej 51, 5. sal, 7100 Vejle

Specialpsykolog el. psykolog til Lokalpsykiatri Vejle - Affektiv team

 

Specialpsykolog eller psykolog til Lokalpsykiatri Vejle - Affektiv Team

Da vi ønsker at udvide ansøgerfeltet genopslås stillingen

Er du vores ny kollega? Vi søger en specialpsykolog eller psykolog med psykiatrisk erfaring til Lokalpsykiatri Vejle med aktuel funktion i affektiv team. Det er en fast fuldtidsstilling pr. 1/2-2021.

Lokalpsykiatri Vejle (LPV) er en del af Psykiatrisk Afdeling Vejle, der har lokalpsykiatri i Fredericia, Kolding og Vejle. Vores optageområde blev d. 1/11 udvidet med Billund kommune.

Lokalpsykiatri Vejle (LPV) har til huse i Sundhedshuset i Vejle. Her har vi plads og gode lokaler i moderne omgivelser, og en dejlig udsigt. Vi har et godt tværfagligt miljø omkring udredningen og behandlingen af vores patienter. Vi har følgende tværfaglige teams i LPV: Udredningsteam, psykoseteam, OPUS/OPT, affektivt team, angst team og desuden oligofreni team.

Målgruppen for teamet er overvejende patienter med affektive lidelser og ADHD. Affektivt team er et stort tværfagligt team med et højt kompetence niveau inden for området og et stort patient-flow. Teamet varetager udredningsopgaver og behandlingsforløb individuelt og i gruppe. Teamet har gruppeforløb for bipolar lidelse, depression og ADHD. Et gruppeformat for behandling af samtidige depressions- og angstsymptomer (unified protocol) er under udvikling.

Teamet består af (over)læger, (special)sygeplejersker, ergoterapeut med psykoterapeutisk videreuddannelse, socialrådgiver, teamsekretærer og tilknyttet diætist. Derudover er der en psykolog, der er specialist i psykoterapi - og vi mangler dig! - der er specialpsykolog eller psykolog med psykiatriske kompetencer.

Vi ønsker en specialpsykolog eller psykolog, der er cand. psych., har psykiatrisk erfaring og helst autoriseret. Du kan også være specialist i psykopatologi eller på anden måde have udviklet psykiatrisk erfaring og kompetence - herunder erfaring med tværfagligt samarbejde og kompetencer i forhold til psykiatrisk udredningsarbejde og differential-diagnostik, og gerne supplerende psykoterapeutiske kompetencer.

Dine aktuelle opgaver vil primært bestå af: 

  • Varetage udredningsopgaver, herunder at gennemføre udredning af psykopatologi og differential-diagnostik med inddragelse af relevante udredningsværktøjer, som f.eks. PSE og DIVA
  • Efter behov udarbejde psykologiske undersøgelser i teamet
  • Psykometri ifm. forløb
  • Udarbejde og bidrage til at udarbejde behandlingsplaner
  • Varetage funktion som primærbehandler
  • Deltage i den psykoterapeutiske/psykoedukative behandling i teamet
  • Dokumentere i COSMIC
  • Varetage koordinerende funktioner i teamet til konferencer, driftsmøder, sparring med kollegaer m.v. i samarbejde med overlægen og specialist–psykologen
  • Deltage i undervisningsforum for læger og psykologer
  • Deltage i tværfaglig undervisning i LPV
  • Deltage i supervisionsfora
  • Deltage i monofagligt forum for psykologer. Der er p.t. 10 psykologer i LPV.
  • Deltage i den interne kriseintervention for medarbejdere
  • Være med til at udvikle og forbedre teamet
  • Være med til at udvikle og forbedre Lokalpsykiatri Vejle 

For yderligere beskrivelse af afdelingen henvises til www.psykiatrienisyddanmark.dk 

Vi udarbejder en introduktionsplan til dig. Vi tilbyder mentorstøtte for nyansatte.

Løn og ansættelsesvilkår i.h.t. gældende overenskomst. Desuden findes supplerende forhåndsaftaler for specialpsykologer og psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark. 

Ansøgningsfrist: torsdag d. 10/12 2020 kl. 10.

Ansættelsessamtaler afholdes: mandag d. 14/12 2020 om formiddagen. 

Du er meget velkommen til at kontakte funktionsleder og specialpsykolog Ole Nielsen tlf. 30 52 57 39 eller psykolog Jette Frisk Helstrup tlf. 99 44 78 87 for yderligere informationer. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle
  • Kontaktperson
    Diana Hertzum Kim
  • Adresse
    Lokalpsykiatrien - Vestre Engvej 51, 5. sal, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    213354
  • Quick-nr.
    400614
  • Indrykningsdato
    25-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle
  • Adresse
    Lokalpsykiatrien - Vestre Engvej 51, 5. sal, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Diana Hertzum Kim
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    213354
  • Quick-nr.
    400614
  • Indrykningsdato
    25-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.