Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Psykolog til barselsvikariat til hovedpineambulatoriet på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg

Vi søger en psykolog til barselsvikariat, 37 timer. Stillingen er med tiltrædelse senest 1. marts 2021.

Om Hovedpineambulatoriet
Hovedpineambulatoriet er et speciale under ambulatoriet for hjerne- og nervesygdomme, der modtager ambulante patienter til udredning og behandling på højtspecialiseret niveau. Den primære målgruppe er patienter med en kompleks hovedpineproblematik, hvoraf det må forventes, at denne problemstilling i en vis udstrækning er kronisk. En del af patienterne kan have andre somatiske sygdomme foruden hovedpinerne og/eller komorbid psykisk lidelse.

Hovedpineambulatoriet er en tværfaglig klinik med stor vægt på det tværfaglige samarbejde, hvor der arbejdes ud fra den bio-psyko-sociale model både som sygdomsmodel og behandlingsmodel. I ambulatoriet er der indenfor hvert monofaglige speciale stor vægt på udvikling og tilegnelse af ny viden og hertil at samle denne i den tværfaglige behandling. Der er således også forskningsmæssige muligheder i Hovedpineambulatoriet. Der er i klinikken ansat tre sygeplejersker, to fysioterapeuter, en psykolog og tilknyttet 4 læger samt to sekretærer.

Det kliniske arbejde
Stillingen indeholder klinisk arbejde med både udredning og behandling. Udredningen foregår igennem klinisk interview og evt. i samarbejde med andre parter såsom psykiater, specialpsykolog eller egen læge. Den psykologiske behandling foregår både individuelt og i grupper, og det forventes at du varetager begge dele. Metodisk findes det psykologfaglige arbejde indenfor 3. generations kognitiv adfærdsterapi, herunder ACT (Acceptance and Commitment Therapy), og som nyere tiltag også CFT (Compassion Focused Therapy).

Hovedpineambulatoriet har udviklet et tværfagligt behandlingsforløb, kaldet Hovedpineskolen, hvor der via teknikkerne fra ACT tilbydes gruppeforløb mhb. at lære patienten at leve et værdibaseret og meningsfyldt liv med hovedpinerne. Patienterne i Hovedpineskolen optræder oftest med en kronisk hovedpineproblematik.

Vi vurderer ansøgernes samlede profil baseret på flere kriterier:

  • Minimum to års erfaring med klinisk arbejde
  • Erfaring med psykologisk smertebehandling
  • Erfaring inden for et eller flere af områderne: sundhedspsykologisk, psykiatri, beskæftigelse
  • Selvstændig planlægning af behandlingsforløb efter klinikkens retningslinjer
  • Erfaring med eksternt samarbejde fx med kommunerne og almen lægepraksis

Vi ser gerne også at flere af følgende kriterier opfyldt:

  • Viden indenfor, eller interesse i, 3. bølge af kognitiv terapi
  • Erfaring med gruppeterapeutisk behandling
  • Interesse for og gerne erfaring med undervisning
  • Kan arbejde struktureret, systematisk og have overblik
  • Værdsætter og trives i tværfagligt samarbejde
  • Trives i et miljø der fordrer selvstændighed og åbenhed
  • Erfaring med udfyldelse af attester og vurderinger

Vi kan tilbyde:

  • Et miljø med tværfaglige samarbejdspartnere og en høj grad af specialviden
  • Alsidige arbejdsopgaver
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Undervisning og supervision
  • En uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø
  • Frihed under ansvar
  • Fleksible arbejdstider ifht. klinikkens retningslinjer

Ansøgningsfristen er den 3. januar 2021.

Vi afholder samtaler den 11. januar 2021.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Lene Jensen
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    213362
  • Quick-nr.
    400659
  • Indrykningsdato
    25-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Lene Jensen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    213362
  • Quick-nr.
    400659
  • Indrykningsdato
    25-11-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.