Koordinerende sygeplejerske til S3 indgang 36
Vi modtager patienterne i alderen 18-75 år. Afsnittet har to indgange. Indgang 36 og 40.
Indgang 36 har særlig funktion som affektivt afsnit og modtager patienter med stemningslidelser, bipolar lidelse både depressioner og manier. Patienter til ECT behandling vil være indlagt i afsnittet.
Der er 11 sengepladser.
Patienter kan være indlagt i henhold til dom, tvangsindlagt eller frivilligt indlagt i afsnittet.
Du har selvstændighed i opgavevaretagelsen, og skal have et højt refleksionsniveau samt overblik over den samlede opgaveløsning i afsnittet. Du skal aktivt bidrage i det tværfaglige samarbejde.
Der er stort fokus på relation og deeskalering, SafeWards og Recovery i hele vores tilgang til patienterne med udgangspunkt i vores værdigrundlag.
Supervision er en fast del af tilbuddet for alle medarbejderne.
Vi prioriterer løbende undervisning, vidensdeling og efteruddannelse af medarbejderne.
Hvad kan vi tilbyde dig:
- Et job med rig mulighed for fokus på det sammenhængende patientforløb
- Engageret og understøttende ledelse
- Kollegaer, der også brænder for at arbejde med netop denne målgruppe og den komplekse opgaveløsning
- Vi har fokus på patient og pårørendeinvolvering, det gode patientforløb og samarbejde med vores interne og eksterne samarbejdspartnere
- En varieret arbejdsdag med mulighed for at påvirke såvel egen funktion som den faglige kvalitet i afsnittet og i organisationen
- Vi har fælles- og lokal introduktion til alle væsentlige områder samt løbende supervision og kurser i relation- og deeskalering, hjertestopbehandling, brandøvelse
Hvad forventer vi af dig:
- Psykiatrisk erfaring er ikke nødvendig, men godt at have
- Stort engagement
- Gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
- Positiv tilgang til en kompleks hverdag
- At du kan vejlede kollegaer i implementering af nye arbejdsgange og samtidig holde fokus på igangværende tiltag
- Det er en fuldtidsstilling. Der vil være weekendvagt hver 3. weekend, samt enkelte vagter
Er du interesseret i jobbet?
Har du lyst til at høre mere om indhold i stillingen eller evt. besøge afsnittet, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Belinda Hansen, tlf. 20 68 94 52.
Stilling- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres.
Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest: I forbindelse med ansættelse skal der, jf. Regionens politik herom, indhentes straffeattestoplysninger.
Samtaler forventes afholdt 29.12-2020
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.
Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.
Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg -
Kontaktperson
Belinda Hansen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2021 - Regionens jobnr.
011041 - Quick-nr.
401097 - Indrykningsdato
03-12-2020 -
Ansøgningsfrist
27-12-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske med interesse for grundlæggende- og specialiseret sygepleje til afsnit for hjerte og karsygdomme, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Nykøbing F. Sygehus | Strandboulevarden 62, 4800 Nykøbing Falster
SygeplejerskeOpslået
13-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Vores Neonatalafsnit søger en ny sygeplejerske til en fast stilling i Slagelse
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
04-03-2024Ansøgningsfrist
03-04-2024 -
Sygeplejerske til Gynækologisk sengeafdeling og ambulatorium, Sjællands universitetshospital, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024 -
Ansvarlig Klinisk Underviser
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
13-03-2024Ansøgningsfrist
13-04-2024 -
Er du visionær, handlekraftig og en holdspiller?
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
14-03-2024Ansøgningsfrist
09-04-2024