Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Sygeplejersker til Anæstesiologisk afdeling, Anæstesiafsnittet, Nykøbing F. Sygehus

Anæstesisygeplejersker til Anæstesiafsnittet på Nykøbing F. Sygehus - Danmarks sydligste Akutsygehuse lige op til naturskønne Guldborgsund

 

Er du anæstesisygeplejerske, der elsker anæstesi, men synes knap så meget om konstant travle vagter med ringe mulighed for hvil? - så overvej Anæstesiafsnittet på Nykøbing F. Sygehus.

Du har stor indflydelse på egen fremmødeplan, og vi har sjældent vagter, hvor der ikke er mulighed for hvil - er det noget for dig?

Nykøbing F. Sygehus søger anæstesisygeplejersker til Anæstesiologisk afdeling, Anæstesiafsnittet, pr. 1. februar 2021 eller efter aftale.

På Nykøbing F. Sygehus bliver du en del af en engageret afdeling, hvor dedikerede mennesker arbejder, som hver dag leverer en stærk indsats for alle patienter og deres patientforløb - hos os tæller din faglighed. Vi er en afdeling, hvor en god idé aldrig bliver afvist, og hvor vi tror på at involvering og ansvar er godt - ikke tidskrævende.

Vi forventer, at du brænder for anæstesien og dit arbejde, men for at du og vi kan lykkes, forventer vi også, at du engagerer dig i det daglige arbejde med at skabe et godt arbejdsmiljø, der både styrker det faglige og kollegiale fællesskab, og en sund balance mellem arbejdsliv og fritid.

Nykøbing Falster Sygehus' idéer er, at "Vi passer på Patienten" - "Vi passer på Økonomien" - "Vi passer på Hinanden".

Vi er, på trods af, hvad man skulle tro, en afdeling, der driver og er involveret i mange både nationale og internationale forskningsprojekter, som alle i afsnittet er en del af.

 

Anæstesiafsnittet

  • Yder en bred vifte af anæstesiydelser til både elektive og akutte patienter af både voksne og bør indenfor ortopædkirurgi, gastrokirurgi og gynækologi/obstetrik
  • Vi har eksterne funktioner som: Traumemodtagelse, hjertestopbehandling, assistance til svært syge patienter, anæstesiydelser til CT- og MR skanninger og DC konvertering. Der arbejdes konstant på at øge paletten af anæstesiydelser som Nykøbing F. Sygehus kan tilbyde
  • Du vil blive en del af anæstesiafsnittets 28 ansatte, som er en del af Anæstesiologisk afdeling med 185 ansatte fordelt på afsnittene Operationsgang, Sterilcentral og Intensiv/Opvågning
  • Vi anvender fremmødeplaner - der nok giver ledelsen en del arbejde - men også giver dig mulighed for at udforme din fremmødeplan, og derved et ansvar for at skabe balance mellem dit og dine kollegers arbejds- og familieliv
  • Vagtformen er 2-holdsskift med overvejende fremmøde i dagtid. Der er en del 10 timers vagter fra kl. 07.30 til 17.30, hvorfor der er mulighed for lange dage og korte arbejdsuger

 

Arbejdsopgaver

  • Du skal varetage anæstesi til den elektive og akutte patient
  • Du har sammen med resten af operationsteamet et stort medansvar for afvikling af operationsprogrammet, så både patienterne bliver opereret på dagen og til tiden, og du og dine kolleger i teamet kommer hjem til tiden
  • Du vil være en af anæstesiens vigtige teammedlemmer til den akutte patient udenfor operationsgangen
  • Du er en aktiv del af afsnittets mange uddannelsesopgaver af kursister i specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske, yngre anæstesilæger, samt aktivt deltage i uddannelsen af sygepleje- og medicinstuderende, samt medarbejdere ansat i præhospitalsenheden, da vores bidrag til uddannelse har stor betydning for Nykøbing F. Sygehus og Anæstesiologiske afdelinger i Region Sjælland som helhed

 

Faglig og personlig profil/Særlige kompetencer

Hvis du kan se dig ind i ovennævnte beskrivelse af afsnittet, så kan vi også.

 

Generelle oplysninger

  • Har du ikke uddannelse i ALS og/eller ATCN, men ønsker dette - så kan det tilbydes
  • Nykøbing F. Sygehus er et selvstændigt akut sygehus med ca. 1200 ansatte
  • Vi er en af landsdelens største arbejdspladser, men ikke større end det daglige tværfaglige samarbejde om det gode patientforløb sker i øjenhøjde
  • Optageområdet er ca. 150.000
  • Sygehuset har en godt korpsånd, og lægger vægt på en god omgangstone og et trygt arbejdsmiljø
  • Nykøbing F. Sygehus er Danmarks sydligste sygehus, placeret lige ved Guldborgsund tæt på skov og nogle af Danmarks bedste badestrande
  • Se mere på KomSydpå her

 

Er du blevet nysgerrig og har lyst til et uforpligtende besøg i afsnittet, så kom forbi, ring eller skriv til Afdelingssygeplejerske Torben Kulmbach, tlf. 56 51 56 09, tgk@regionsjaelland.dk

 

Ansøgningsfrist: Søndag den 13. december 2020

Ansættelsessamtale: Tirsdag den 15. december 2020 sidst eftermiddag

 

Reference personer Jf. Region Sjællands ansættelsespolitik, skal der indhentes 2 referencer på den der ønskes ansat. Derfor skal du senest til samtalen oplyse 2 reference personer. Reference personerne skal have eller have haft ledelse i forhold til dig.

 

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Torben Kulmbach
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    011042
  • Quick-nr.
    401098
  • Indrykningsdato
    03-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Torben Kulmbach
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    011042
  • Quick-nr.
    401098
  • Indrykningsdato
    03-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.