Region Midtjylland

Fysio- og Ergoterapi - Stab

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Århus N

Fysioterapeuter og ergoterapeuter søges til Covid-19 afsnit, Aarhus Universitetshospital

Med tiltrædelse pr. 1. januar 2021, eller snarest derefter søger vi fysioterapeuter og ergoterapeuter i tidsbegrænsede stillinger frem til 30. juni 2021. Vi tilbyder 37 timer pr. uge i blandede dag-, -aften- og weekendvagter.

Vi står midt i den største sundhedskrise i nyere tid. Der er en stor stigning i antal indlagte og denne særlige og ekstraordinære situation kræver, at vi skal hjælpe Infektionssygdomme, hvor Covid-19 patienterne er indlagt.

Kan du se dig selv ind i dette og har du lyst til at bidrage til en vigtig samfundsopgave med at få patienter godt igennem en Covid-19 indlæggelse – så er det dig, vi søger!

Stillingerne er ikke klassiske fysio- og ergoterapistillinger. Arbejdet består i at understøtte behandlingen af Covid-19 patienter, ved at løse delegerede sygeplejefaglige opgaver og i den forbindelse anvende den terapeutiske faglighed ind i disse opgaver i et tæt samarbejde med sygeplejersker, læger og de "faste" fysioterapeuter og ergoterapeuter der arbejder i Infektionssygdomme.

Det er vigtigt at fremhæve, at stillingerne og opgaven adskiller sig fra den opgave, de "faste" fysioterapeuter og ergoterapeuter løser, da disse ikke i udgangspunktet løser delegerede sygeplejefaglige opgaver.

Stillinger er nødvendige lige nu, på baggrund af den forværrede Covid-19 situation og mangel på sygeplejersker, hvor der er behov for at ansætte sundhedsfagligt personale til at understøtte plejepersonalet i Covid-19 sengeafsnit.

Du bliver ansat i Fysio- og Ergoterapi, og vil have dit fulde fremmøde og løse opgaver i Covid-19 sengeafsnit i Infektionssygdomme. Din nærmeste daglige leder vil være en funktionsleder i Fysio-og Ergoterapi.

Der vil naturligvis være oplæring i håndtering af Covid-19 patienter herunder brug af værnemidler. Derudover vil der være oplæring i forhold til de delegerede sygeplejefaglige opgaver.

Eksempler på de opgaver, der ligger i stillingen i u-prioriteret rækkefølge
  • Mobiliseringer og lejringer
  • Hjælp ved toiletbesøg/tømme bækken/ble- og sengeskift
  • Bistå ved tunge plejeopgaver
  • Hjælpe med forplejning og spisesituationer
  • Badesituationer og personlig pleje
  • Bidrage med beskrivelser i plejeforløbsplaner
  • Medansvar ift. det enkelte patientforløb
  • Respirationsfysioterapi og dysfagi udredning på de tider af døgnet, hvor de "faste" terapeuter ikke er på arbejde.

Vi forventer
  • at du har lyst til at arbejde med meget syge og indlagte Covid-19 patienter
  • at du kan bevare roen i en hektisk hverdag, der varierer meget fra dag til dag og i løbet af dagen
  • at du kan arbejde selvstændigt, hurtigt kan skabe dig et overblik samt planlægge, prioritere og håndtere en travl hverdag
  • at du hargode kommunikations- og samarbejdsevner
  • at du bidrager til det gode tværfaglige samarbejde.

Vi tilbyder
  • introduktion og oplæring ved både fysio- og ergoterapeuter samt sygeplejersker
  • løbende sparring med de "faste" fysio- og ergoterapeuter
  • en unik mulighed for at løse en vigtig samfundsopgave med Covid-19 patienter
  • at du kan få værdifulde erfaringer med en kompleks patientgruppe.

Arbejdstiden varierer og du skal indgå i blandede dag-, aften- og weekendvagter.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Har du spørgsmål til os?
Kontakt via mail til: ledende terapeut Carsten Jensen Kraft på carsjn@rm.dk eller ledende overfysioterapeut Morten Albæk Skrydstrup på morten.skrydstrup@auh.rm.dk

Ansøgningsfrist er hurtigst muligt og samtaler forventes at blive afholdt løbende.

Eksamensbevis, autorisation og udførligt CV skal vedlægges ansøgningen.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Morten Albæk Skrydstrup
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Århus N
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    28405
  • Quick-nr.
    401949
  • Indrykningsdato
    18-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    31-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Århus N
  • Kontaktperson
    Morten Albæk Skrydstrup
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    28405
  • Quick-nr.
    401949
  • Indrykningsdato
    18-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    31-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.