Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Autoriseret psykolog til Klinik for spiseforstyrrelsers voksenteam, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Roskilde

 

 

Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Region Sjælland, Klinik for Spiseforstyrrelser, er en stilling som psykolog primært tilknyttet voksenteamet ledig til besættelse d. 01.03.2021. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

 

Kompetencer

  • Autoriseret psykolog, gerne på vej til defineret specialisering

  • Fagligt velfunderet

  • Gerne erfaring med behandling af spiseforstyrrelser

  • Gerne erfaring med MBT og MBT-gruppebehandling

  • Gerne testerfaring (kognitivt og projektivt)

  • Psykologfaglig forståelse for kompleksiteten i spiseforstyrrelser

  • Evne til konstruktivt og udviklende samarbejde

  • Evne til formidling

  • Kan bidrage med kompetent psykologfaglighed i et dygtigt tværfaglige felt og i forhold til forskellige professionelle samarbejdspartnere

Center for Spiseforstyrrelser
Center for Spiseforstyrrelser består af en ambulant klinik og et døgnafsnit for spiseforstyrrelser, U2. 
 
Klinikken
Klinikken er placeret i en selvstændig bygning. Klinikken står for det ambulante arbejde rettet mod børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser og varetager behandling med såvel kortvarige som langvarige psykoterapeutiske forløb; individuelt, gruppe eller familieterapi. 
Klinikkens personalegruppe er opdelt i to team: Et team for børn og unge og et team for voksne. Der samarbejdes kontinuerligt mellem de to team. Der arbejdes i vid udstrækning tværfaglig med et tæt samarbejde de forskellige faggrupper imellem, herunder læger, psykologer, sygeplejersker, diætister og sekretærer.
 
Den primære behandlingstilgang i Børne- og Ungetamet, hvor de fleste af patienterne har anorexia nervosa, er familiebehandling. Som udgangspunkt er der i starten af et behandlingsforløb tilknyttet to behandlere, ofte en psykolog og en sygeplejerske. Sideløbende er der somatisk kontrol ved sygeplejerske eller læge. Metoden er manualiseret. 
 
 
Nærmere oplysninger om klinikken findes her.
 
Døgnafsnittet
Døgnafsnit U2 har 11 pladser til børn, unge og voksne, der har behov for døgnbehandling for spiseforstyrrelse i Psykiatrien i Region Sjælland. Vi arbejder, i lighed med regionens øvrige børne- og ungdomspsykiatriske afsnit, ud fra en dynamisk og miljøterapeutisk tilgang. Døgnafsnittet ligger i direkte tilknytning til de øvrige børne- og ungdomspsykiatriske døgnafsnit.
 
Om stillingen/arbejdsopgaverne
Stillingen er knyttet til den ambulante klinik, hvor psykologens primære arbejdsopgave er at indgå i undersøgelses- og behandlingsopgaver i vores voksenteam. Herunder, sammen med en kollega, at tage del i grundige 1.gangssamtaler, hvor der udover indblik i spiseforstyrrelsen, skal være opmærksomhed rettet mod evt komorbiditet, ressourcer og udfordringer ved at arbejde med spiseforstyrrelsesproblematikken.
Psykologen tager del i behandlingsarbejde ud fra et gruppeterapeutisk tilbud samt i individuelle forløb af enten støttende psykodynamisk karakter eller meget indsigtsorienterede terapiforløb. Alt efter erfaring, tager psykologen del i supplerende udredning ved behov. Herudover:
  • Deltagelse i ugentlige tværfaglige behandlingskonferencer
  • Vurdering og udredning generelt
  • Individuelle samtaleforløb og evt. gruppeforløb
  • Afstemt efter uddannelse og erfaring, forestå undervisning og supervisionsopgaver
Vi tilbyder dig
  • Grundig introduktion
  • At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret behandlerteam
  • Et afsnit baseret på tværfagligt team-samarbejde med de øvrige faggrupper
  • Faglig tilknytning til psykologerne til de øvrige psykologer ved børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland
  • Deltagelse i undervisning, supervision og temadag
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst samt forhåndaftale indgået mellem DP og Psykiatrien. 
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
 
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af otte kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
  • Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt
  • Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser
  • Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner
  • Afdelingen har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved afdelingssygeplejerske Ninna Lundsgaard, 58 53 80 80 eller psykologfaglig ledende koordinator Annette Anbert, 20 23 42 82.
 
Ansøgning 
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt evt. dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
 
Ansøgningsfrist: 20.01.2021
 
Ansættelsessamtaler: 21.01.2021
 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Annette Anbert
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    011211
  • Quick-nr.
    402064
  • Indrykningsdato
    21-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Annette Anbert
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    011211
  • Quick-nr.
    402064
  • Indrykningsdato
    21-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.