Region Midtjylland

Sønderparken Team 1

Søndergade 21, 8783 Hornsyld

Ergoterapeut til bostøtte i Specialområde Socialpsykiatri Voksne – Sønderparken Hornsyld

Vi søger:
1-2 bostøtte-medarbejdere 30-37 t./uge, alt efter ønske,
i team 1: yngre borgere med svære spiseforstyrrelser (ELF – Et Liv til Forskel).

Tiltrædelse: Snarest eller 1.03.2021.
Arbejdstid: Dag/aften og hver 3. weekend.  

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Sønderparken er en afdeling under Specialområde Socialpsykiatri Voksne, som er Region Midtjyllands tilbud om recoveryorienteret psykosocial rehabiliterende indsats til mennesker med en betydelig nedsat funktionsevne pga. kompleks psykisk sygdom.

Sønderparken er et botilbud i Hornsyld med 35 moderne lejligheder for fortrinsvis yngre beboere under 50 år og med nye tilbygninger. Vi er ca. 85 fastansatte medarbejdere tværfagligt sammensat af: Pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere, fysioterapeuter, diætist, ernæringsassistenter samt service- og administrationsmedarbejdere. Bostøtte-medarbejderne er opdelt i 4 specialiserede teams.
Team 1 har 21 ansatte og plads til 10 beboere, 8 i et behandlingstilbud, hvor støtten primært ydes i gruppe og 2 i individuelt tilrettelagte tilbud. 

Vores botilbud er beliggende på en stor grund midt i Hornsyld med græsplæner, frugttræer og buske, drivhus, pizzaovn, shelter og bålsted, hængekøjer, trampolin og udendørs fitnessredskaber. Vi råder desuden over mountainbikes og kanoer.
Lokalområdet i Hornsyld er naturskønt og byder bl.a. på naturstier, små parker, idrætscenter (svømmehal, fitnesscenter og bibliotek), apotek, slagter, dagligvarebutik, genbrugsbutik og frisør.

Nøgleord på Sønderparken:
  • Relation og mestring
  • Neuroaffektiv udviklingspsykologi (NAU)
  • Global Assessment of Functioning scale (GAF)
  • Fokus på fællesskab, motion, sundhed og velvære
  • Refleksion over egen praksis
  • Skriftlig dokumentation og systematik
  • Respekt, ligeværd og ansvarlighed

Hvem er team 1:
Vi er et tværfagligt team med et stort spænd af kompetencer og erfaring med borgere med svære spiseforstyrrelser. Kendetegnet for teamet er stort engagement, gode interne relationer og høj faglighed.
Vi er under uddannelse af Villa Sult i Norge ved Finn Skåderud og Bente Sommerfeldt, med henblik på at udvikle os yderligere ift. vores forståelse af en kompleks sygdom samt videreudvikle vores miljøterapeutiske tilgang.
Det er vigtigt for os, at vores indsats er ensartet, troværdig og struktureret, samt at ansatte i teamet kan arbejde med at være rolige og velregulerede i kontakten med beboerne, så der skabes de bedste betingelser for støtte, relationer, forandringer og udvikling.
Du kan læse mere om teamet på vores instagram profil: etlivtilforskel.  

Arbejdets indhold:
Vi arbejder målrettet med at:
- støtte beboerne til måltider og samvær efter måltiderne 5 gange dagligt.
- ledsagelse og støtte til lægeaftaler ift. vejning og blodprøver samt samtaler med eksterne behandlere.
- være rollemodel ift. et normalt og neutralt forhold til krop, kost og motion.
- støtte beboerne i at anvende og udvikle andre mestringsstrategier end spiseforstyrrelsen i mødet med svære tanker, følelser og situationer.
- støtte beboerne i at være nysgerrige på identitet, meningsfyldte aktiviteter og værdier, som de over tid kan arbejde med at tage ind og integrere som en del af dem selv.
- yde støtte til at strukturere og overskueliggøre dagligdags gøremål ifm. at bo i egen bolig samt undersøge muligheder for deltagelse i uddannelse og beskæftigelse i mindre grad.
- yde personlig og praktisk hjælp i beboerens eget hjem i mindre omfang.
- støtte beboerne til at fastholde og udvikle deres sociale netværk.
- afholde trivselssamtaler med beboerne fra eget mini-team.
- dokumentere i IT-systemet Sensum i forhold til den individuelle plans målopfyldelse, herunder udarbejdelse af delmål, daglig dokumentation, evaluering af mål- og delmål samt sundhedsmodul og udarbejdelse af beboergennemgang hver 8. uge.
- have høj faglighed, dialog og tværfagligt samarbejde i det store team samt i mini-teams af 4-5 ansatte omkring hver enkelt beboer.


Vi ønsker en medarbejder, der:
- har erfaring med psykiatri og gerne erfaring med målgruppen, sidstnævnte er dog ikke et krav.
- besidder og arbejder med evnen til at udholde det uudholdelige.
- tør arbejde med sig selv, og forholde sig undersøgende og nysgerrigt til egne reaktioner i relation til andre.
- bærer håbet for beboerne, da det er en målgruppe med meget stor ambivalens.
- kan arbejde relationelt, både med beboere, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
- kan arbejde struktureret og selvstændigt inden for den miljøterapeutiske ramme.
- kan arbejde ud fra en given retning samt omsætte teori og faglighed til daglig praksis.
- har gode samarbejdsevner, er reflekterende og kan sætte grænser.
- har kørekort til personbil.
- har bevidsthed om egen faglighed og bidrager til tværfaglighed i teamet.

Vi tilbyder:
- Udstrakt kompetence og ansvar i et tværfagligt kollegateam.
- En spændende arbejdsplads i udvikling.
- God introduktion og grundig oplæring.
- Tid til refleksion, faglig vejledning, supervision og efteruddannelse.
- Samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer.
- Mulighed for køb af måltider i vores nye café.
- Indflydelse på egen vagtplan via "Min Tid".
- Fast jule- og nytårsrul.

Vi ønsker, at det fremgår tydeligt af din ansøgning, hvorfor det lige netop er på Sønderparken i team 1, du ønsker at arbejde.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge.
Der kan være brugerdeltagelse i ansættelsesforløbet.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende regional overenskomst.
Flere oplysninger og evt. besøg hos teamfacilitator/konsulent Maja Klint, tlf. 23606701.
Læs mere om os på www.svo.rm.dk

Ansøgning med bilag sendes via Ofir Emply senest den 20.1.21.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag og torsdag i uge 4.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Lene Skov Sørensen
  • Adresse
    Søndergade 21, 8783 Hornsyld
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    28526
  • Quick-nr.
    402288
  • Indrykningsdato
    29-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Søndergade 21, 8783 Hornsyld
  • Kontaktperson
    Lene Skov Sørensen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    28526
  • Quick-nr.
    402288
  • Indrykningsdato
    29-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.