Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg

Vil du være afsnitsledende overlæge i Psykiatrisk FACT Ambulatorie Gladsaxe?

Vi er kommet rigtig langt med FACT og søger nu en ny afsnitsledende overlæge.

Der er et bostedsteam og to almene FACT teams i Gladsaxe.

Du får en rigtig erfaren medleder og bliver blandt andet leder for overlæger, specialpsykologer og en lille gruppe yngre læger. Hvis du er ny i lederrollen, er der den helt rigtige støtte i denne stilling.

Du vil have mulighed for at tage lederuddannelse eller fx kognitiv uddannelse under ansættelsen. Vi vil gøre vores bedste for, at du har muligheder for et job med udvikling og plads til dine særlige interesser.

Dine nærmeste kolleger vil være ambulatoriets læger, sygeplejersker, socialrådgivere og administrativt personale - i alt ca. 35 medarbejdere.

Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for centrets læger. Vi har rigtig god speciallægegruppe med ambitioner og stor vilje til at hjælpe hinanden.

Om Psykiatrisk FACT Ambulatorie Gladsaxe
Ambulatoriet er en del af Psykiatrisk Center Ballerup, som er et center med ca. 700 ansatte.

Målgruppen i ambulatoriet er patienter med diagnoser indenfor psykosespektret og patienter med ikke-psykotiske tilstande og komplikationer. Sidstnævnte patientgruppe behandles i et kortere struktureret forløb, som vi har udviklet og løbende forbedrer.

Dette er en af de store satsninger i ambulatoriet, og det kommer også til at fylde i 2021 sammen med FACT certificering, arbejdet med nedbringelse af tvangsindlæggelser, BBUI og rationel farmakoterapi.

Behandlingen af de retslige patienter varetages af vores søstercenter i Ballerup.

Der arbejdes tværfagligt og recovery-orienteret.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtid og med tiltrædelse pr. 1. marts 2021. Alle speciallæger indgår enten i bagvagt eller i SIF (Speciallæge I Front, hvor man et par gange om måneden har forskudt tjeneste og superviserer i Akutmodtagelsen).

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til klinikchef Louise Behrend Rasmussen på 38 64 51 71 eller 24 94 82 87 eller på mail louise.rasmussen.11@regionh.dk.  

Ansøgningsfristen er den 11. februar 2021, kl. 12.00.
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer fra udvalgte tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Louise Rasmussen
  • Adresse
    Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    228961
  • Quick-nr.
    402339
  • Indrykningsdato
    30-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg
  • Kontaktperson
    Louise Rasmussen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    228961
  • Quick-nr.
    402339
  • Indrykningsdato
    30-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    11-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.