Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Midt

Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Psykolog til nyoprettet stilling i Klinik for retspsykiatri i Viborg

Vi tilbyder en fast stilling som specialpsykolog 37 timer ugentligt med ansættelse fra den 1/3-2021 eller efter nærmere aftale.  

Dine arbejdsopgaver:
  • Forestå opstart og strukturering af risikovurderinger f.eks. START eller HCR-20.
  • Forestå psykoterapeutiske forløb i såvel gruppe- som individuel terapi.
  • Udredning og testning.
  • Primær behandlerfunktion for en mindre gruppe patienter.
  • Supervision af tværfagligt personale på andet afsnit.

Vi kan tilbyde:
  • Højt fagligt niveau i et tværfagligt samarbejde.
  • Godt arbejdsmiljø.
  • Fleksibel arbejdsplads med mulighed for indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde.
  • Introduktionsforløb.
  • Relevante kurser, supervision og mulighed for sparring med specialpsykologer i andre Retspsykiatriske klinikker.
  • Højt til loftet med plads til kreativitet.
  • Høj fokus på sikkerhed i det daglige arbejde.

Vi prioriterer en kollega med:
  • Erfaring med retspsykiatriske patienter.
  • Kendskab til differentialdiagnostik, rusmidler og comorbiditet.
  • Test erfaring.
  • Ønske om at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring patientforløb.
  • Klar formidlingsevne både mundtligt og skriftligt.
  • Gerne erfaring med DAT

Om Klinik for Retspsykiatri:
Vi er et tværfagligt team bestående af 13 medarbejdere bestående af: læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistent, socialrådgiver og sekretærer.
Vi modtager retspsykiatriske patienter til ambulant behandling på både hoved- og regionsfunktionsniveau for den vestlige del af Region Midt. I klinikken varetager vi derfor behandlingen af hele spektret af retspsykiatriske patienter ofte med dobbeltdiagnose.
Vi arbejder tæt sammen med øvrige psykiatriske afdelinger, kriminalforsorgen, kommune, bosteder, bostøtter, bistandsværger og pårørende mv.
Hos os bliver du udfordret og får individuelt ansvar. Du vil indgå i en travl og fagligt engageret personalegruppe, hvor det tværfaglige samarbejde er centralt, men hvor der også er fokus på de monofaglige opgaver.


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Jens Otto Skovbjerg, 40236333.

Ansøgningsfrist onsdag den 20. januar 2021.
Du sender din ansøgning via linket i stillingsopslaget vedlagt cv og dokumentation for uddannelse.

Ansættelsessamtaler afholdes om eftermiddagen tirsdag den 26. januar 2021.

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt





















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Kontaktperson
    Jens Otto Skovbjerg
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    28535
  • Quick-nr.
    402341
  • Indrykningsdato
    30-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Jens Otto Skovbjerg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    28535
  • Quick-nr.
    402341
  • Indrykningsdato
    30-12-2020
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.