Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Telegrafvej 5, 2750 Ballerup

Sygeplejersker til ny rådgivningsfunktion på 1813

Vil du være med til at etablere en ny rådgivningsfunktion på 1813?

Mere end 1 million ringer årligt til 1813 og antallet af opkald stiger hvert år. Borgerne ringer både med akut sygdom og skade, men en stor gruppe borgere ringer også for at få rådgivning om deres tilstand.

Vi er derfor ved at etablere en rådgivningsfunktion på 1813, som skal varetages af sygeplejersker.

Vi har brug for dig, som brænder for hurtigt og effektivt at rådgive og hjælpe borgere, så de bliver trygge i håndteringen af den problemstilling, de ringer om.

Vi har også brug for dig der vil være med til at udvikle en af Danmarks vigtigste arbejdspladser yderligere – og du kan endda være med til at sætte præg på den udvikling.

Rådgivningsfunktionen

Vi har landets stærkeste team til at varetage sundhedsfaglig rådgivning og visitering af borgere med akut sygdom og skade. Det bliver du en del af.

Konkret består opgaven i at rådgive de borgere, der ringer for at få et godt råd. Det kan være spørgsmål om håndtering af milde symptomer på sygdom, lette skader og hjælp til om egen læge skal kontaktes eller en kommunal funktion som hjemmeplejen fx.

Rådgivningen skal være præcis og effektiv, og vi arbejder på at udvikle en række støtteredskaber som indgår i rådgivningen af borgeren. Det kan være SMS med link til film eller gode råd om den aktuelle problemstilling borgeren ringer om.

Vi skal uddvikle vores rådgivningsplatform. Du bliver derfor en aktiv del af at bidrage hertil, så vi sikrer borgerne de rette produkter, der hjælper dem bedst muligt og mest effektivt.

Rådgivningsfunktionen skal være åben hele ugen fra kl. 6-22. Vi har etableret en coronafunktion på 1813, som varetager opkald vedr. corona.

Rådgivningsfunktionen omhandler således øvrige helbredsrelaterede områder.

Hvilke personlige kvalifikationer og kompetencer kræves for at være sygeplejerske i rådgivningsfunktionen på 1813?

Du skal være uddannet sygeplejerske og have klinisk erfaring fra ét af følgende:

Akutmodtagelse eller akutklinik

Almen praksis

Medicinsk eller kirurgisk afdeling

Børneafdeling eller sundhedsplejen

Anæstesi eller intensiv afdeling

Derudover skal du:

Være imødekommende og tillidsskabende. Dit fokus er, at borgeren altid kommer i første række

Du formår at kommunikere klart og professionelt og har en systematisk, struktureret og løsningsorienteret arbejdsform som er effektiv og kan håndtere mange kontakter på kort tid

Du drives af at arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø og er i stand til at træffe beslutninger i akutte situationer, hvis de opstår

Du er en god kollega som vil fællesskabet

Da borgerne har brug for os når egen læge har lukket, er det vigtigt at vide, at du arbejder 20 timer hver anden lørdag/søndag

Vi investerer i dig

Vi sørger for at give dig en god introduktion på minimum 6 uger så du føler dig godt klædt på til at starte hos os. Introduktionen består af både teori, kaldshåndtering og varetagelse af opkald under supervision

Vi arbejder løbende med kompetenceudvikling

Vi tilbyder stor mulighed for at planlægge egne vagter via ønskeplan

Vi tilbyder en arbejdsplads, der altid sætter borgeren i fokus

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du har mulighed for at påvirke den videre udvikling gennem fagligt engagement og nytænkning

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, og vi arbejder målrettet på at blive Region Hovedstadens bedste arbejdsplads. Vi forventer derfor også, at du sammen med os bidrager til det gode arbejdsmiljø

Der er mulighed for delestilling mellem os og hospital eller kommune.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst samt lokalaftale med blandt andet tillæg for ansættelse i delestilling. Dit arbejdssted vil være i Ballerup.

Yderligere information

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Charlotte Lyngaae 23 99 31 52.

Yderligere oplysninger om 1813 og Akutberedskabet kan findes www.regionh.dk/akutberedskabet.

Ansøgningsfrist

Seneste ansøgningsfrist er d. 31. januar 2021. Vi er i hastig vækst, så vi indkalder og afholder samtaler løbende.

Ansættelsesdato

Snarest muligt eller efter aftale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Charlotte Lyngaae
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228989
  • Quick-nr.
    402451
  • Indrykningsdato
    04-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Charlotte Lyngaae
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228989
  • Quick-nr.
    402451
  • Indrykningsdato
    04-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.