Er du Ergoterapeut - og vil du udvikle din faglighed indenfor det retspsykiatriske speciale, hvor nøgleordet er secure recovery?
Så har vi plads til dig på vores lukkede retspsykiatriske afsnit R8, et afsnit hvor vi ikke kun taler om, men praktiserer recovery.
Vi leder efter en ergoterapeut med et holistisk værdisæt. Vi søger dig som har mod på at deltage i en fantastisk ergoterapeutisk udviklingsrejse.
Lidt om os og vores speciale
Du bliver en del af vores aktive hverdag sammen med 16 fantastiske patienter og cirka 40 kollegaer, der ser muligheder frem for begrænsninger. Du bliver en del af et team, hvor der foregår et spændende behandlings- og relationsarbejde funderet i nytænkning.
Som en del af Psykiatrisk Center Sct. Hans’ afdeling R varetager vi på afsnit R8 den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden. På afsnittet modtager vi patienter, hvor kombinationen mellem deres psykiske lidelser og retslige foranstaltning skaber komplekse behandlingsforløb. Forløb der kræver nytænkning i tilgang og behandlingsmetoder for at lykkes.
Kognitiv miljøterapi (KAT) og den motiverende samtale (MI), er sammen med en høj grad af patientinvolvering, nogle af de mest essentielle redskaber vi anvender i hverdagen. Vi har for længst inviteret Safewards indenfor i afsnittet. Sammen med de øvrige redskaber BVC, START og HCR20 udgør Safewards og proaktiv deeskalering vores sikkerhedsmæssige fundament i afsnittet. Du bliver dermed en del af et afsnit, hvor tvang og arbejdsskader yderst sjældent forekommer.
Din rolle og dine arbejdsopgaver på R8
Du indgår i det daglige kontaktpersonsarbejde og bliver en del af normeringen, men du har faste dage, hvor du går fra, enten selv eller sammen med de øvrige ergoterapeuter, for at have fokus på ergofaglige opgaver.
Du bliver fast tilknyttet cirka fire patienter og vil være ansvarlig for at yde det ergofaglige bidrag til patientplaner og recoveryorienterede indsatser for disse 4 patienter. Du bliver ansvarlig for at tilrettelægge samt udføre tests og ergofaglige aktiviteter.
Sammen med afsnittets fire andre ergoterapeuter, har du ansvaret for, at ergoterapi bliver en del af behandlingstilbuddet til patienterne. Vi er mange ergoterapeuter på Sct. Hans og du bliver også en del af et fagligt fællesskab på tværs af afsnittene.
Vi tilbyder:
- Helt nye faciliteter – Vær med i forberedelsesfasen
Afdelingen er i rivende udvikling og sammen med 7 andre lukkede retspsykiatriske afsnit, skal vi i november 2021 flytte ind i helt nye rammer. Forberedelserne til flytningen er i fuld gang, og denne proces får du mulighed for at blive en del af. Vi er i gang med at afprøve og implementere den recovery baserede behandling og pleje, som skal udgøre fundamentet i Nordens bedste retspsykiatri. Vi søger derfor en innovativ ergoterapeut, der sammen med os vil engagere sig i denne spændende proces.
- En tværfaglig behandlingstilgang
Vi tror på at en tværfaglig personalegruppe medvirker til at fremme patientens recoveryproces. Tværfaglig sparring giver forskellige vinkler og input til løsning af patientens udfordringer og giver synergi i behandlingsarbejdet. På R8 har vi en personalegruppe der er sammensat af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter, socialrådgiver psykolog og overlæge.
- Gode udviklings- og videreuddannelsesmuligheder
Vi tilbyder spændende udviklings- og uddannelsesmuligheder, blandt andet indenfor motiverende samtaleteknik og kognitiv terapi. Vi har fast ugentlig supervision ved psykolog og løbende undervisning i afsnittet. Der er generelt gode muligheder for at deltage i relevante kurser og videreuddannelse.
Vores forventninger til dig
Det er vigtigt for os, at du brænder for arbejdet med de skæve eksistenser, har lyst til relationsarbejde, er team orienteret og har lyst til at udvikle og udfordre dig selv fagligt. Derudover forventer vi at du:
- kan arbejde selvstændigt og systematisk med ergoterapeutisk undersøgelse og intervention, med ICF som referenceramme
- er fleksibel og initiativrig
- har blik for de små skridts betydning
Det er en fordel hvis du har erfaring med ADL taxonomien, ASP, AMPS, MOHOST og COPM eller ønsker at få det.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i blandede vagter med weekendvagt hver anden weekend. Vagterne er fordelt på 2-holdsskift (dag-/aftenvagt) med en høj grad af fleksibilitet for at balancere arbejds- og privatliv.
Ansættelse er efter gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse 1. marts 2021.
Er du interesseret?
På R8 prioriterer vi arbejdsmiljø, samarbejde, godt humør og faglig udvikling. Vil du vide mere om os eller stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende afdelingssygeplejerske Johanne Ernst eller ergoterapeut Anne Marie Schaarup på telefon 38642151.
Søg stillingen via linket her på siden. Du bedes uploade et CV sammen med din ansøgning.
Ansøgningsfrist: mandag den 25. januar 2021.
Vi forventer at afholde samtaler den 27. og 28. januar 2021.
Vi glæder os til at høre fra dig.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Johanne Ernst - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
228990 - Quick-nr.
402453 - Indrykningsdato
04-01-2021 -
Ansøgningsfrist
25-01-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ergoterapeut til meningsfuldt barselsvikariat med retspsykiatriske patienter - er det dig?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
ErgoterapeutOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Ergoterapeut - Vil du arbejde med dobbeltstigmatiserede mennesker?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde
ErgoterapeutOpslået
15-03-2024Ansøgningsfrist
29-03-2024 -
Erfaren kvalitets- og forbedringskonsulent med gode samarbejdsevner og en passion for patient- og pårørendeinddragelse til Danmarks største psykiatriske center
Psykiatrisk Center København | Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
ErgoterapeutOpslået
11-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024 -
Primærbehandler til vores engagerede OPUS team på Amager! - Fast stilling eller 10 mdr. vikariat
Psykiatrisk Center Amager | Hans Bogbinders Allé 3, 1. sal, 2300 København S
ErgoterapeutOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
07-04-2024