Region Nordjylland

Særforanstaltninger - Sødisbakke

Havndalvej 7-9, 9550 Mariager

Weekendkollega til Tilbud for særforanstaltninger – hver anden weekend.

Kunne du tænke dig at være en del af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysisk og psykisk udviklingshæmning? Har du lyst til at bruge din erfaring og personlighed til at skabe udvikling? Og ønsker du at arbejde på en mangfoldig arbejdsplads med dygtige og engagerede kollegaer?
 
Vi forestiller os, at du kunne være en moden studerende, eks. pædagog-, ergoterapeut- eller sygepleje-studerende. Du kunne også ansat inden for noget helt andet, men have interesse og lysten til at arbejde i weekenderne inde for dette felt. Vi forventer nemlig, at du har interesse for borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelser og at du finder glæde og mening i relationsarbejdet med de mennesker, der bor i botilbuddet.

Hos os får du mulighed for at udfordre dig selv i et åbent, engageret og fagligt miljø, hvor vores arbejdsfællesskaber har fokus på borgernes mestring af eget liv, deres livskvalitet samt hverdag på bostedet gennem sparring og tæt samarbejde beboere og medarbejdere imellem.
 
Om Tilbud for særforanstaltninger:
Tilbuddet er et selvstændigt botilbud bestående af tre afdelinger og er et kombineret bo- og aktivitetstilbud
I Tilbuddet er der tilknyttet ca. 90 medarbejdere, med speciale i særforanstaltninger, som en del af Sødisbakke.  
 
Samlet på alle tre afdelinger i Tilbuddet, bor der i alt 15 beboere – alle særforanstaltninger. Beboerne har nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau.
 
På alle afdelinger er der en høj normering, grundet beboerne funktionsniveau og støttebehov. Flere af beboerne har psykiatriske diagnoser inden for autismespektret eller en anden psykiatrisk tillægsdiagnose. I de tilfælde hvor beboergruppen oplever usikkerhed, kan det komme til udtryk via ritualiserende, udadreagerende eller grænseoverskridende adfærd - både fysisk og verbalt. Flere beboere har behandlingsdomme eller dom til anbringelse på institution. Alle beboere i Tilbuddet har behov for en særlig tilrettelagt indsats.
 
Vi arbejder ud fra tilgangene og værdierne i Gentle Teaching, som er en psykologisk baseret filosofi om menneskelige tilgange og relationer og derudover neuropædagogik samt low arousal. Som medarbejder i Tilbuddet vil din funktion være at sikre genkendelighed, forudsigelighed, meningsfuldhed og tryghed for beboerne, således at der skabes mulighed for udvikling og trivsel.
Sammen arbejder vi kontinuerligt med at skabe ”mere kvalificeret tid til borgeren” og det gør vi blandt andet via vores fokus på at vedligeholde og stile mod højt kvalificeret personale, højt kvalificeret arbejdsmiljø samt højt kvalificeret kommunikation.
Om jobbet som weekendkollega:
Som weekendmedarbejder varetager du funktioner for og sammen med beboerne i weekenderne, hvor det primært handler om støtte, omsorg og mindre aktiviteter. Der er tale om borger, der både kan en del selv, men også borgere, der har stort behov for støtte og samvær.

Arbejdsdagene ligger på lørdag og søndag hver 2. weekend og arbejdstiderne kan være placeret mellem kl. 07.15 og 23.00. De nærmere fremmødedage og tidspunkter aftales nærmere efter ansættelse. Den gennemsnitlige ansættelse vil lyde på 12 timer om ugen. Den kan også sammensættes anderledes ved ønske herom.
Vi søger derfor dig, som.
  • Har pædagogisk interesse og flair for dette
  • Bidrager aktivt til en løbende udvikling af vores fælles arbejdsmiljø og fællesskabet
  • Er interesseret i et samarbejde på tværs af enheder og fagligheder
  • Har flair for IT og ser dokumentationsarbejdet som en del af kerneopgaven. Gerne erfaring med Sensum/Bosted, da disse systemer bruges i den daglige information og dokumentation
  • Har kørekort B (personbil) og vil køre Tilbuddets busser
  • Har et positivt og anerkendende fokus på borgerne
  • Evt. erfaring og viden inden for specialområdet,
Vi kan tilbyde dig:
  • En arbejdsplads med høj faglighed, stærke værdier og høje ambitioner
  • Et Tilbud med mangeartede og vekslende pædagogiske opgaver med mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Deltagelse i praksisrelevante kurser, eks. medicin og konflikthåndtering
  • En personalegruppe der tværfagligt består af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagogiske assistenter samt omsorgsmedhjælpere.
 
Ansættelse er snarest muligt eller efter aftale. Send os en ansøgning, og du vil blive kontaktet af en afdelingsleder.
 
Yderligere oplysninger kan indhentes ved:
Afdelingsleder Esther Bloch tlf. 29 35 53 89
Afdelingsleder Lars Daastrup tlf. 21 32 97 98,
Afdelingsleder Mette Aagaard tlf: 92 43 81 96 eller
Tilbudsleder Mette Wind tlf. 20 21 36 42
 
Mere information kan findes på vores hjemmeside for Sødisbakke, Tårnly, Tårnbo og Løvhøj, samt Gentle Teaching.

__________________________________________________________________________________________________

Sødisbakke er et af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Sødisbakke har ca. 130 beboere og ca. 650 medarbejdere fordelt på ni pædagogiske afdelinger, et samværs- og aktivitets tilbud samt flere serviceafdelinger. Sødisbakke har stor succes med at udvikle nye tilbud til borgere fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger i samarbejde med kommunerne. Vi er dertil også Danmarks største leverandør af viden samt pædagogiske metoder til Socialstyrelsen (VISO) inden for vores felt.
 
  •  


Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Kontaktperson
    Jani Rønnow Thaier
  • Adresse
    Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    06-02-2021
  • Regionens jobnr.
    9299
  • Quick-nr.
    402504
  • Indrykningsdato
    05-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Adresse
    Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
  • Kontaktperson
    Jani Rønnow Thaier
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    06-02-2021
  • Regionens jobnr.
    9299
  • Quick-nr.
    402504
  • Indrykningsdato
    05-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.