Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Lægesekretær til Neuro Børneambulatoriet, BørneUngeAfdelingen

Juliane Marie Centret

Hvem er vi?
Et velfungerende kontor med nuværende 3 lægesekretærer og aktuelt en elev søger en ny kollega i ambulatoriet for sygdomme i hjerne og nervesystem hos børn og unge.
Vi arbejder i teams, hvilket hos os betyder, at man ikke kun har kendskab til eget speciale, men at man også kan afløse og aflaste i et andet speciale ved behov.
Den ledige stilling er i team med Center for Sjældne Sygdomme. Der er ligeledes et godt tæt samarbejde med de øvrige faggrupper i vores andre ambulatorier og sengeafsnit.

Dine kommende arbejdsopgaver:
Arbejdsopgaverne vil være alle de opgaver der er forbundet med at være i et ambulatorium, derfor skal du trives i at have stor afveksling i dine arbejdsopgaver hver eneste dag, som både indeholder varierende -, ad hoc- og rutineopgaver.
Du skal bl.a. koordinere tider og undersøgelser, afvikle arbejdslister i SP, tage telefoner, have medansvar for diverse inbasket-postkasser, oprette/rette ressourcelister til læger og sygeplejersker samt mange andre spændende opgaver.
Strukturen af dine dage er du meget hen ad vejen selv med til at tilrettelægge, når du er oplært og derfor kræver det at du både kan trives med dette samt evt. kan byde ind med nye tiltag.
​Du vil i dit daglige arbejde møde både patienter og pårørende og derfor er et smil og en positiv tilgang afgørende – også når der er travlt.
Du vil spille en aktiv rolle for patienterne og deres forløb og dit engagement og faglighed skal kunne mærkes hos både kollegaer og patienter.

Din profil:

  • Du er uddannet lægesekretær. (Hvis du ikke er uddannet lægesekretær, vil du ikke komme i betragtning)
  • Du er velkendt i SP.
  • Du er dygtig til registrering.
  • Du har lyst til at være en del af et stærkt samarbejde, som samtidig kan arbejde selvstændigt og konstruktivt.
  • Du har lyst til, og sætter pris på, et positivt og tæt tværfagligt samarbejde.
  • Du har lyst til at udvikle dig selv og dit fag.  
  • Du er fleksibel.
  • Du har lyst til at nytænke, reflektere og tage ansvar.

Om afdelingen:
I BørneUngeAfdelingen (BUA) er vi 16 lægesekretærer, en afdelingsledelsessekretær og en ledende lægesekretær. Lægesekretærerne arbejder speciale/teamopdelt. Vi holder fælles sekretærmøde hver 14. dag, hvor vi bl.a. har undervisning i SP ved fx opdateringer, sparring, vidensdeling og meget mere. Vi har fokus på kompetenceudvikling for den enkelte sekretær. Vi har en god tone sekretærerne imellem, og vægter professionalisme i arbejdet og respekt for den enkelte kollega højt.  

BUA er ”et lille hospital i det store hospital” og består af sengeafsnit, ambulatorier og en børnemodtagelse. Vi dækker højt specialiserede områder indenfor pædiatrien: onkologi, infektionssygdomme, neurologi, sjældne sygdomme, lungesygdomme, hjertesygdomme, nyre- og gastro-, adoption/infektion- og reumatologiske sygdomme, leversygdomme, immundefekte og knoglemarvstransplanterede børn samt spiserehabilitering og Ungdomsmedicinsk Videnscenter.  

​Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Region Hovedstaden og HK.
Vi ønsker ugentlig arbejdstid på 37 timer, men andet kan aftales. Vi kan tilbyde flex-tid i en ellers fast arbejdsplan og der er ikke aften- eller weekendvagter.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Ida Mejdahl.

Ansøgningsfrist
d. 24. januar 2021.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende, dog senest 26. januar 2021.

Søg stillingen via linket.  

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.  

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.  

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.  

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Ida Mejdahl
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    229019
  • Quick-nr.
    402542
  • Indrykningsdato
    06-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Ida Mejdahl
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    229019
  • Quick-nr.
    402542
  • Indrykningsdato
    06-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.