Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Vest Herning

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Spændende social- og sundhedsassistent-stillinger til affektiv sengeafsnit E1/E1-6 og psykosesengeafsnit E2/E3 - Regionpsykiatrien Vest



Har du lyst til et udfordrende job på en attraktiv arbejdsplads, hvor du har stor mulighed for at præge kulturen og de gode samarbejdsrelationer, og vil du være en vigtig brik i et tværfagligt team - så er det måske DIG, vi søger ved Regionspsykiatrien Vest.

Vi er mulighedernes psykiatri, og vi søger dedikerede social- og sundhedsassistenter med tiltrædelse den 1. marts 2021 eller efter aftale.
Stillingerne er både faste eller tidsbegrænsede. De tidsbegrænsede er med tiltrædelse snarest muligt. Gældende for alle stillinger er, at de er på 37 timer ugentligt med arbejde hver 3. weekend i 12-timers vagter på enten sengeafsnit E1/E1-6 eller E2/E3.

Vi er mulighedernes psykiatri, og det er ikke bare noget, vi siger. Vi garanterer dig spændende udfordringer og en attraktiv arbejdsplads. Du har medindflydelse på at præge kulturen og de gode samarbejdsrelationer og balancen mellem privat- og arbejdsliv.

Vi er mulighedernes psykiatri, også når det gælder karriereudvikling. Vi er vilde med nye inputs, nysgerrige spørgsmål og andre måder at se verden på. Det betyder samtidig, at man på sigt kan udvikle sig med specialfunktioner og udviklingsstillinger. Vi er i en spændende proces frem mod Regionshospitalet Gødstrup, og du vil blive en del af et dedikeret medarbejder- og ledelsesteam.

Regionspsykiatrien Vest varetager den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Affektive senge E1 og E1-6 er et sengeafsnit for voksne, og er specialiseret i affektive sygdomme og spiseforstyrrelser. Der varetages specialiseret pleje/behandling af mani, angst, depression og spiseforstyrrelser. Psykose senge E2+E3 er ét specialiseret døgnafsnit, som primært varetager udredning og behandling af patienter med psykoselidelser, patienter med behandlingsdom og surrogatfængsling.

Vi tilbyder:
- Introduktion og undervisning
- Mentorordning
- Spændende udfordringer på en dynamisk arbejdsplads, som vægter faglig kvalitet og kompetenceudvikling højt
- Et godt arbejdsmiljø og gode kolleger med lyst til samarbejde og udvikling
- Tværfaglig supervision
- Udviklingssamtaler

Din profil:
- Uddannet social- og sundhedsassistent
- Interesse for og/eller erfaring med psykiatrisk behandling
- Gode samarbejdsevner og en god portion humor, samt en positiv indstilling til arbejdet
- Evne til at bevare ro og overblik, også i pressede situationer
- Robusthed
- Fleksibilitet i arbejdet
- Evne til at arbejde konstruktivt og problemløsende
- Engagement og parathed til personlig og faglig udvikling

Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Affektiv sengeafsnit: Afdelingssygeplejerske Jonna Halkjær på tlf. 3052 1268 eller Pernille Kirketerp på tlf. 2180 2055.

Psykosesenge: Afdelingssygeplejerske Ingelis Sander på tlf. 4096 4913 eller Gitte Troelsen på tlf. 2116 5572.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.



Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt kopi af autorisationsbevis, referencer m.m. (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format). Anfør gerne hvilken afdeling du ønsker at arbejde i, eller om det er begge afdelinger, du er interesseret i.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 18. januar 2021.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet mandag den 25. januar 2021.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt kopi af autorisationsbevis, referencer m.m. (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
Medarbejdere i omplacering har fortrinsret til samtale.

Regionspsykiatrien Vest
Regionpsykiatrien Vest er en stor afdeling i den psykiatriske udredning og behandling og har ansvaret for behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser, primært i den vestlige del af Region Midtjylland. Afdelingen er placeret på de to sygehuse i Herning og Holstebro, men flytter i 2021 til Regionshospitalet i Gødstrup

Herning området byder på et rigt kulturliv med spændende musik- og teateroplevelser og museer, ligesom mulighederne indenfor idræt og motion også er mange. Infrastrukturen i området er veludbygget, med bl.a Århus motorvejen, som giver en køretid til Århus på knap en time.

Vi forbeholder os retten til at videresende din ansøgning til øvrige afsnit under Regionspsykiatrien Vest, såfremt vi kan se, at dine kompetencer kan bruges andetsteds. Du kan læse mere om os på www.psykiatrien.rm.dk 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Gødstrup
  • Kontaktperson
    Ingelis Sander
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    28618
  • Quick-nr.
    402683
  • Indrykningsdato
    07-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Gødstrup
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Ingelis Sander
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    28618
  • Quick-nr.
    402683
  • Indrykningsdato
    07-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.