Jobbet "Fysioterapeut til Sano Middelfart" er udløbet

Region Syddanmark

Sano Middelfart

Adlerhusvej 28, 5500 Middelfart

Dit næste skridt

På Sano arbejder vi med rehabilitering for mennesker med gigt, og vi søger en fysioterapeut, som vil være en del af det tværfaglige team.

Opgaverne i stillingen
• Forundersøgelse af patienter forud for opstart af forløb, hvor du i samarbejde med patienten og tværfaglige kollegaer forbereder patientens forløb
• Undervisning af patienter i grupper ud fra teorier om fysisk aktivitet, målsætning og motivation
• Individuel behandling og træning af indlagte og ambulante patienter
• Holdtræning i varmvandsbassin, i træningssale med og uden maskiner samt udendørstræning
• Tværfaglige målsætningsmøder, opfølgnings- og afslutningskonferencer med de patienter der er tilknyttet dit team
• Koordinering med anden sektor ved udskrivelse af patienten
• Varetage ambulant holdtræning i bassin og på land.

Kvalifikationer
• Du har erfaring med rehabilitering, tværfagligt samarbejde og /eller klinikarbejde
• Du har kendskab til eller interesse for det reumatologiske sygdomsområde
• Du har erfaring med at arbejde ud fra en anerkendende og motiverende tilgang
• Du er god til at formidle viden og undervise i grupper
• Du er engageret, omstillingsparat, har en positiv indstilling og let ved at indgå i relationer til patienter, pårørende og samarbejdspartnere
• Du kan prioritere i en travl hverdag og selvstændigt planlægge din arbejdsdag i koordination med dine kollegers opgaver
• Du har en kommerciel forståelse og finder det spændende, at Sanos tilbud dækker såvel offentlige som privat- og forsikringskunder
• Du har gode it-kundskaber.

Ansøgning
Stillingen er et vikariat der løber fra 1. februar 2021 (eller snarest derefter) til og med den 31. juli 2021. Der er mulighed for forlængelse i det tilfælde, at Coronarestriktionerne forlænges.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden er på hverdage primært i dagtimerne og kan variere afhængig af opgavemængde. Der skal dog påregnes 1-2 faste dage med sen eftermiddags/aftenarbejde.

Overenskomstmæssig lønindplacering og fordelagtig ferieafholdelse, sundhedsforsikring, madordning mv.

Send din ansøgning på mail senest fredag d. 22. januar 2021 til jobmiddelfart@sanocenter.dk

For yderligere oplysninger kontakt afdelingschef Tina Phillipsen på telefon: 4048 8234.

Læs mere om os på www.sanocenter.dk