Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Social og sundhedsassistent til afdeling for mavetarmsygdomme

 

 

Du har nu mulighed for at blive vores nye kollega i vores dejlige sengeafdeling med gode og omsorgsfulde kollegaer, hvor alle har fokus på at bevare vores unikke arbejdsmiljø og hvor du samtidig får mulighed for at stifte bekendtskab med spændende og udfordrende specialer.

Afsnittet består af kirurgiske og medicinske gastroenterologiske patienter.  Det giver dig en sjælden mulighed for at lære såvel det medicinske, som det kirurgiske speciale at kende afhængig af interesse og erfaring.

Så brænder du for faglighed, for at udvikle dig selv som social- og sundhedsassistent og har du lyst til at lære en masse om den gastroenterologiske patient – så har vi stillingen, der passer lige præcis til dig.

Om du er nyuddannet eller mere erfaren, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.

Nykøbing F. Sygehus er et akutsygehus i rivende udvikling. Vi har fokus på organisationsudvikling, er midt i arbejdet med vores Strategi 2017-2020 og har fået 659 mio. kr. til at skabe nye og moderne rammer for den fremtidige sygehusbehandling for områdets borgere.

Om Afsnit for mave- og tarmsygedomme

Afsnittet består af fire dele:

  • Et sengeafsnit med plads til 31 patienter, som både har kirurgiske og medicinske lidelser indenfor mavetarmsygdomme

  • Et kirurgisk og medicinsk endoskopiafsnit samt screeningsendoskopier, der er en del af tarmscreeningsprojektet

  • Et kirurgisk og medicinsk ambulatorium

  • Et stomiambulatorium

Vi har til huse i nye lækre lokaler, hvor der overvejende er enestuer med eget bad og toilet til vores patienter.

Vi har et stort patient flow og ofte mange bolde i luften, som skal gribes. Du skal derfor kunne omstille dit arbejdstempo efter situationen, og du skal kunne trives med, at tingene til tider kan gå meget stærkt.

Du vil i dit arbejde møde såvel kirurgiske som medicinske patienter. Det vil være kirurgiske patienter med f.eks. mavesår, pancreatit, patienter som skal klargøres til mindre operative indgreb som blindtarmsbetændelse, abcesser mm. De medicinske patienter vil overvejende have lidelser i form af levercirrhose, patienter med misbrug samt medicinske mavetarmlidelser.

De forskelligartede patientkategorier skaber en afvekslende hverdag, hvor ikke to dage er ens.

På afdelingen varetages uddannelse af både sygeplejestuderende som SSA-elever. Vi har 1 AKU og flere kliniske vejledere, som er med til at styrke fagligheden. Vi har kompetente nøglepersoner indenfor relevante emner og afhængig af dine kompetencer, vil der være mulighed for at du kan få et særligt ansvarsområde.

Vi arbejde målrettet med at øge og styrke SSAérnes kompetencer.

Vi tilbyder dig:

  • Introduktion og oplæring

  • Mentorforløb

  • Ansættelse i blandede vagter med mulighed for to skiftet vagt eller overvægt af den ene vagttype, eller

  • Ansættelse i fast aften eller nattevagt

  • Timetal efter ønske

  • Mulighed for at arbejde hver 2 eller hver 3 weekend

  • Årligt tillæg på 2847 kr. for at være ansat i medicinsk sengeafdeling

  • Medindflydelse på egen vagtplan

  • En dynamisk personalegruppe, som består af såvel meget erfarne og rutinerede sygeplejersker og SSAèr, som nye og mindre rutinerede

  • En synlig og engageret ledelse præget af højt informationsniveau og inddragelse af medarbejderne under hensyntagen til individuelle behov

  • Fokus på arbejdsmiljøet og vores omgangstone overfor hinanden

Vi søger en SSA der:

  • Har interesse for patienter med mavetarmlidelser

  • Vægter tværfaglighed højt

  • Er en aktiv og loyal medspiller, der bidrager til det gode arbejdsmiljø, så det er rart både at være medarbejder og patient på afdelingen

  • Bidrager til, at vores patienter og pårørende får en god oplevelse under indlæggelsen

  • Vil medvirke til at præge den sygeplejefaglige udvikling i afsnittet

  • Er stabil, fleksibel og ansvarsfuld

  • Udviser interesse for at medvirke til uddannelse af vores elever og studerende

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Samtaler vil blive afholdt løbende, og senest 27/1 2021– så send os derfor gerne din ansøgning allerede i dag.

Hvis du kunne have lyst til at komme forbi til et uforpligtigende besøg efter forudgående samtale, så vil vi med glæde vise dig afsnittet – og svare på alle dine spørgsmål.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Jane Aspe
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    011334
  • Quick-nr.
    402834
  • Indrykningsdato
    11-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Jane Aspe
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    011334
  • Quick-nr.
    402834
  • Indrykningsdato
    11-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.