Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Social- og sundhedsassistent søges til Ortopædkirurgisk Afdeling O1551, Nordsjællands Hospital, Hillerød

Ønsker du at opnå viden og udvikle kompetencer indenfor kirurgisk sygepleje, medicinsk sygepleje, akut sygepleje samt sårbehandling? Ønsker du også at være en del af en afdeling hvor faglighed og godt kollegaskab vægtes højt - så er vi stedet for dig. 

 

Hvem er vi

Vi er en akut Ortopædkirurgisk Afdeling med plads til 26 patienter. Vi modtager traumepatienter med forskellige frakturer, patienter der skal amputeres og patienter der er indlagt til sårbehandling.  

Vores patienter har behov for ydelser fra flere forskellige faggrupper, og det gode tværfaglige samarbejde er vigtigt for os. Vi har et velfungerende samarbejde imellem afdelingens fysioterapeuter, læger, sekretærer, farmakonom, farmaceuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.  

Vi har arbejdet målrettet på at optimere plejepersonalets mulighed for at arbejde fokuseret med plejefaglige opgaver. Vi har derfor ansat et korps af unge “hjælpende hænder” og en farmakonom. De hjælpende hænder arbejder dagligt i afdelingen og varetager opgaver som oprydning, afspritning samt servering af mad og drikke. Disse tiltag frigiver tid til at plejepersonalet kan arbejde mere fokuseret med de plejefaglige opgaver. 

Vi er en afdeling hvor den faglige udvikling er en integreret del af vores praksis. Udviklings- og kvalitetsindsatser er en naturlig del af vores hverdag. Eksempelvis arbejder vi i øjeblikket på at implementere Emento – en app. som giver patienterne et overblik over deres indlæggelsesforløb og Klikkit – et digitalt værktøj til anvendelse i tryksårsprofylakse.  

Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Vi har i afdelingen en kultur hvor undervisning, oplæring og udvikling af kompetencer er en naturlig del af vores hverdag. Vi har fast ugentlig undervisning og afholder hver 3. måned simulationstræning, for at optimere vores håndtering af den akut dårlige patient. 

Vi er en personalegruppe som består af både erfarne og mindre erfarne social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.  

 

Hvad kan vi tilbyde  

Vi tilbyder dig en individuel introduktion tilpasset dig, så du føler dig tryg og velkommen. Det første år af din ansættelse er du tilknyttet afdelingens uddannelsessygeplejerske. Der afholdes samtaler mellem dig, uddannelsessygeplejersken og afdelingssygeplejersken efter 14 dage, 6 uger og herefter hver 3. måned resten af året. Her er din faglige og personlige udvikling i fokus og vi planlægger sammen hvad du skal arbejde med fremadrettet.  

Der er mulighed for indflydelse på egen vagtplan. Du vil have weekendvagt hver 3. uge og 6-8 vagter henover 4 uger med mulighed for 2 holds skift.  

Du vil blive indbudt til årlig medarbejder udviklingssamtale med henblik på at understøtte din personlige og faglige udvikling, hvor tilrettelæggelse af karrieremuligheder indgår. 

 

Om dig 

Du er uddannet social- og sundhedsassistent. Du er nysgerrig og opsøgende. Du har evnen til at samarbejde og skabe relationer til mange forskellige mennesker. Du ønsker at tage medansvar for egen læring og udvikling, og kan både arbejde selvstændigt og i teams. Du har god indlevelsesevne og kan bevare overblikket i en til tider travl hverdag med mange forskellige opgaver. 

 

Er du blevet nysgerrig 

Du kan få et indblik i vores hverdag ved at kigge på vores profil på instagram (Ortopaedkirurgisk1551). Du er også meget velkommen til at kontakte konstitueret afdelingssygeplejerske Dorte Bartholdy på telefon 48 29 53 25, eller ledende oversygeplejerske Vivian Møller Hansen på telefon 48 29 59 09. Vi tager også meget gerne imod dig, hvis du har lyst til at komme og besøge os. 

 

Ansøgningsfrist er mandag 25/1 kl 12. Samtaler forventes afholdt d. 27 og 28/1.  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Vivian Møller Hansen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    229163
  • Quick-nr.
    402867
  • Indrykningsdato
    11-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Vivian Møller Hansen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    229163
  • Quick-nr.
    402867
  • Indrykningsdato
    11-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.