Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Recovery-mentorer til intensive, åbne og ambulante afsnit på Psykiatrisk Center Amager

Har du haft en psykisk lidelse og er kommet dig? Hvis du vil bruge dine erfaringer til at støtte andre mennesker i at skabe en mere meningsfuld hverdag, så hører vi gerne fra dig.

Vi søger 5 recovery-mentorer, som bliver tilknyttet enten åbne, intensive eller ambulante afsnit på Psykiatrisk Center Amager.

Vil du være vores nye recovery-mentor?

Tanken bag er, at ansatte med erfaringskompetence kan være et værdifuldt supplement til det øvrige personale, fordi de kan støtte patienterne ved at give håb, dele ud af egne erfaringer og være levende beviser på, at det kan lade sig gøre at komme sig efter psykisk sygdom.

Hvad kommer du til at lave?

Du skal indgå i en tværfaglig personalegruppe, hvor du i det daglige arbejde bringer dine personlige erfaringer i spil overfor patienter, pårørende, kollegaer og ledere på afsnittet.

Du skal være med til at styrke den enkeltes recovery-proces og bidrage til processen ved at tilbyde individuel støtte i hverdagen.

Vi forestiller os, at du i samarbejde med det øvrige personale kan være med til at tage imod nye patienter, fungere som gruppeleder i recovery-grupper og være med til at udarbejde kriseplaner i samarbejde med patienterne.

Endelig skal du støtte patienterne i at etablere og vedligeholde kontakt til diverse instanser udenfor hospitalet, så de føler sig mest muligt inkluderet i samfundet.

Kort sagt: Støtte, vejlede og hjælpe patienter.

Da stillingen er forholdsvis ny, kan du selv at være med til at præge stillingen. Din daglige leder vil være afdelingssygeplejersken på afsnittet.

Hvem er du?

Du har, eller har haft en psykiatrisk diagnose, og du har været tilknyttet hospitalspsykiatrien. Desuden har du egne erfaringer med og viden om psykiske vanskeligheder, rehabilitering og egen recovery-proces.

Du har været i gang med din recovery-proces i minimum et år. Dermed kan du vurdere, i hvilke situationer du kan inddrage egne erfaringer til gavn for andre, og hvornår du i stedet skal rumme patienters aktuelle udfordringer.

Vi forventer, at du:

  • kan motivere andre til at udvikle sig og skabe relationer
  • kan rammesætte og styre samtaler med patienter
  • kan arbejde selvstændigt og indgå i et tværfagligt samarbejde
  • som minimum har bestået folkeskolens afgangsprøve eller tilsvarende
  • har IT-kompetencer på brugerniveau
  • kan arbejde professionelt ud fra egne erfaringer i mødet med patienter

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?

Du bliver en del af en meget stabil personalegruppe med kompetente og engagerede kollegaer.

  • Ansættelsen giver automatisk adgang til peeruddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri.
  • Tilbud om supervision med de andre recovery-mentorer i RHP.
  • Du bliver en del af et netværk for recovery-mentorer, hvor der vil være mulighed for udveksling af erfaringer, og hvor du får et netværk på tværs i organisationen.

Vi tilbyder et grundigt introduktionsforløb, så du bliver godt rustet til opgaverne. Du vil få oplæring og indgå i et kollegialt fællesskab med rig mulighed for sparring og supervision. Du vil også få din egen mentor i afsnittet, en udvalgt medarbejder, som du primært kan henvende dig til, med de ting, der måtte være svære.

Vi søger recovery-mentorer til:  

  • A1 er et åbent afsnit med plads til 16​ patienter. Vi behandler primært unge patienter under 35 år​ med debuterende psykose.
  • B1 er et intensivt d​øgnafsnit​ med plads til 15​ patienter. Vi behandler patienter, der har brug for intensiv psykiatrisk behandling og støtte.
  • D1 er et intensivt døgnafsnit med plads til 15 patienter. Vi behandler patienter, der har brug for intensiv psykiatrisk behandling og støtte.
  • F-ACT team på ambulatorium på Hans Bogbinders Allé…

Du må gerne gøre dig overvejelser omkring, om du ser dig selv i et åben, lukket eller ambulant team.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker på individuel overenskomst med henvisning til FOA’s medhjælperoverenskomst.

Stillingen er på 12-15 timer om ugen.

Tiltrædelsesdato: 1. marts 2021 eller efter aftale.


Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 24. januar 2021. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler i uge 4.
  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Mette Albæk Bøgeholm Dalsager
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    229219
  • Quick-nr.
    402968
  • Indrykningsdato
    12-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Mette Albæk Bøgeholm Dalsager
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    229219
  • Quick-nr.
    402968
  • Indrykningsdato
    12-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.