Social- og sundhedsassistent med psykiatrierfaring til sengeafsnit
Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd, Afsnit S7/S8 søger engageret og dygtig social- og sundhedsassistent, gerne med erfaring inden for psykiatri til fast stilling med blandede vagter (dag/nat).Vi tilbyder dig:
- Introduktion, undervisning og kurser, med udgangspunkt i dine forudsætninger
- Mentorordning ved erfaren psykiatrisk sygeplejerske i 1 år
- Tilknyttet mentor i afsnittet
- Fastlagt supervision
- Udviklingssamtale med fokus på kompetenceudvikling
Vi forventer at du:
- Har interesse for og gerne erfaring i psykiatrisk sygepleje
- Medvirker til at kvalitetssikre og udvikle sygeplejen
- Medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø og godt samarbejde
- Er iderig, dynamisk og omstillingsparat
- Aktivt deltager i at skabe et fagligt og udviklende læringsmiljø
- Sikrer at Psykiatriens værdigrundlag afspejles i plejen
Du vil desuden få god mulighed for at anvende dine faglige kompetencer, bl.a. i forskellige nøglepersonsfunktioner. Ønsker du at få erfaring med flere forskellige aspekter af behandlingspsykiatrien i Klinik Psykiatri Syd, er der fleksible muligheder for, at det kan lade sig gøre. I det hele taget er vi meget åbne for, hvad du kan bidrage med.
Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Områderne Akut Psykiatri, Mani og Depression, Angst og Personlighedspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatri samt Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Psykose-sygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Ø. En af klinikkens funktioner ligger i Brønderslev.
Sengeafsnit S7/S8:
De fleste patienter, der indlægges på S7, har sygdomme som mani og depression. Nogle af afsnittets sengepladser er forbeholdt voksne patienter (fra 18- 30 år) med spiseforstyrrelser.
Patienterne, der indlægges på Sengeafsnittet S8 har sygdomme som mani, depression eller bipolar lidelse (mani-depressiv). Patienterne er voksne - fra 18 år.
Det faglige miljø:
Faglig kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt i afsnittet.
Vi arbejder miljøterapeutisk og anvender kognitive metoder med fokus på fremadrettede behandlings- og plejeplaner, udarbejdet i et tæt samarbejde med patient og pårørende.
Vi vægter tværfagligt samarbejde, hvor de enkelte faggrupper bidrager med hver deres specifikke viden i det samlede patientforløb.
Sygeplejens indsatsområde er fortsat implementering af elektronisk sygeplejejournal, grundlag for psykiatrisk sygepleje. Derforuden er der målrettet fokus på implementeringen af kliniske retningslinjer.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret afsnitsledende sygeplejerske Annika Thomsen på telefon 97643691 eller mobil 24618842.
Det praktiske
Fast stilling med blandede vagter (dag/nat).
Ansættelse: stillingerne ønskes besat pr. 1. april 2021 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 17. februar 2021
Samtaler forventes afholdt 22. og 23. februar 2021
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
I henhold til Region Nordjyllands politik, indhentes straffeattest i forbindelse med nyansættelser.
Har stillingen vakt din interesse glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV. Du søger ved at klikke på SØG JOB knappen nederst. Her får du mulighed for at uploade din ansøgning, dit CV og eventuelle relevante bilag. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt.
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Annika Thomsen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2021 - Regionens jobnr.
9380 - Quick-nr.
403091 - Indrykningsdato
14-01-2021 -
Ansøgningsfrist
17-02-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Pædagog til afdeling Bøgedal - Psykiatri og Handicap - Sødisbakke
Specialsektoren | Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælperOpslået
15-04-2024Ansøgningsfrist
15-05-2024 -
Pædagoger til Særforanstaltninger - Sødisbakke
Specialsektoren | Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælperOpslået
18-03-2024Ansøgningsfrist
26-04-2024 -
Social- og sundhedsassistent til spændende og afvekslende arbejdsopgaver i psykiatrisk sengeafsnit
Psykiatrien - Region Nordjylland | Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
19-04-2024Ansøgningsfrist
25-04-2024 -
Pædagog, social- og sundhedsassistent og ergoterapeut til Sødisbakke
Specialsektoren | Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Social- og sundhedsassistentOpslået
02-04-2024Ansøgningsfrist
31-05-2024