Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 27, 2600 Glostrup

Fagligt velfunderet ergoterapeut til akut intensivt afsnit på Psykiatrisk Center Glostrup

Holder du af at motivere til og stå for aktiviteter med en ergoterapeutfaglig vinkel? Og synes du, at det er spændende at arbejde med sanserummets muligheder og dets forankring i behandlingen på et afsnit? Så er vores ledige stilling måske noget for dig.

 

Lidt om jobbet

Dit arbejde som ergoterapeut på afsnittet vil være at tilbyde meningsfulde aktiviteter i samarbejde med det øvrige personale og foretage relevant screening, undersøgelse og behandling.

Vores ergoterapeutiske arbejdsområde omfatter undersøgelse og funktionsevnebeskrivelse. Vi anvender undersøgelsesredskaberne COPM, AMPS, ASP og Mohost. Dertil individuelle behandlinger og ergoterapeutiske behandlingsgrupper som f.eks. Sanseundervisning, Kreativ gruppe og Madlavning. De fleste grupper afholdes sammen med ergoterapeuten fra det andet akut intensive afsnit.

Fysisk aktivitet er en væsentlig del af behandlingstilbuddet på afsnittene, og det er en fordel hvis du også er interesseret i at facilitere til fysisk aktivitet.

Igennem de seneste år har vi fået etableret sanserum på de fleste afsnit på PC Glostrup, og arbejdet med implementeringen af disse er fortsat et fokusområde, hvor du som ergoterapeut spiller en central rolle. I den forbindelse får du ansvaret for at vejlede og inspirere både patienter og kollegaer til, hvordan de kan bruge rummet i deres hverdag og som en del af behandlingen. 

 

Dit team og tilknytning til akut intensivt afsnit 168

Terapienheden består i øjeblikket af en ledende terapeut, en klinisk underviser i hhv. ergoterapi og fysioterapi, 7 fysioterapeuter og 10 ergoterapeuter. Ergoterapeuter og fysioterapeuter arbejder tæt sammen omkring afholdelse af såvel hold som aktiviteter i afsnittene.

Du vil få din daglige gang på det ene af vores to akut intensive afsnit. Afsnittet har plads til 16 patienter med psykiske sygdomme som svær angst, svær depression, personlighedsforstyrrelser, skizofreni eller andre psykoser. På afsnittet indlægges patienter på 18 år eller derover, som har brug for en hurtig og intensiv undersøgelses- og behandlingsindsats, og som desuden forventes at kunne udskrives inden for kort tid.

 

Hvem er du?

Vi søger en fagligt velfunderet ergoterapeut, der har erfaring fra psykiatrien. Det er desuden vigtigt, at du kan arbejde såvel struktureret og selvstændigt, som fleksibelt i en omskiftelig hverdag. Du hviler i din faglighed og er i stand til at formidle ergoterapi til tværfaglige kollegaer.

Vi ser gerne, at du er AMPS kalibreret, og har erfaring med ASP og sensorisk baserede interventioner.

Du skal være indstillet på at være kontaktergoterapeut for studerende, da vi modtager ergoterapeutstuderende på 4. og 6. semester fra ergoterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

 

Hvad tilbyder vi? 

Du får en dynamisk og udfordrende dagligdag med gode muligheder for udvikling og faglig sparring. Vi er en gruppe terapeuter med stort engagement, humor og høj faglig bevidsthed. Vores tilbud justeres løbende med henblik på at kunne tilbyde patienterne relevant undersøgelse og behandling af høj kvalitet.

Der vil være 14 dages introduktion, og du får tildelt en mentor ved ansættelsesstart.

 

Velkommen indenfor hos Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup har 190 senge fordelt på 13 døgnafsnit. Overordnede indsatsområder på centeret er recovery, brugerinddragelse og nedbringelse af tvang. I forbindelse med Projekt Nye Veje for nedbringelse af bæltefikseringer har aktiviteter og anvendelse af sanserum haft en fremtrædende rolle.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og ETF, samt principperne for lokal løndannelse.

Der er tale om en fast stilling med ansættelse fra den 01.03.2021 eller efter aftale.

Du vil få din daglige gang på Nordstjernevej matriklen.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi efter aftale referencer.

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Søg via link senest mandag d. 1. februar 2021 kl. 16.00. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler i uge 6.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende terapeut Vibeke Tauber, telefon 24643910, mail vibeke.tauber@regionh.dk

 

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Vibeke Tauber
  • Adresse
    Nordstjernevej 27, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    229268
  • Quick-nr.
    403186
  • Indrykningsdato
    18-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    01-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Nordstjernevej 27, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Vibeke Tauber
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    229268
  • Quick-nr.
    403186
  • Indrykningsdato
    18-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    01-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.