Region Midtjylland

Center for Planlagt Kirurgi

Falkevej 1, 8600 Silkeborg

Operationssygeplejerske til operationsafsnittet, Regionshospitalet Silkeborg



Operationsafsnittet, Center for planlagt kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, søger operationssygeplejerske. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. april 2021.

Vi søger en sygeplejerske med erfaring fra en operationsafdeling eller anden relevant erfaring. Du er vant til et højt og varieret arbejdsflow, og skal kunne agere i, en til tider, omskiftelig hverdag og finde udfordringer heri.
Vi er blandt Danmarks mest produktive hospitaler. Vi leverer høj faglig kvalitet og scorer højt i patienttilfredshedsundersøgelser. Vi er kåret som Danmarks bedste mindre Hospital syv gange i træk, hvilket vi fortsat gerne vil kunne leve op til.

Vi er en stor operationsgang med specialistfunktion inden for hofte-, knæ-, ryg- og skulderoperationer. Derudover bliver der også foretaget en del operationer i dagkirurgisk og friklinik regi.
Operationsgangen er organiseret i 5 afsnit – operation-, anæstesi-, opvågning-, sterilcentral og serviceassistenter – afsnittet har tre afdelingssygeplejersker, der sammen med en anæstesioverlæge udgør funktionsledelsen.

Operationsafsnittet skal fusionere med dagkirurgien. Der pågår derfor aktuelt en byggeproces med etablering af nye operationsstuer, opvågning, blokrum, og modtageområder i forbindelse med den eksisterende operationsgang

Vi arbejder i tværfaglige teams. Vi har en værdsættende tilgang til hinanden og vores arbejde.  I afdelingen er der en forventning om, at vi hver især bruger og udvikler egne kompetencer samt bidrager aktivt til et godt tværfagligt teamsamarbejde og det gode arbejdsmiljø.

Om stillingen
Vi kan tilbyde en afdeling, hvor vi:
  • arbejder med at sikre optimale patientforløb af høj faglig kvalitet
  • lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk
  • tilbyder faglige udviklingsmuligheder, såvel internt og eksternt
  • arbejder i teams på OP-stuerne med et udstrakt tværfagligt samarbejde
  • prioriterer at medarbejderne har indflydelse på eget arbejde i hele afsnittet
  • vægter en god omgangstone og et godt kollegialt sammenhold
  • vi arbejder i dagvagt, i tidsrummet 7.30-17.00, weekend fri og delvis nedlukket i ferieperioderne
  • tager individuelle hensyn i tjenestetidsplanlægningen
  • prioriterer introduktion og oplæring af nyt personale
Vi forventer, at du:
  • har erfaring fra en operationsafdeling eller anden relevant erfaring
  • er fagligt dygtig og arbejder selvstændigt med din egen læring og udvikling
  • kan se muligheder i en dynamisk og foranderlig hverdag
  • vil være en aktiv medspiller i skabelsen af det gode arbejdsmiljø
  • har en anerkendende tilgang til dialog og samarbejde
  • er initiativrig og engageret
  • har et stabilt fremmøde
Hvis du tiltales af: arbejdsglæde, høj faglig kvalitet, tværfagligt teamsamarbejde og en hverdag, hvor vi vægter det gode arbejdsmiljø, så håber vi, at du har lyst til at blive vores nye kollega.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg.

Yderligere oplysninger
Hvis dette har fanget din interesse, hører vi gerne fra dig. Du er velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Kristine Didriksen på 78 41 67 89 for yderligere oplysninger

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Alle Hospitalsenhed Midts fire matrikler er røgfri, hvilket indebærer, at personalet ikke ryger i arbejdstiden.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest d. 18. februar 2020.

Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted d. 24. februar 2021. Hvis du bliver udvalgt til samtale vil du modtage besked pr. mail og sms.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Kristine Moesmann Didriksen
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    28764
  • Quick-nr.
    403251
  • Indrykningsdato
    19-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Kristine Moesmann Didriksen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    28764
  • Quick-nr.
    403251
  • Indrykningsdato
    19-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    18-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.