Region Sjælland

Region Sjælland

Birkevænget 7-9, 4300 Holbæk

Lægesekretær til Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Holbæk

Vi søger en lægesekretær til vores Børne- og Ungdomspsykiatriske klinik i Holbæk. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. marts 2021 eller snarest muligt.

Kompetencer

  • Godkendt lægesekretæruddannelse   
  • Erfaring og rutine i Microsoft Word
  • Erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen
  • Erfaring fra arbejde i ambulant funktion
  • God kollega med humor, gode samarbejdsevner og mødestabilitet
  • Der lægges vægt på, at du kan arbejde som teamspiller, men også selvstændigt, herunder tilrettelægge, strukturere og prioritere arbejdsopgaver selvstændigt og målrettet
  • Serviceminded, er fleksibel og kan deltage positivt i løsning af samtlige lægesekretæropgaver

Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik 

Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser. Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i mindre 4 teams, et børne team, et unge team, et ADHD team og et sekretær team.

Børneteamet varetager primært udredning og behandling af alle psykiatriske lidelser hos børn mellem 3-13 år. Ungeteamet varetager udredning og behandling af psykiatriske lidelser hos unge mellem 13 og 17 år. Endvidere et ADHD-team, der varetager behandling af hele aldersgruppen. Sekretær teamet varetager lugefunktion, passer telefoner, administrative opgaver samt understøtter og servicere klinikerne på tværs af teams.

Klinikken arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. I den psykologiske behandling arbejdes ud fra såvel psykodynamisk, mentaliseringsbaseret såvel som kognitiv referenceramme med respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor såvel det samlede psykologiske felt, som det psykiatriske felt. Vi lægger vægt på det tværfaglige samarbejde og dialog, selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse.

Læs mere om klinikken her.

 

Arbejdsopgaver

  • Telefonisk kontakt med familier og professionelle samarbejdspartnere
  • Indkalde patienter, planlægning af førstegangssamtaler
  • Deltagelse i patientkonferencer, direkte patientkontakt samt kontakt til familier og netværk
  • Registrering og dokumentation i Sundhedsplatformen
  • Ad hoc opgaver for den tværfaglige personalegruppe

Vi tilbyder dig

  • En grundig introduktion til stillingen
  • En lægesekretærgruppe, der værdsætter arbejdet i et godt, tværfagligt miljø  
  • En travl men spændende arbejdsplads med varierende og selvstændige arbejdsopgaver
  • Egne ansvarsområder
  • Gode fysiske rammer
  • Deltagelse i lægesekretærmøder
  • Deltagelse i personalemøder, temadage og personaletræning

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

 

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

  • Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt
  • Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser
  • Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner
  • Afdelingen har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger
  • Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordstruede tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse
  • I samarbejde med Psykiatriens Forskningsenhed, Region Sjælland har vi i afdelingen aktuelt ansat 1 forskningsansvarlig overlæge, to Ph.d.-studerende og en post doc. Nærmere oplysninger om Forskningsenheden findes her

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved afdelingssygeplejerske Helle Vibholm på telefon 58 53 82 77  eller afdelingsledelsen ved Poul Erik Ravnsmed på 29 27 12 66.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist 24. januar 2021

Samtaler 26. januar 2021

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Helle Vibholm
  • Adresse
    Birkevænget 7-9, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    011407
  • Quick-nr.
    403275
  • Indrykningsdato
    19-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Birkevænget 7-9, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Helle Vibholm
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    011407
  • Quick-nr.
    403275
  • Indrykningsdato
    19-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-01-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.