Region Midtjylland

Staben, Holstebro

Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro

Erfaren lægesekretær til stilling som Registreringskonsulent

Har du lyst til at arbejde med kvalitetssikring af data, nørde med fejlsøgning af patientregistreringer, understøtte arbejdet i udvikling af rapportering og meget, meget mere, så er det lige dig, vi mangler.
Et grundigt kendskab til patientregistrering og en systematisk tilgang til fejlretningsopgaver, databearbejdning og oprydningsopgaver er nødvendig, da du skal kunne overskue og arbejde med komplekse problemstillinger.  

Stillingen som registreringskonsulent er en del af Stabens Økonomifunktion, som har ansvaret for udarbejdelse af nøgletal, ledelsesinformation, budgetter, regnskaber, økonomiske analyser, indkøb, fakturering og en masse andet.

Afsnittet består af 20 medarbejdere som ledes af økonomichefen. 

Opgaver
Medarbejderne i Økonomi udfører bl.a. følgende opgaver
  • Udarbejdelse af budgetter og opfølgninger på aktivitet og budget, i tæt dialog med afdelingsledelserne.
  • Supportfunktion til afdelingsledelser, funktionsledere mm.
  • Analyser på såvel afdelingsniveau som på tværs af organisationen af økonomisk-  aktivitets- og/eller kapacitetsmæssig karakter.
  • BI-rapporter
  • Korrekt registrering i samarbejde med Sundheds-IT
  • Diverse ad hoc opgaver. 

Dine hovedarbejdsopgaver er opfølgning på og rådgivning i patientregistrering i tæt samarbejde med dygtige kolleger i klinikken og resten af Staben samt bindeled til de regionale fora om patientregistrering og patientrettigheder. Dette indebærer også undervisning i korrekt registrering.
                                                                             
De konkrete arbejdsopgaver vil udvikle sig løbende ift. de behov hospitalet har i en tid, der er fuld af forandring.

Stillings- og funktionsbeskrivelsen for stillingen

Kompetencer
Vi søger en kollega der har:
  • En relevant uddannelse som lægesekretær eller tilsvarende
  • Kendskab til MIDT-EPJ, LPR3 og DRG
  • Erfaring, gode samarbejdsevner og gennemslagskraft
  • En tilgang til arbejdsopgaverne, der er præget af initiativ og målrettethed
  • Evnen til at prioritere opgaver og fokusere på det væsentlige
  • Evnen til at manøvrere og begå sig bredt i organisationen med respekt for de forskellige roller og kompetencer som organisationen repræsenterer
  • Gode formidlingsevner

Vi tilbyder
En arbejdsplads, hvor vi med engagement forsøger at løse de mange spændende udfordringer som sundhedsvæsenet byder på en arbejdsplads i stadig udvikling.

Vi er præget af en uformel kultur med højt til loftet og gode muligheder for at byde ind med egne kompetencer og bud på problemløsninger, samt mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vi har fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Økonomi er en del af Staben og fysisk placeret på Regionshospitalet Holstebro, hvor hovedtjenestestedet er.

Hospitalsenheden Vest udgør hospitalerne i Midt- og Vestjylland, som i efteråret 2021 flytter sammen i Regionshospitalet Gødstrup, hvilket sammen med mange andre spændende opgaver er med til at sætte sit præg på hverdagen i en Hospitalsenhed der dækker knap 300.000 borgere og har et budget på 2,5 mia. kr. 


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 t/uge

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med relevant forhandlingsberettiget organisation.

Tiltrædelse
Tiltrædelse 1. april 2021 eller snarest derefter

Ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til økonomichef Preben Lynggaard Sørensen på tlf: 2183 5092.
  
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vi gør opmærksom på, at der bliver anvendt personlighedstest i forbindelse med ansættelsesproceduren.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”.
Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfristen er den 14. februar 2021,
Samtaler forventes afholdt den 25. februar 2021.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Preben Sørensen
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    28800
  • Quick-nr.
    403442
  • Indrykningsdato
    21-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Preben Sørensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    28800
  • Quick-nr.
    403442
  • Indrykningsdato
    21-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.