Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sygeplejerske til Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, sengeafsnit – RH

Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, sengeafsnit 6063 søger sygeplejersker pr. 1. april 2021 eller efter aftale.

Mit navn er Dorte og jeg er afdelingssygeplejerske i Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, sengeafsnit 6063. Sammen med afsnitsansvarlig overlæge Lisette, udgør vi afsnitsledelsen i 6063.

Dine nye kollegaer vil være 30 knaldhamrende engagerede og dygtige sygeplejersker. Afsnittets personalesammensætning spænder fra novice til ekspert, og muligheden for faglig sparring, refleksion og lysten til at spørge i den daglige pleje er en stor prioritet. Vi kan tilbyde dig en lang oplæring på 7 uger, hvor du følger din mentor, der undervejs vil sørge for refleksion og opfølgende samtaler. Du kommer derudover på et 5 dages basisundervisningsforløb, hvor du får en grundig introduktion i specialet. Vi har i afdelingen en kultur for ugentlig undervisning og faglig fokus.

Mette og Pernille er vores dygtige og erfarne sygeplejersker med kliniske specialefunktioner, som blandt andet er ansvarlige for at uddanne og oplære de nye kolleger, holde dem ajour med den nyeste viden samt opretholde en høj faglighed. Desuden er der til afdelingen tilknyttet en forskningssygeplejerske.
 

Lidt om Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, sengeafsnit 6063
Vi specialiserer os i neurokirurgi inden for en bred vifte af sygdomme i hjerne og nerver, der behandles kirurgisk og endovaskulært. Specialet spænder fra de store blødninger og kræft i hjernen, til patienter med vand i hovedet og de mindre perifere nerveproblemer.

Afsnit 6063 er et sengeafsnit med plads til 32 patienter. Vi har både elektiv og akut modtagefunktion, og varetager derfor plejen til både den akutte, den elektive, den kroniske og den døende patient. Som kendetegn for afsnittet har vi korte indlæggelser og et højt patientflow. Udover vores afsnit består afdelingen af et semiintensivt afsnit og en klinik (ambulatorium).

Til daglig arbejder vi i teams med en makker, hvor den faglige og kollegiale sparring er en vigtig del af arbejdsdagen. Vi arbejder meget med fokus på neurosygeplejen, den kirurgiske sygepleje, den tidlige postoperative rehabilitering og den instrumentelle sygepleje, med en solid base i den grundlæggende sygepleje. Der vil være rig mulighed for løbende kompetenceudvikling og flere af dine kommende kollegaer arbejder med kliniske ansvarsområder og i specialeteams.

En sygeplejerske fra sengeafsnittet deltager dagligt i klinikken med forberedelse af de elektive patienter til kirurgi. Som ny kollega vil du efter ca. 1 år også blive introduceret til denne funktion.

Vi er flyttet i Nordfløjen i nogle helt fantastiske omgivelser for både vores patienter og personale. Patienterne har enestue, med gode arbejdsforhold for sygeplejersken. Der er en anden ro i afsnittet til gode for os alle. Her er meget lyst, nyt, stort og rart at være.

Vi vil i samarbejde med dig, sørge for at få lagt en god vagtplan, der kan tilgodese dine interesser. 

Vi benytter MIN TID, hvorfor du har stor indflydelse på din egen vagtplan samt fordelingen af dine vagter. Vi arbejder i blandede vagter af 8 timers varighed med 3 weekender på 8 uger. Der vil være ca. 10 aften-/nattevagter på en måned.

Jeg håber at ovenstående har vakt din interesse og at du har lyst til at være en del af et meget spændende speciale sammen med gode kollegaer. Vi er et team af kollegaer, der har et godt sammenhold, og når patienterne giver udtryk for, at ”det må være et dejligt sted at arbejde”, så er det fordi vi kan noget helt særligt.

 

Ugentligt timeantal
32 - 37 timer ugentligt eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af Rigshospitalets retningslinjer om indhentelse af børneattest.

Ansøgnings- og ansættelsesprocedure
Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Dorte Aldershvile på telefon 3545 8864.
Ansøgningen bedes sendt elektronisk via linket.

Ansøgningsfrist:  25. februar 2021 kl. 12:00.

Der afholdes løbende samtaler, så send gerne din ansøgning allerede nu.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Dorte Aldershvile
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    229428
  • Quick-nr.
    403465
  • Indrykningsdato
    22-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Dorte Aldershvile
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    229428
  • Quick-nr.
    403465
  • Indrykningsdato
    22-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.