Projektsygeplejerske til Klinisk Forskningsenhed (KFE) på Rigshospitalet
Vil du være en del af fremtidens behandling inden for onkologien og være med til at give patienter i forsøgsbehandling et godt forløb? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger endnu en projektsygeplejerske til en fast stilling med ansættelse snarest muligt. Der er tale om en fuldtidsstilling i dagvagt mandag til fredag.
Jobbet byder på en alsidig hverdag med opgaver af både klinisk og administrativ art. Vi kan tilbyde et job med faglige udviklingsmuligheder indenfor klinisk forskning, en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i hverdagen, mange administrative opgaver og kontakt med voksne patienter med kræft. Vi har travlt, men får løst opgaverne samtidig med, at vi holder fokus på kvalitet, effektivitet og arbejdsmiljø.
Vi har fase I, II og III medicinforsøg til voksne patienter med kræft. Dine opgaver vil afhænge af dine kvalifikationer, og du vil naturligvis få en grundig oplæring og vejledning af erfarne og engagerede kolleger.
Du vil sammen med andre projektsygeplejersker få ansvar for flere forskellige forsøgsprotokoller. En arbejdsdag kunne for eksempel bestå i at screene journaler for nye patienter til dine protokoller, informere en patient om et forsøg sammen med lægen, planlægge og koordinere de praktiske opgaver, rapportere data i en database, samtidig med du skal have fokus på om forsøget gennemføres efter retningslinjerne.
Du må meget gerne have:
- erfaring som projektsygeplejerske
- onkologisk eller hæmatologisk erfaring
- en solid klinisk erfaring
- ambulatorie erfaring
- gode engelskkundskaber
- erfaring med Sundhedsplatformen og flair for it generelt
Derudover sætter vi pris på, at du:
- er god til at planlægge din arbejdsdag og når det, du sætter dig for
- har lyst og evne til, at arbejde både selvstændigt, tværfagligt, struktureret og målrettet
- har et personligt drive og er en positiv engageret medarbejder
- har kendskab til klinisk forskning og Good Clinical Practice (GCP)
- erfaring med projektledelse
KFE holder åbent alle hverdage fra kl. 8 til 15.30. Afhængigt af de enkelte projekter kan der være arbejdsopgaver og faglige møder, der ligger efter kl. 15.30. Det er fortrinsvis vores studentermedhjælpere, der varetager de praktiske arbejdsopgaver, der ligger uden for dagtiden.
KFE er en del af Onkologisk afdeling. Vi er 38 medarbejdere (projektsygeplejersker, forskningsassistenter, bioanalytiker, sekretærer, servicemedarbejder og læge). Vi arbejder alle med kliniske afprøvninger af nye og kendte lægemidler til voksne patienter med kræft. Vores kerneområde er at indsamle og dokumentere data, samt at stå for koordineringen af de administrative og kliniske opgaver, som kræves i forbindelse med gennemførelsen af medicin forsøg. For at kunne løse vores opgaver har vi et tæt samarbejde med lægerne og sygeplejerskerne i hele Onkologisk Klinik, samt repræsentanter fra medicinalindustrien i ind- og udland.
Tværfaglige kollegaer in- og eksternt, samt mange nye protokoller kræver en medarbejder, der kan være med til at skabe et godt samarbejde, er fleksibel, kreativ og initiativrig.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og FOA – FAG OG ARBEJDE for social- og sundhedspersonale.
Yderligere oplysninger:
Er du interesseret i yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Ledende Projektsygeplejerske Lone Jensen. Send en mail til lone.jensen.06@regionh.dk gerne med dit mobil-nummer, så ringer jeg tilbage.
Ansøgningen:
Vi ser frem til at modtage en motiveret ansøgning samt dit CV. Fristen er søndag den 7. februar kl 12. Ansættelsessamtaler vil fortrinsvis finde sted mandag den 22. januar.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Lone Jensen - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2021 - Regionens jobnr.
229432 - Quick-nr.
403480 - Indrykningsdato
22-01-2021 -
Ansøgningsfrist
07-02-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×